Danablumuffin

Ligesom Danablu er inspireret af de franske oste, har vi også ladet os inspirerer af det franske køkken, hvor man serverer et lille stykke krydret brød bagt på bagepulver til vinen inden maden. Vi har naturligvis krydret brødet med Danablu.

100 g Danablu

150 g smør

2 æg

Ca. 2 dl mælk

250 mel

1 tsk bagepulver

1 spsk hakkede, friske krydderurter f.eks. timian, rosmarin, salvie

Tænd ovnen på 180 grader. Smuldr osten. Smelt smørret. Pisk æggene sammen og rør smør og mælk i. Bland mel og bagepulver og pisk det i dejen sammen med krydderurterne. Hvis dejen er for fast tilsættes mere mælk. Fordel dejen i 12 muffinsforme og bag dem i ca. 25 minutter. Afkøl på en rist. Opbevar muffins i en plasticpose når de er afkølede. 

Læs om Danablu her: http://louises-koekken.blogspot.de/2015/08/den-sknneste-skimmel.html

Opskriften har været vist i Kristelig Dagblad i august 2015 

Foto Louise Dandanell Ørsted

Den skønneste skimmel

Finn Rasmussen er i gang med at pakke de hele Danablu til delikatesseafdelinger og ostebutikker i hele verden.

Louises køkken er på besøg på Høgelund Mejeri, der er Danmarks største producent af Danablu oste.

-Se det smukke mønster, blåskimlen danner i Danabluen, siger Tove Kjær Beck henført og viser den tre kilo store ost frem.

Vi er på besøg på Høgelund Mejeri ved Vojens en halv times kørsel nord for Flensborg. Det store mejeri er en blanding af nye produktionsbygninger og den gamle bondegård fra slutningen af 1800-tallet. Her er der i 125 år blevet produceret mælkeprodukter, og siden 1949 er der blevet produceret Danablu. BGB emblemet pryder muren ved indgangen, hvor Tove Kjær Beck tager imod os.

- Danablu er en BGB mærket ost. BGB betyder Beskyttet Geografisk Betegnelse. I kender det nok fra fetaosten? Spørger Tove Kjær Beck, og vi nikker samtykkende.

- BGB-mærkningen kræver, at vi holder os til en række regler. Osten skal først og fremmest være lavet i Danmark af dansk mælk og overholde en række krav omkring form, størrelse og karakteristik. Der er skrappe krav mest af alt til ostens lugt og smag, siger Tove Kjær Beck.

Tove Kjær Beck er produktekspert på mejeriet og har ansvar for at sikre den gode kvalitet og en stabil produktion. Og det er noget af et ansvar.

-Vi forventer at producere 8.600 tons Danablu i år og dermed er Høgelund Mejeri Danmarks største Danablu mejeri. Der er kun to andre mejerier der må producere Danablu. Det er Mammen-Drøsbro Mejeri og Bornholms Andelsmejeri, fortæller Tove Kjær Beck.

 

-Den skimmel der vokser i blåskimmelost er faktisk den samme art, som den der kan vokse på brød. Men hvor skimlen kan være giftig i brødet, er den helt ufarlig og grunden til meget af den gode smag i osten, fortæller Tove Kjær Beck.

De første eksperimenter med blåskimmelost i Danmark stod mejeristen Hanne Nielsen for. I 1874 fremstiller hun den første danske blåskimmelost. Inspirationen får hun på studieture til udlandet, hvor hun blandt andet støder på den franske Roquefort, som hun får smag for.

Cirka 40 år senere i 1920erne opfinder mejeristen Marius Boel Danablu.

- Historien fortæller, at Marius Boel som barn lægger mærke til, at brød med skimmel har en særpræget og pikant smag. Da han bliver mejerist, dyrker han selv skimmelsvampe på franskbrød. Han laver små forsøg, hvor han kommer lidt af det mugne brød i den friske ost, fortæller Tove Kjær Beck og fortsætter.

-Marius Boel tager også på inspirationsture til udlandet og lader sig ligeledes inspirere af de franske blåskimmeloste, men som noget nyt bruger Marius Boel homogeniseret mælk til sine oste.

