fredag den 5. december 2014

5. december. Kærlighed og kalvebrisler


Her er julegaven til manden og konen, og dem der godt kan lide at grine samtidig med, at de laver mad.
Kåre Gades kogebog Kærlighed og kalvebrisler rummer en række gode opskrifter samt klummer om ham selv, hans familie og ikke mindst mad. 
Det eneste foto der er i bogen, er det på forsiden af forfatteren selv. Og det er ingen skade til, jeg får alligevel lyst til at lave retterne og falde i staver over forfatterens morsomme, personlige anekdoter fra præstegården, fra jagten, fra ferien i Spanien, fra møbelbutikken, fra skype, fra julen og hans liv. Bogen er smuk og maskulin over i det metroseksuelle! 
Kåre Gade er journalist og gift med den danske præst i London. 
Kærlighed og kalvebrisler er udgivet på Kristelig Dagblads forlag, den er på 171 sider, og koster 176 kroner på SAXO.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar