torsdag den 18. december 2014

18. december - juleknas




”Vil du ha et stykke?”, spørger min veninde og byder konfekten rundt. ”Sofia og jeg lavede det i går”, siger hun stolt. Jeg bliver kold, Sofia er 4 år og lidt forkølet. Jeg ser snotnæse og sandkassefingre, blandet op i konfekten. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Skal jeg sige, at jeg ikke kan tåle mandler, at jeg er på kur, eller at jeg væmmes? Jeg siger selvfølgelig tak, og overlever på masser af kaffe. Har du det også sådan med konfekt?
Her i familien har vi indtil nu lagt en pakke marcipan og en pakke nougat frem på bordet med en lille kniv. Så kan man skære en skive af hver og lave en sandwich. Men nu skal det være anderledes, så jeg er gået  i køkkenet med marcipan, chokolade og helt uden børn og laver konfekt. 


100 g mørk chokolade
50 g hjemmebagte småkager – her er brugt finsk brød
25 g rosiner eller korender

Smelt chokoladen over vandbad. Knus småkagerne til mindre stykker. For en lille form ca. 7 cm.  gange 15 cm. med bagepapir. Vend de knuste småkager og korender i chokoladen og hæld den i formen. Lad det stivne – det tager ca. 2 timer. Skær den afkølede chokoladebar i mindre stykker.


FOTO: Gertrud Sabroen Termansen til Flensborg Avis

Ingen kommentarer:

Send en kommentar