-Man homogeniserer mælken ved at pumpe den gennem et lille hul. Herved slår man fedtkuglerne til mindre fedtkugler. Det giver en ost, der bliver mere hvid, og så kommer smagen tydeligere frem….den bliver, det vi i ostebranchen kalder pikant. Det vil sige kraftig og skarp og fuld af nuancer. Konsistensen er cremet og fed, og samtidig med det, er osten også smuk, med en næsten regelmæssig marmorering, fortæller Tove Kjær Beck og peger på de flotte skimmelmønstre i de snehvide ost.

Danablu bliver stukket så skimlen får ilt. Dermed dannes det fine blåskimmelmønster i osten.

Høgelund Mejeri

Andelsmejeriet blev grundlagt i 1889, og var oprindeligt et smørmejeri. Fra 1949 til 1986 var det Boel familien der ejede mejeriet. I 1986 blev det overtaget af MD-Foods, det der senere blev til Arla.

Der har været produceret Danablu siden 1949. Det er Danmarks største Danablu mejeri og de forventer at producere 8.600 tons ost i 2015. Deres maksimale kapacitet er 15.000 tons ost om året.

På Høgelund Mejeri produceres Danablu 50+ og 60+ og enkelte skimmeloste, herunder Himmelblå/Noble blue, Burger blue under Castello-brandet og Arla Unika – ”Høgelundgård”. Hertil kommer en lang række private label blåskimmeloste. Høgelund Mejeri eksporterer til 70 markeder og det beskæftiger 165 medarbejdere.

Danablu BGB

Danablu er en BGB ost -Beskyttet Geografisk Betegnelse, hvilket kræver, at mejeriet holder sig til en række regler. Osten skal være lavet i Danmark af dansk mælk. Der er krav til den runde form og størrelsen – de vejer mellem 2,5 og 4 kilo. Der er naturligvis også skrappe krav til lugt og smag. Osten testes af en tredje part 11 gange om året.

Og sådan smager den

Danablu er en fast blåskimmelost med en pikant, stærk, skarp smag. Den høje fedtprocent giver osten en afrundet, behagelig smag.

Opbevar Danablu på køl, men tag den ud 1 ½ time før den skal serveres, så den bliver tempereret.

Server tyndt skåret, ristet rugbrød til, eventuelt pumpernikkel. Server syltede hyben eller honningsyltede valnødder til. Modne søde druer eller figner passer også godt til.

 

Der går ikke noget Danablu til spilde på Høgelund Mejeri. Her bliver osterester smuldret og senere pakket til salattopping, som de er meget begejstrede for i USA.

Få en dejlig opskrift på muffin med Danablu her http://louises-koekken.blogspot.de/2015/08/danablumuffin.html

Foto Gertrud Sabroe Termansen 
Artiklen har været bragt i Flensborg Avis den 21. august 2015

Komfurets genkomst

-Kør langsomt mor, her er så smukt, siger min 14-årige søn.

Vi er i det bakkede landskab imellem Snertinge og Føllenslev i Nordvestsjælland, på vej til min mors sommerhus i Havnsø. Temperaturen viser 26 grader, og landmændene bruger det gode vejr til at høste raps. Himlen er høj og sommerblå, og vi kan se Vejrhøj og Nekselø i det fjerne.

-Komfuret virker ikke, siger min mor grådkvalt fra en skrattende telefon.

-Skulle jeg have haft vores med, spørger jeg.

-Du skal ikke gøre nar, siger hun mopset.

-Undskyld, siger jeg.

-Er det både ovn og kogeplade, der ikke virker? Forsøger jeg.

-Det hele, får hun fremstammet.

-Jamen, du har da råd til et nyt, ik? Spørger jeg.

-Jo, jo, siger hun og forstætter.

-Alle naboerne har været og se på det, og i eftermiddag kommer Erik over fra Rågevej. Han har forstand på den slags. Det værste er, at det ikke kan komme ud af døren. Så hvis det skal skiftes, må vi have vinduet skruet af. Det er noget rod, siger min mor og så bliver forbindelsen afbrudt.

Sidst min mor fik nyt komfur, skiftede hun også vinduerne i sommerhuset der er fra 1938. Det et 29 kvadratmeter, der er kun koldt vand i køkkenet og min mand er ikke med, for han kan ikke stå oprejst indenfor. Min mor har arvet det efter hendes forældre for 30 år siden og der er sket mange ud- og ombygninger siden. Der er både kommet badehus med toilet i stedet for hullet i jorden og anneks med flere sovepladser til. Men elinstallationerne er ikke fulgt med tiden.

Vi ankommer til sommerhuset og står i det lillebitte køkken og stirrer på komfuret, der ikke virker.

-Tænk ikke på det mor. Vi spiser gazpacho til middag, siger jeg.

Min mor glemmer komfurbekymringerne for et øjeblik og pludrer lykkeligt med sine børnebørn.

-Det er sikringerne, siger min mor skyldbetynget næste morgen.

-Det er da godt, så undgår du alt det rod med vinduer, døre og udgifter til et nyt komfur, siger jeg.

-Ja, men jeg har belemret så mange mennesker med det, og så havde jeg bare glemt at tjekke sikringerne, siger hun småtrist.

-Vi inviterer dem ind i eftermiddag. Nu kan jeg jo bage en kage, og vi har solbærlikør, siger jeg.

-Okay, det gør vi. Men husk, at når ovnen er tændt, kan vi ikke koge vand i elkedlen samtidig, siger hun og kaster sig op på cyklen i flagrende gevandter. Hun kører ud i sommerlandet og inviterer vennerne til fejring af komfurets genkomst.

Mad uden komfur

Man kunne jo begynde at grille hvis komfuret strejker, men det kunne jeg aldrig finde på. Så middagen står på en dejlig gazpachosuppe, der ikke skal varmes, blot blendes. Desserten er kærnemælkskoldskål med rystesolbær. De rystesolbær man ikke får spist holder sig kun et par dage i køleskab. Men hvis man har mulighed for det, kan de koges op med lidt mere sukker til marmelade. Rystesolbærrene kan endvidere overhældes med vodka. Lader man det trække en uges tid, bliver det den skønneste solbærlikør, og bærerne kan man smide over en god vaniljeis.

Rystesolbær, solbærmarmelade eller solbærlikør

Nem

500 g solbær

175 g sukker

Rib solbærrene og læg dem i en skål. Hæld sukker over og rør rundt. Lad dem trække i 10-20 minutter. Spis dem til gryderetter, hakkebøf eller grillkødet.

Hvis du vil lave marmelade af resten af rystesolbærrene, koger du dem op, tilsætter eventuelt mere sukker og jævner med melatin eller lignende.

Vil du hellere lave likør hælder du rystesolbærrene i et glas med låg, hælder 200-300 ml vodka over og lader det trække en uges tid.

Kirsebærkage

4-6 personer

1 time og 14 minutter + udstening af kirsebær

Kan med fordel bages i dobbeltportion, så er bagetiden ca. 45 minutter.

350 g udstenede kirsebær

100 g blødt smør

125 g sukker

2 æg

150 g mel

1 tsk bagepulver

1 tsk vaniljesukker

100 ml yoghurt

3 spsk sukker

Udsten kirsebærrene. Tænd ovnen på 200 grader. Rør smør og sukker sammen. Pisk æggene i et ad gangen. Bland mel, bagepulver og vaniljesukker sammen og rør det i kagen skiftevis med yoghurten. Hæld dejen i en lille form beklædt med bagepapir. Fordel kirsebærrene over kagen og drys sukker over. Bag kagen i ca. 40 minutter.

Artikel og opskrifter har været bragt i Flensborg Avis den 14. august 2015

Foto Louise Dandanell Ørsted

Spaghetti alla puttanesca

Inspireret af hotelbesøget i Hamborg har vi har tilberedt en Spaghetti alla puttanesca, der betyder noget i retning af “Luderens spagetti”.

