”Vil du ha et
stykke?”, spørger min veninde og byder konfekten rundt. ”Sofia og jeg lavede det i går”, siger
hun stolt. Jeg bliver kold, Sofia er 4 år og lidt forkølet. Jeg ser snotnæse og
sandkassefingre, blandet op i konfekten. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Skal
jeg sige, at jeg ikke kan tåle mandler, at jeg er på kur, eller at jeg væmmes?
Jeg siger selvfølgelig tak, og overlever på masser af kaffe. Har du det også
sådan med konfekt?
Her i familien har vi indtil nu lagt en pakke marcipan og en
pakke nougat frem på bordet med en lille kniv. Så kan man skære en skive af
hver og lave en sandwich. Men nu skal det være anderledes, så jeg er gået i
køkkenet med marcipan, chokolade og helt uden børn og laver konfekt.
100 g mørk chokolade
50 g hjemmebagte småkager – her er brugt finsk brød
25 g rosiner eller korender
Smelt chokoladen over vandbad. Knus småkagerne til mindre
stykker. For en lille form ca. 7 cm.
gange 15 cm. med bagepapir. Vend de knuste småkager og korender i
chokoladen og hæld den i formen. Lad det stivne – det tager ca. 2 timer. Skær
den afkølede chokoladebar i mindre stykker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar