Kødfesten er slut

Den vegane og vegetariske bølge vælter ind over os, og vi skal vænne os til at spise mindre kød.

Hos Madeenitaly spiser du skønne veganske 

pizzaer

Jeg har glædet mig, for vi skal ud og spise på en lille italiensk restaurant i Holbergsgade. Vi har bestilt bord, og det er godt, for lokalet er proppet, og ved de små vakkelvorne borde og skæve stole sidder familier og fejrer fødselsdag med dannebro, og turisterne kigger sig nysgerrigt omkring og skyller den gode stemning ned med Aperol Sprits. I disken, der skærmer for indgangen til køkkenet, ligger pizza slices. Vi går op og kigger på udvalget og vælger den med mandelcreme og squash og blandede svampe. Først her går det op for os, at vi er landet på en vegansk restaurant. De søde engelsktaleende tjenere fortæller, at alt på kortet er vegansk også osteanretningen, tiramisuen og spagetti carbonara.

Den veganske- og vegetariske bølge vælter ind over os, og vi bliver dagligt gjort opmærksom på, at vi skal spise mere grønt og meget, meget mindre kød. Ifølge diverse rapporter bør vores kødration ligge på omkring 14 gram okse, svin eller lam om dagen. 15 gram, det svarer nogenlunde til den portion bacon, du drysser over blomkålssuppen på de dage, hvor du er stolt over, at der ikke er kød på bordet men blot suppe.

Kødet er en hel naturlig del af det, som danskerne forbinder med det gode liv, derfor er det naturligvis svært at holde op med at spise kød. Men vi står i en situation, hvor vi faktisk har pligt til at spise mindre kød. Problemet er, at vi ikke kan se de direkte konsekvenser, af det vi gør. Vi falder ikke om eller bliver oversvømmet, fordi vi spiser kødsovs i aften. Konsekvenser er, for de allerflestes vedkommende, nogen der ligger laaaangt ude i fremtiden. Så vi lukker øjnene, og lægger problemerne over i hænderne på andre. Vi forestiller os, at der er forskere, der løser problemerne og opfinder en ko, der ikke udleder CO2. En anden tanke er, at selvom jeg ændrer mine vaner, er det kun er en dråbe i havet, så hvad hjælper det? Og hvad med min nabo, der fortsætter kødfesten? Vi bilder os ind, at det ikke betale sig. Men det kan betale sig, og det kunne også tænkes, at vi alle fik det bedre, hvis vi spiste blot en smule mindre kød.

Hvis vi allesammen spiser lidt mindre kød, kan det være vi slipper for at spise det her.

Tilbage på den italienske restaurant er pizzaen meget velsmagende, men spagetti carbonara, der er her er med erstatningsost, erstatningsæg og erstatningsbacon, må de gerne beholde for sig selv. Så meget hellere en spagetti med svampe, auberginer, tomat eller græskar.

I dag er der en vegansk bowle med hummus, grønkålssalat, rødkålssalat, og stegte
græskar på menuen. I stedet for græskar kan man bruge søde kartofler. De enkelte salater kan spises sammen eller hver for sig og som tilbehør til lidt kød. 

Rødkålssalat

50 g mandler

½ lille rødkål

2 spsk æbleeddike

2 tsk sukker

Salt, peber

5 stilke persille

5 tørrede figner

Hak mandlerne og rist dem på en tør pande. Skær rødkålen i tynde strimler på en mandolin. Knug eddike, sukker, salt og peber i rødkålen. Hak persille og figner og vend den i salaten. Drys mandler over.

Grønkålssalat

150 g ribbet grønkål

50 g hasselnødder

2 spsk olie eller nøddesmør

2 spsk vand

1 tsk sukker

Salt, peber

1 tsk piment de Espette

Blend alle ingredienserne sammen og smag til med salt og peber. Drys piment de Espette over ved servering.

Hummus

1 dåse kogte kikærter ca. 250 g

75 ml lage

2-3 spsk chiliolie

1 fed hvidløg

Salt, peber

Blend alle ingredienserne sammen og smag til med salt og peber.

Bagte græskar

1 lille hokkaidogræskar

1 spsk chiliolie

1 tsk piment de Espette

1-2 spsk citronsaft

2 tsk sukker el. honning

Salt, peber

Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Skær græskaren i både og vend den i olie, piment de Espette, citronsaft, sukker, salt og peber og bag græskaren i ca. 20 minutter.