Til 2 personer

Nem

20 minutter

Billig

Uden kød

Spagetti til 2 personer

1 lille løg

2 fed hvidløg

½ rød chili

6 sardelfileter

olivenolie til stegning

1 dåse flåede tomater

1 spsk kapers

100 g oliven

1 spsk frisk oregano

salt, peber

Kog spagettien al dente efter anvisning på emballagen. Pil løg og hvidløg og skær dem i små terninger. Skær chili og sadelfileter i tynde skiver. Svits de to slags løg, chili og sardelfileter i rigelig olie på en rummelig pande. Hæld tomater, kapers, oliven og oregano på og lad det simre 5-10 minutter. Smag til med salt og peber. Hæld vandet fra spagettien og vend spagettien i saucen. Server straks.

Foto: Gertrud Sabroe Termansen
Opskriften har været bragt i Flensborg Avis den 7. august 2015

Fra bordel til hotel

-Hvad bliver det næste? Spørger min veninde Sofie, da hun på facebook ser, at jeg har været i Lalandia og et stykke tid efter overnattet i en campingvogn. På det tidspunkt aner jeg det ikke, men jeg er blevet klogere.

En gang om året tager min mand og jeg på en tur alene uden børn og hund. Jeg lader mig ofte friste af hoteller med talrige stjerner og spa. Men det kan blive lidt for konformt og forudsigeligt i længden, så denne gang faldt valget på et lidt mere kinkigt hotel.

Vi trykker på knappen og bliver lukket ind med en summen. Trappen er smal og dækket med rødt

velour. Væggene er beklædt med mønstret, mørkt tapet og pyntet med reproduktioner af guldaldermalerier. Lyset kommer fra guldlampetter og her lugter sødligt af billig håndsæbe. På første etage bliver vi modtaget af Bernd, der taler skiftevis tysk og engelsk til os med en affekteret accent. Jeg har flottet mig og bestilt en ”honnymoonsuite” til cirka 100 euro for et dobbeltværelse med morgenmad. Vi får lov til at vælge mellem flere værelser og får derfor et indblik i fortidens mode indenfor bordelverdenen. Her har man har haft en forkælighed for mørke farver, tykke stoffer og tapeter. Møblerne står tæt og badefaciliteterne ligger frit i de fleste værelser. Der er langt til den nordiske hotel-hipetermode, hvor indretningen er holdt i douce nuancer og møblerne skriger til hinanden.

Vi vælger værelset øverst oppe. Her har vi udsigt over busterminalen, den brede, livlige Steindamm, Kunstindustrimuseet og hovedbanegården. Vi er på Hotel Village i Hamborg, et tidligere bordel, der nu er lavet om til hotel. Og Bernd ejer hotellet.

-Bemærkede du krogene i loftet over sengen? Hvisker Bernd. Han har bøjet sig hen over receptionen, der også fungerer som morgenmadsbuffet, så de andre gæster ikke kan høre mit svar.

-Ja, jeg så godt krogene. Hvad er de til? Siger jeg.

-Nej, det får du ikke af vide, fniser Bernd og piller lidt ved frugtanretningen.

-Jo, fortæl mig det, plager jeg.

- Okay da, under sengen ligger der en gynge, man kan hænge op i de fire kroge. Vi kalder værelse nummer 52 for gyngerummet. Men det nåede I altså ikke at opleve, siger Bernd og virrer med hovedet.

-Nej, vi var nok mere begejstrede for udsigten fra den lille balkon, siger jeg undskyldende, og skynder mig tilbage til det runde mahognibord, hvor min mand sidder og venter med blødkogte æg og rundstykker.

Vi falder i snak med det norske par, der sidder i plysstolene ved siden af. De er på interrail på vej

til Zürich og har også fundet hotellet på nettet.

-Spejlet over vores seng kunne hejses op og ned ved hjælp af en kontakt ved sengegærdet, fortæller de genert og kigger ned i kaffekoppen.

-Ja, her er vist været noget for enhver smag, siger jeg.

For at komme videre i samtalen, og morgenmaden, spørger jeg ind til deres interrail. De ånder lettet op og fortæller om den behagelige måde at rejse på. Bernd vimser rundt om os og sørger for, at vi har nok af te og kaffe og det tidligere træbeklædte bibliotek med velour og højt til loftet fyldes med morgenglade gæster.

