fredag den 30. oktober 2020

Græskarsæsonen er begyndt

 Når først græskaret er kommet ind i køkkenet, er der mad til mange dage.

 

Min præstemand kommer fløjtende hjem. Han smækker døren og kalder på mig.

-Loiiiiissseeee.


Han kommer storsmilende ud i køkkenet.

-Vil du bage græskarkage til konfirmanderne på torsdag, spørger han, og så kan jeg se, at han fortryder.

Han vil have, at han ikke har spurgt, og jeg ikke har hørt, hvad han sagde. Han prøver at æde sine egne ord, men det er for sent. Han har sagt g-ordet, nævnt det unævnelige, og bragt en af mine yndlingsgrøntsager tilbage i køkkenet. 

Min familie kan godt lide græskar, men de kan ikke lide det, lige så godt som jeg kan. Og det er der måske ikke noget at sige til, for af et mellemstort, dansk, økologisk hokkaidogræskar til 15 kroner, kan jeg få fyld til et par kager, krydret suppe til fire personer, 12 boller og en enkelt gryderet med hakket oksekød. Så når græskaret kommer ind i køkkenet, tager det mange middage, før det kommer ud igen.

Men han spurgte, om jeg ville bage med græskar, og jeg hørte det. Så konfirmanderne får fire græskarkager, og vi får græskarsuppe og boller til aftensmad. Og så er græskarsæsonen begyndt i præstegården.

I får opskriften på kagen, som er uden fedtstof men med et tykt lag af dejlig topping. Vælges den laktosefrie flødeost, er hele kagen lactosefri.

 

Krydret græskarkage med topping

 

175 g renset græskar uden kerner, husk at skrællen på Hokkaido kan spises

2 store æg

100 g brun farin

50 g sukker

1 dl plantemælk – eller vand

150 g hvedemel

1 tsk bagepulver

1 spsk brunkagekrydderi

75 g rosiner

 

100 lactosefri flødeost

2 spsk flormelis

1 tsk vaniljesukker

 

Tænd ovnen på 175 grader varmluft. Smør en bageform (20 cm i diameter). Riv græskaret fint. Pisk æg, farin og sukker skummende. Rør plantemælk i. Bland hvedemel, bagepulver og brunkagekrydderi sammen. Vend hurtigt melblandingen i ægge-sukkerblandingen og hæld dejen i formen. Bag kagen i ca. 30 min. Prøv at stikke en tynd pind i, og se om kagen har fået nok. Sidder der dej på pinden, når du trækker den ud, skal den have 5 min mere. Afkøl kagen helt. Pisk flødeost, flormelis og vaniljesukker sammen og fordel det over den afkølede kage. Pak kagen i en dåse, så holder den et par dage.

Portionen kan nemt ganges op, så man kan bage til mange.

 

 

Græskar fakta

Græskar kan bruges bagte eller stegte i salater og som tilbehør. Den er velegnet i supper, gryderetter, brød, kager, pesto og smørepålæg, og så kan de syltes. 

Græskar skal kombineres med noget stærkt, sødt, salt eller syrligt, da det smager lidt fadt. 

 

Den lysegule klokkeformede butternutsquash indeholder masser af smukt gult frugtkød, der smager sødligt af nødder. Den har ganske få kerner og tynd skræl, som man også kan spise, så man får masser af kød for pengene her. 

 

Kødet i hokkaidogræskar er lidt tørrere end andre græskartyper, men en tur i ovnen, gør den meget spiselig. Skrællen kan også spises.

 

Under optimale opbevaringsforhold kan græskar holde sig op til et år.

 

onsdag den 21. oktober 2020

Nye indkøbsvaner


Jeg har fundet en slagter, der lever op til den gode kvalitet, jeg kender fra Flensborg.

Peter Emil Larsen er indehaver af den gode slagter i Holmbladsgade, og hvis du har lyst, kan du både købe svine-, kalve- og oksehaler hos ham

-Jeg køber ind, råber min mand, inden han løber ud af døren.
-Tak, råber jeg tilbage, og glæder mig over at jeg ikke skal i supermarkedet, hvor varerne er kastet ind på hylderne, og der er nye medarbejdere hver dag.

Det er noget helt andet at købe ind i Danmark end i Flensborg. Det kommer ikke som et chok, for da jeg boede i Flensborg, købte vi ofte ind i både Rema og Brugsen. Men jeg siger Jer, præmisserne er anderledes i København. 

De fleste der køber ind er på gåben eller cykel, og det ser ud til, at der er ganske få, der køber ind til mere end det næste måltid, og der ser det ud til, at de skal spise alene. Her er ikke plads til indkøbsvogne, kun små kurve, så selvom der er ti kunder i kø, går det ganske hurtigt. Men der er sjældent ti i kø. For her er selvbetjeningskasser, som man benytter sig af, hvis man slet ikke vil have kontakt med nogen medarbejdere. 

Og priserne, de er ikke til at gennemskue. Der er gule mærker på det meste, resten er på tilbud, eller så er det øko-tirsdag eller laktosefri-søndag, hvor varer, der er inden for de grupper, så er sat ned med 20 procent. Så det koster nogenlunde det sammen som i Tyskland, til gengæld er det desværre ikke den samme høje kvalitet. 