Teksten har været i Flensborg Avis i oktober 2019.

Spinner du spækken væk?

Madskribenten går til spinning for at holde julespækken væk. Hvad går du til?

Vi er til søndagsmiddag, og snakken falder på, hvordan vi holder os i form, så vi ikke kommer ud af december måned med julemandsmaver og nissekonekinder. 

-Jeg gik til spinning i Skala, siger min bordherre Anders.

-I Skala? Spørger jeg undrende.

-Ja, man bliver meget øm i benene af spinning, jeg kan sagtens mærke den måde det syrer til på, fortsætter han.

-Men Anders, det sportsstudie du taler om, at du gik til spinning i, det må da være lukket for mindst 10 år siden. Jeg gik der, før vi flyttede til Flensborg. Og Skalabygningen den er da også revet ned for mange, mange år siden, siger jeg og kigger på ham.

-Nåår ja, det kan godt være, det er lidt tid siden. Jeg fandt også mit lycraudstyr bag i skabet, da jeg flyttede, og det var sådan nærmest smuldret, siger han og kigger ned i den gryderetten og kartoffelmosen.

Hvordan har du det med motion? Dyrker du det for fornøjelsen eller sundhedens skyld, for at få tiden til at gå, eller blot fordi det er en helt naturlig del af dit liv? Kan du svare ja til en af disse grunde, er du på det rigtige spor. Dyrker du slet ikke nogen form for motion, burde du se at komme i gang. Og motion er ikke golf, indendørsfodbold eller Stram op. Det er lige så meget gåture, havearbejde eller cykling til indkøb og arbejde. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vi dyrker motion mindst 30 minutter hver dag med moderat intensitet. Det svarer til, at vi føler os lettere forpustet, men godt kan føre en samtale. Når du det, hver dag?

Du bør også dyrke motion mindst to gange om ugen i 20 minutter med høj intensitet, hvor du bliver så forpustet, at du kun kan tale i korte sætninger.

Jeg kan garantere jer for, at jeg ikke ”kan samtale”, når jeg dyrker spinning, og der er nok heller ikke nogen, der er interesseret i at komme i nærheden af mig, for sveden vælter af mig. Jeg bryder mig generelt ikke om at sidde i et lille mørkt lokale og trampe i pedalerne til øredøvende teknomusik, omgivet af 25 storsvedende mænd og kvinder i meget stramt tøj. Men jeg bryder mig om den fornemmelse jeg har, når jeg er færdig med timen. Når jeg har været i bad og måske oveni købet dampbad. Så er jeg så meget ovenpå, at jeg nærmest svæver.

Min bordherre Anders er kommet tilbage på cyklen igen, iført nye cykelshorts, for han var vist vokset ud af de gamle. Så nu vi sveder om kap flere gange om ugen i det lokale fitnesscenter.

Opskrifter er inspireret af den skønne menu, vi fik serveret til søndagsmiddagen og ikke mindst den dejlige dessert. Hovedretten er med en smule lammekød, kikærter og masser af grøntsager. Desserten er meget nem, men den skal tilberedes lige før servering.  

Efterårsgryde

6 personer

Hovedret

Nem

1 time og 15 minutter

2 løg

2-3 fed hvidløg

300 g lammekød fra skulder, bov eller kølle

Olie til stegning

1 spsk tomatpure

1 dåse flåede tomater

500 ml bouillon

1 aubergine

200 g græskar

300 g champignon

1 dåse hvide bønner eller kikærter

Salt og peber

Drys

1 dusk persille

50 g valnødder

1 æble

2 spsk olivenolie

evt. 1 fed hvidløg

Tilbehør kartoffelmos og frisésalat med æbler

Pil og hak løg og hvidløg. Skær kødet i mundrette stykker. Sauter de to slags løg og kød i olie, til kødet er brunt. Hæld tomatpure og eddike på og herefter flåede tomater og bouillon. Kog op og skru ned for varmen. Skær aubergine og græskar i terninger og halver champignonerne og hæld grøntsagerne i gryden sammen med bønner. Krydr med salt og peber og lad det simre i ca. 30 minutter til kød og grøntsager er møre. Hak persille, valnødder og æble og bland det med olie og hakket hvidløg. Server kartoffelmos og drys til den varme ret.

Brunede æbler i rosmarin

6 personer

Dessert

Nem

20 minutter

500 ml god vaniljeis

6 æbler

3 spsk sukker

25 g smør

100 ml fløde

Nålene fra 1-2 stilke rosmarin

Tag isen ud af fryseren.