Hotel Village

Steindamm 4
20099 Hamburg

Tel: 040-480 649-0

reserv@hotel-village.de

www.hotel-village.de

P-Info

Der er ikke parkeringsmuligheder ved hotellet men i parkeringshuset i Borgesch 1, 20099 Hamburg kan man parkerer for 9€ i døgnet, hvis man betaler ved ankomst. 

Blev du sulten? Her er en god opskrift på en luderspagetti:

http://louises-koekken.blogspot.dk/2015/08/spaghetti-alla-puttanesca.html

Artiklen har været bragt i Flensborg Avis den 7. august 2015

Den nemmeste sommerdessert

Til 6 personer

Nem

30 minutter

6 små kagebunde eller en stor

ca. 150 ml hyldeblomstsaft

100 ml kvark 40%

kornene fra ½ stang vanilje

2 spsk flormelis

300 ml piskefløde

600 g blandede bær, bruger du ribs kan de dyppes i hyldeblomstsaft og efterfølgende i sukker.

Sæt kagebundene på et fad. Hæld hyldeblomstsaft over. Rør vaniljekorn og sukker sammen med kvarken. Pisk fløden til skum og vend den i kvarken. Fordel skummet over kagebundene. Pynt med bær.

Dessertens historie

Det franske ord dessert har været brugt siden middelalderen, men det er først i 1700-tallet, at man begynder at bruge det på dansk. Ordet dessert kommer af fransk, desservir der betyder at tage af bordet - før desserten bliver serveret.

Mennesket har til alle tider haft en sød tand, og traditionen med at afslutte et måltid med noget sødt har været kendt længe. I middelalderen sluttede måltidet ofte med noget sødt, men søde sager kunne lige så godt blive serveret gennem hele måltidet. Reglen var, at det der blev betragtet som særlig fint og kompliceret af lave kom ind til sidst. Det kunne være frugt kogt i sukker eller honning, en sød mælkeret eller tørret frugt. Kager var meget populære, men de var ikke bagt i ovn, som vi kender dem nu. De var kogt i olie som klejner eller i jern som vafler og blev spist med syltetøj. Fra midten af 1700-tallet kommer der også budding og is til.

Opskriften har været brat i Flensborg Avis den 31. juli 2105
Foto Gertrud Sabroe Termansen 

Marengskage

Den søde afslutning

Marengskagen med flødeskum og friske bær bliver sendt rundt tredje gang. Mine veninder der for få minutter siden talte om havregrødskure og cirkeltræning tager deres tredje stykke. 

-Hold da op, hvor smager det godt, siger hun.

-Det bliver ikke bedre, siger den anden.

Efter en god middag hører der dessert til. I lang tid har vi sværget til osten, men denne sommer er der heldigvis gået dessert i den, og marengskagen er en sikker succes.

Marengskage

1 time og 30 minutter

10 personer

sværhedsgrad middel

kan laves i god tid i forvejen

Bund

100 g smør

50 ml mælk

100 g sukker

4 æggeblommer

150 g mel

2 tsk bagepulver

Marengs

4 æggehvide

2 tsk vaniljesukker

200 g sukker

2 tsk vanilje

250 ml piskefløde

250 ml yoghurt 10 %

2-3 spsk flormelis

300 g jordbær

250 g hindbær

150 g kirsebær

100 g ribs

Tænd ovnen på 150 grader.

Smelt smørret i en lille gryde over svag varme og hæld mælken i og fjern gryden fra varmen. Pisk sukker og æggeblommer skummende. Bland mel og bagepulver sammen og hæld det i æggeblandingen skiftevis med smørret. Rør dejen sammen og bred den ud på en bageplade med bagepapir ca. 30cm x 25cm. Bag bunden i 10 minutter.

Pisk æggehviderne stive med eddike og salt. Bland sukker og vaniljesukker. Pisk sukkeret i lidt ad gangen og piske hviderne helt stive.

Tag den forbagte bund ud af ovnen, fordel marengsen over og bag kagen i ca. 45 minutter. Afkøl kagen.

Pisk fløden til skum. Rør yoghurt og flormelis sammen og vend flødeskummet i. Fordel skummet over kagen og pynt med bær.

Foto Gertrud Sabroe Termansen 
Opskriten har været bragt i Flensborg Avis den 31. juli 2015