Det er altid mændene der laver kødet, her et det Mohammed. |
-Inden krigen plejede vi at gå hen i parken og grille og
spise sammen hver fredag. Fredag er jo vores helligdag, fortsætter han. Abdulkader
Attal er fra Alleppo i Syrien. De sidste to måneder har han været i Flensborg
med sin kone og tre børn på tre, otte og ti år. Lige nu bor de på en lukket skole
i Schloßstraße.
-Det er ikke optimalt, der er ikke noget privatliv, men det
går. Jeg glæder mig, til vi får vores eget. Vores eget køkken med køkkenmaskiner,
så vi kan lave falafel, siger Abdulkader Attal og smiler ved tanken.
I september måned møder Gertrud og Christian Termansen
familien Attal til et »Refugees Welcome« arrangement
som Sportpiraten organiserede i Flensborg.
Gertrud inviterer familien Attal og deres nye naboer i
Flensborg Ahmad og Mohamad til frokost. Abdulkader Attal taler engelsk, de
andre taler syrisk.
-Vi boede dejligt midt i Aleppo. Vi havde ikke køkkenhave,
men min kones familie bor i en forstad til byen, og de har oliventræer, æbler
og en stor køkkenhave, fortæller Abdulkader Attal.
-Før krigen boede der syv millioner mennesker i Aleppo, nu
bor der 1 million. 70 procent af alle bygningerne er bombet. Vores hus er væk,
min onkels fabrik er væk, alt er væk, siger Abdulkader Attal og kigger ned i
kaffen.
-Vi spiste godt før krigen, og vi brugte omkring 300 euro på
mad. En familie der ikke har så meget kunne nemt leve for 100 euro om måneden,
siger Abdulkader Attal.
Han stikker hånden i lommen og tager nogle cent op.
-For de her 18 cent kunne jeg købe en dejlig morgenmad med
te. Nu er alt anderledes, siger han og ryster på hovedet.
-Vi har de bedste vindruer og figner i Syrien. Kvinderne
tørrer selv fignerne, så de kan holde sig i 5-6 måneder, siger Abdulkader
Attal.
Ahmed og Mohamad blander sig. De taler sammen på arabisk og Abdulkader
Attal fumler lidt med mobiltelefonen og viser mig skærmen. Watermelon står der.
Abdulkader Attal finder hurtigt de ord, han ikke lige kommer i tanke om på
google-translate.
-Der er de bedste vandmeloner og vindruer i Syrien, siger
han.
De bruger ikke druerne til vin, da de er muslimer og ikke
drikker alkohol.
-Det er mit eget valg, om jeg vil drikke vin eller ej. Vi
ryger vandpibe, siger Abdulkader Attal. Han tager sin kaffe med udenfor og får
en smøg.
-Det er jo helt anderledes, end når vi spiser med vores
tyske og danske venner, siger Christian Termansen.
-Med vores nye syriske bekendte bruger vi to timer på at
tilberede maden, vi spiser i tyve minutter, og så er det færdigt, siger
Christian Termansen.
Vi aftaler, at vi skal mødes igen i begyndelsen af november.
Der skal vi have falafel. Det er en af de mest berømte syriske retter, der er
kendt verden over. Falafel er små vegetariske boller der bliver lavet af
kikærtemel, løg, hvidløg og krydderurter og stegt i olie. Falafel servers ofte
med fladt brød, yoghurtdressing og blandet salat.
Her er opskrifterne på den gode mad der blev serveret:
http://louises-koekken.blogspot.de/2015/11/det-syriske-kkken.html
Teksten har været bragt i Flensborg Avis den 30. oktober.
Foto: Gertrud Sabroe Termansen
http://louises-koekken.blogspot.de/2015/11/det-syriske-kkken.html
Teksten har været bragt i Flensborg Avis den 30. oktober.
Foto: Gertrud Sabroe Termansen