Skær æblerne i kvarte, fjern kernehuset og skær æblet i terninger.

Varm sukker på en pande, uden at røre i det.

Tilsæt smørret og rør rundt.

Rør fløden i.

Hæld æbler og rosmarinstilke på panden og rør rundt et par minutter.

Server straks med is til.

Hjemme igen

Jeg er flyttet til København, hvor jeg har fået en varm velkomst. Men jeg savner Flensborgs kulinariske udvalg af stort og småt.

-Velkommen hjem, hvor er det dejligt at have jer tilbage i København, siger damen, der står overfor mig med varme og kærlighed i stemmen. Hun breder armene ud og suger mig ind i hendes kæmpe favn. Hun slipper grebet, ser mig i øjnene, griber mig om ansigtet og kysser mig på begge kinder.

Jeg prøver forsigtigt at sige, at jeg såmænd har følt mig hjemme i Flensborg de sidste 17 år, men det overhører hun fuldstændigt. Hun kalder på sin svigerinde, der kommer løbende, og så får jeg samme tur en gang til.

Til min mands indsættelse som sognepræst i Garnisonskirken var der 475 gæster. Kirkens menighed, tidligere kollegaer, gode venner, bekendte, deres forældre og børn og deres venner mødte op søndag formiddag for at opleve denne københavnerbegivenhed. Vi har, med andre ord, fået den varmeste velkomst.

Men vi er ikke flyttet hjem, vi er nærmere flyttet hjemmefra, og selvom vi taler sproget noget bedre her end i Flensborg, er der stadig mange ting, vi skal have lært. Hvor køber man ind og ikke mindst, hvad køber man? Der er minimælk, skummetmælk, letmælk og sødmælk i en konventionel variant, en økologisk, en fra jerseykøer, en der er blevet malket indenfor de sidste 24 timer og en fra det lokale mejeri. Hvorfor er der så meget discount, skohylder, duftlys og hundekurve i supermarkedet, der hvor der burde ligge pølser og pastavarianter? Og hvor er slagteren, hvor jeg kan købe fire skiver røget skinke i den tykkelse, jeg bryder mig om, og en lille bøtte Fleischsalat til min frokost? Hvor er markedet med de lokale producenter, hvor man kan holde sig opdateret med, hvad der er i sæson netop nu?

København er skøn, og snart lærer jeg, at det er her, jeg har hjemme. Indtil da savner jeg Flensborgs helt fantastiske udvalg af god mad og de dejlige folk, der bor der.

Dagens ret er en vegansk ret, det er nemlig ret hipt her i hovedstaden.  Gulerodssuppen er med linser, kokosmælk, karry og koriander. Er koriander, det værste du ved, og syntes du bare, det smager af sæbe, skifter du den ud med persille og kokosmælken ud med fløde, så er suppen ikke vegansk mere, men blot vegetarisk. 

Gulerodssuppe

2-3 personer

Hovedret

Nem

45 minutter

Vegansk/ vegetarisk

1 løg

2 fed hvidløg

400 g gulerødder

olie til stegning

1 tsk stødt ingefær

1 spsk karry

750 ml bouillon

150 ml kokosmælk/ fløde

150 g kogte linser i alt

Karrykerner

50 g solsikkekerner

1 tsk karry

1 tsk sukker

¼ tsk salt

½ tsk chiliflager

Koriander eller persille til servering

Brød

Pil løg og hvidløg og skær det i terninger.

Skræl kun gulerødderne, hvis de er gamle, ellers er det nok at vaske dem og skære toppen af.

Skær gulerødderne i skiver. Gem 1 lille gulerod til servering.

Varm olien i en rummelig gryder, hæld løg på og lad dem blive klare.

Hæld hvidløg, gulerødder, ingefær og karry i gryden og rør rundt et par minutter.

Hæld bouillon, kokosmælk og 100 g linser på og kog op. Skru ned og kog tilgulerødderne møre.

Blend suppen og smag til.

Skær den sidste gulerod i små terninger og hæld den i suppen sammen med 50 g linser lige før servering.

Rist solsikkekerner på en varm pande. Hæld karry, sukker og salt på og rør rundt til sukkeret er smeltet. Hæld chili på og afkøl. Drys kernerne over suppen, og spis brød til.

Teksten har været bragt i Flensborg Avis i oktober 2019.