De første par måneder leder jeg efter en slagter, sådan én jeg kan tale med og bestille oksehaler hos. Og nu har jeg fundet ham på Amager i Holmbladsgade. Det er som at komme ind i en butik fra 50’erne, der er fliser på facaden, masser af personale, og vinduerne er fyldt med finker, hjemmerøgende skinker og grisetæer.
-Goddag frue, hvad kan jeg hjælpe med? Siger de ude på Amager. Og så føler jeg, at jeg er kommet til Flensborg igen.
Spis lidt mindre, men spis det bedste du kan opdrive.
-Jeg vil gerne bede om et lille bæger sylte, en stykke bacon, en halv spegepølse, tre stykker spareribs og et ben til hunden, siger jeg.
-Så gerne. Hvor stor er hunden? Spørger slagteren.
-Den står derude, siger jeg og peger ud i kulden på Coco, der er på størrelse med en cockerspaniel.
-Så passer dette måske? Spørger slagteren og viser et fint ben med masser af marv.
-Ja tak, og lad mig også få en pose fedtegrever, siger jeg.
Slagteren regner ud, hvad det bliver på indersiden af papiret, og jeg betaler med fryd. For her er både god betjening og velsmagende slagtervarer.
-Har I overhovedet råd til at flytte til København, spørger en gæst fra Flensborg, mens vi sidder og spiser.
-Nøø, det har vi ikke, men vi må sno os, købe lidt billigere udskæringer og sætte flere kartofler, kålsalter og hjemmebagt brød på bordet, forklarer jeg.

Derfor er dagens ret med kalvecuvette. Det er en meget fint stykke kød, der er ganske billigt. Det er dog vigtigt, at man behandler kødet rigtig. Den seje sene, der sidder under kødet, skal væk. Skær med en skarp kniv, så du får så lidt af det gode kød med som muligt. På oversiden ridser man fedtsiden, så man får dejligt krølfedt. Husk at duppe kødet tørt og krydre det med salt og peber. Vi bruner stegen på panden, inden den kommer i ovnen i 20 minutter ved 200 grader. Den kan også ovnsteges i ca. 40 minutter ved 150 grader til en centrumtemperatur på 58-60 grader. Og så kommer det allervigtigste, skær kødet ud i ganske tynde skiver, som var det til pålæg. Drej stegen lidt rundt, så du hele tiden skærer på tværs af kødfibrene, så får du det bedste resultat.
Kartoflerne er vendt i smørsovs, så det er en god ide at tilberede rigeligt. De skal nok blive spist. Kartoflerne kan koges og sættes parat og så få de sidste minutter i ovnen, når gæsterne kommer. 

FAKTA OM STEGNING AF CUVETTE
Det er nødvendigt at bruge et stegetermometer, da stegetiden varierer meget fra ovn til ovn ifølge voresmad.dk.
Ved en centrumtemperatur på 55-60 grader er kødet rødt/rosa.
Ved en centrumtemperatur på 60-65 grader er kødet svagt rosa.
Ved en centrumtemperatur over 65 grader er kødet gennemstegt.
Hvis kødet er mere end 65 grader, vil det nemt blive tørt.
Jo højere ovntemperatur, desto mere vil centrumtemperaturen i kødet stige i minutterne, efter det er taget ud af ovnen
Bagepapir i bunden af bradepanden letter rengøringen.
Hviletid er ikke nødvendig, kødet bliver ikke mere mørt, saftigt eller smagfuldt, hvis kødet hviler. Men hvis det skal hvile, skal det ikke pakkes ind, da det så vil stege videre.
Kilde: voresmad.dk

Ovnstegt cuvette
Hovedret
4 personer
Nem
45 minutter

1 kalvecuvette ca. 600 gram
salt, peber

Tænd ovnen på 200 grader. Fjern senen på undersiden af stegen med en skarp kniv, så du skærer så lidt af det gode kød væk som muligt. Rids fedtsiden på oversiden og dup kødet tørt. Krydr godt med salt og peber. Brun kødet på panden, først på skindsiden, vend det og brun på undersiden. Læg kødet i et ovnfast fad og steg det i ca. 20 minutter. Lad det hvile 5 minutter og skær det i ganske tynde skiver.

Smadrede kartofler
Tilbehør
4 personer
Nem
45 minutter

1 kilo kartofler
75 g smør
5 stilke persille
evt. 2 fed hvidløg
Salt og peber

Vask kartoflerne og skær dem eventuelt i mindre stykker. Kog dem møre i saltet vand. Hæld vandet fra og afkøl dem let. Smelt smørret i en lille gryde. Hak persille og hvidløg og hæld det i gryden. Krydr med salt og peber. Læg kartoflerne ud på en bageplade, mas dem med hånden og hæld smørsovsen over. Bag dem i ca. 10-15 minutter ved 250 grader varmluft, til de bliver brune. Vend dem undervejs.


Teksten har været i Flensborg Avis