torsdag den 11. december 2014

11. december Benløse fugle



Bare for at komme misforståelser i forkøbet: Benløse fugle er Rouladen på tysk, og det har intet at gøre, med det vi kalder roulade på dansk. 

Dagens ret er en klassiker i juleforklædning. Spis mos til. 



Det kan bedst betale sig at købe et helt stykke okseklump og selv skære det i skiver.



500 g tynde skiver okseklump

100 g bacon

2 stilke rosmarin

4 grene timian

Salt, peber

1 løg

2-4 æbler

Smør til stegning

2 dl rødvin

Vand



Bank kødet fladt. Skær bacon i store terninger.  Rul kødet om en terning bacon, lidt rosmarin og timian. Krydr med salt og peber. Luk med kødnåle eller snor. Pil løget og skær det og æbler i både. Svits resten af bacon og løg i smør. Kom kødet i gryden og brun det. Hæld æbler og rødvin over. Hæld vand på så det netop dækker. Lad det simre i ca. 1 1/2 time. Smag til med salt og peber. Pynt med friske krydderurter.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar