søndag den 26. august 2018

SÆSON FOR SQUASH



Courgette på fransk, zucchini på italiensk eller squash på engelsk. På dansk bruges alle tre betegnelser. 

Courgetten stammer fra Sydamerika, hvor den er blevet dyrket af indianerne, længe før europæerne kom dertil. Det engelske navn er også af indiansk oprindelse. I Danmark har courgetten været almindelig brugt  fra begyndelsen af firserne.
Courgetten er den umodne græskarfrugt. Hvis man lader courgetten udvikle på planten, bliver den til et almindeligt græskar. Courgetter findes nu i en mængde former og farver, men som handelsvare er det den aflange, mørkegrønne type, der har slået bedst an.

Kødet er hvidligt og fast med en meget neutral smag og bløde kerner. Den er anvendelig i fars, brød, syltet, i kager, stegt i salater, som erstatning for pasta eller kød.


Syltede squash
30 minutter
Nem
Til 1 glas
Syltning

1 mindre squash
50 ml vand
75 ml eddike
50 ml sukker
1 stilk rosmarin
1 stilk timian
2 skiver chili

Skær squashene i trekanter. Kog vand, eddike, sukker, rosmarin, timian og chili op i en lille gryde. Hæld squashene i når det koger. Sluk for varmen og hæld det hele i et lille glas. Opbevar på køl.


Squashsalat

30 minutter
Nem
Hovedret til 1 person eller tilbehør til 2

1 mindre squash
2 skiver chili
olie til stegning
1 fed hvidløg
2 spsk mørk balsamico
salt, peber
1 æg
1 tomat
1 spsk fløde
1 håndfuld blandet salat
evt. brød eller pasta.

Skær squashene i trekanter og hvidløg i skiver. Varm olie på en pande og vend squashene, og chili og hvidløg rundt til de tager farve. Skru ned for varmen og hæld balsamico på. Krydr med salt og peber. Steg videre i 5 minutter. Skær tomaten i terninger. Hæld dem på panden og vend rundt et par minutter. Rør æg og fløde sammen og steg en tynd omelet på en anden pande. Skær omeletten i tynde strimler og vend dem i squashene sammen med salaten. Server evt. med brød eller pasta.

Ferietraditioner




Hver sommer er der retter, der skal spises, bær der skal plukkes, og kager der skal bages i min mors sommerhus ved vandet.

-Mor har du kanel?
-Ja, det har jeg helt bestemt. Det kan godt være, at udløbsdatoen var en gang i nullerne.
-Hvis det bare ikke bevæger sig og stadig dufter af kanel, kan vi sagtens bruge det.
 Min mor sidder i den store, hvide kurvestol under parasollen, læser avis og gnækker. 

Den grønne træterrasse er så varm, at fodsålerne brænder, når vi løber over den for at komme de få meter ned til vandet. Men jeg skal ikke i vandet lige nu. Nu skal jeg bage. Brunsvigerkage. For jeg bager hele tiden året rundt, også når solen bager ned. Og hvert år er der ting vi skal lave, retter vi skal spise, og steder vi skal besøge, i de uger vi er i min mors sommerhus i Havnsø på Nordvestsjælland. 

Og bagning af brunsviger er en af traditionerne. Det skal være en stor bageplade, som vi skærer i mange små stykker og tager med ned på stranden. Der møder vi naboerne, og så står vi i badedragt og bikini og spiser fed gærdej med tykt lag af brun farin, mens vi snakker om vandtemperaturen, hvilken dag vi skal fange krabber og spille 500, og hvornår vi kan komme ud også ro i kajak.

Vi skal også plukke solbær, ribs og stikkelsbær i Bentes have. Bente er min mors veninde, der bor lige ved siden af. Bente gider ikke plukke sine bær selv og syntes, det er herligt at vi, og ikke fuglene spiser dem.
Vi skal også ud og plukke kirsebær på en nedlagt præstegård, hvor der bor nogen søde polakker som, for seks dåseøl, giver os lov til at plukke alle de kirsebær vi kan slæbe med os. I år blev det til 10 kilo!

I havnekiosken skal vi spise is. Og traditionen er, at vi går de to kilometer ned til havnen. På turen ser vi, hvad der er sket på de små veje det sidste år. Er der er nogen, der har fået bygget ny carport, revet det rådne skur ned, anlagt køkkenhave eller fået nyt tag?
Køen til isene er lang, og det er godt, for så kan vi bruge tiden på at vælge, om det skal være softice eller kugler, flødebolle eller guf og om størrelsen af vaflen skal være almindelig, stor eller vulgær. Isen indtages på molen foran det røde træhus, hvor havnekontoret holder til. Vi sidder og guffer is i os og kigger på sejlbåde og over på Nekselø og Vejrhøj. På hjemturen snakker vi om, at Havnsø har en dejlig iskiosk, men mangler en lille god restaurant, der er værd at køre efter. Det ville give den lille by et fint løft.

Det er min oldefar, der byggede det lille sommerhus for snart 100 år siden. Han var 160 høj, og da det er sådan, at man bygger køkkenbordet i hoftehøjde, var det naturligvis også det, min oldefar gjorde. Min mor er også 160 høj, så hun syntes, at køkkenet er helt perfekt. Jeg er ca. 15 centimeter højere, så jeg har lidt på fornemmelsen, at jeg laver mad i et dukkehuskøkken. Efter en halv time er jeg så sammenkrumlet, at jeg må udenfor, for at blive rettet ud. Man kan også kun bruge to blus af gangen, ellers ryger sikringerne, så køkkenforholdene diktere salater, måske et kogt eller stegt æg og selvfølgelig kager.
Efter to uger hos min mor er jeg helt udhvilet, og jeg længes hjem til mit køkkenbord og glæder mig vildt til næste år, hvor vi igen skal plukke bær, spise is og bage brunsvigerkage.  

Opskriften på brunsviger har du sikkert, så her kommer der en skøn kage med marmelade og friske bær.  Hvis du ikke har brunsvigeropskften skriver du bare.

Bærkage 

1 time inkl. hævetid og bagning
Nem
Til ca. 8 personer
Bagværk

100 g blødt smør
125 g sukker
2 store æg
200 g mel
1 tsk vanilje
1 tsk bagepulver
150 ml yoghurt
150 g solbærmarmelade
Friske bær til pynt

150 ml cremefraiche
1 spsk flormelis
1 tsk vanilje

Pisk smør og sukker sammen. Rør æggene i et af gangen. Bland mel, vanilje og bagepulver og rør det i dejen skiftevis med yoghurten. Hæld dejen i en smurt form. Fordel solbærmarmeladen på dejen og tryk den ned i. Bag kagen i ca. 30 minutter. Afkøl let og pynt med friske bær. Smag cremefraichen til med sukker og vanilje og server til. 

Tekst og opskrift har været bragt i Flensborg Avis