Min mand og jeg er på vej ned af stien for at få et iskoldt morgendyp.
Vi er iført partnerlook - kridhvide badekåber og flipflops. På
parkeringspladsen lige før stranden ser jeg, at brobærrene over natten er
blevet modne. Ideen om at man kan grovæde velsmagende, vitaminer, gratis og
direkte fra busken gør mig begejstret. Jeg kaster mig ind i krattet og spiser
grådigt af de store, mørke bær. Efter fem minutter træder jeg tilbage for at
se, om jeg har fået ædt dem alle. Men jeg sidder fast. Min ankel bliver revet
til blods af den tornegren, der har sneget sig langs jorden. Jeg snubler ud af
busken, og de
modne bær som jeg har overset, bliver mast ud på min hvide badekåbe. Min mand kommer mig til hjælp. Han har længere arme og længere ben, så han behøver blot at række sig ind over busken for at få fat på de lækre bær. Og det kan jeg se, at han har gjort. Hele reverset på badekåben er smurt ind i brombær. Vi vrister os fri af krattet, smider badekåberne og kaster os ud i bølgerne. Lidt senere sender jeg teenagerne ned og plukke brombær til dagens dessert. Jeg er glad for, at det er blevet overskyet, så de har fået noget mere tøj på. Bikini og badekåber er ikke det rigtige udstyr til brombærplukning.

På med tøjet
Brombær betyder tornet busk og i naturen, hvor ingen
sørger for at beskære, bliver der opbygget et stort skelet af visne grene,
hvorpå nye, friske sommerskud lægger sig. Busken kan på den måde antage
overordentlig store dimensioner, hvor man som plukker ofte må nøjes med at
høste langs kanten. Det gode er, at man ikke skal ind i krattet for bærerne
titter frem, da de skal have masser af sol for at blive modne.
Det er alligevel en god ide med en mørk langærmet bluse eller en cowboyjakke, mørke jeans og gummistøvler. Hvis du har denne sikkerhedsdragt på kan du træde nærmere busken, og plukke de bær der sidder oppe. Det mørke tøj skal forhindre pletter på tøjet.
Pluk i en lille plastikspand, i stedet for en pose, da tornene river posen i stykker. De literspande, vi køber med yoghurt og skyr, er gode til dette formål. Husk låget, det er så trist, når den fyldte bøtte vælter, og de fine bær triller ud.

Brombærlikør
Nem
Nem
5 minutter + 1 ugens hvile
50 g sukker
200 ml vodka
150 g brombær
Hæld sukker og vodka over bærerne og lad dem hvile i 1 uges
tid. Drik likøren i små glas eller bland den i hvidvin.
Nem
10 minutter + 1 ugens hvile
400 ml eddike
2 spsk sukker
1 tsk peberkorn
200 g brombær
Varm eddike, sukker og peberkorn op til sukkeret smelter. Det
behøver ikke koge. Hæld den varme lage over brombærrene og lad dem hvile en
uges tid – gerne længere.
Foto Gertrud Sabroe Termansen
Artikel og opskrifter har været bragt i Flensborg Avis den 11. september 2015.