-Kør
langsomt mor, her er så smukt, siger min 14-årige søn.
Vi
er i det bakkede landskab imellem Snertinge og Føllenslev i Nordvestsjælland, på
vej til min mors sommerhus i Havnsø. Temperaturen viser 26 grader, og landmændene
bruger det gode vejr til at høste raps. Himlen er høj og sommerblå, og vi kan
se Vejrhøj og Nekselø i det fjerne.
-Komfuret
virker ikke, siger min mor grådkvalt fra en skrattende telefon.
-Skulle
jeg have haft vores med, spørger jeg.
-Du
skal ikke gøre nar, siger hun mopset.
-Undskyld,
siger jeg.
-Er
det både ovn og kogeplade, der ikke virker? Forsøger jeg.
-Det
hele, får hun fremstammet.
-Jamen,
du har da råd til et nyt, ik? Spørger jeg.
-Jo,
jo, siger hun og forstætter.
-Alle
naboerne har været og se på det, og i eftermiddag kommer Erik over fra Rågevej.
Han har forstand på den slags. Det værste er, at det ikke kan komme ud af døren.
Så hvis det skal skiftes, må vi have vinduet skruet af. Det er noget rod, siger
min mor og så bliver forbindelsen afbrudt.
Sidst
min mor fik nyt komfur, skiftede hun også vinduerne i sommerhuset der er fra
1938. Det et 29 kvadratmeter, der er kun koldt vand i køkkenet og min mand er
ikke med, for han kan ikke stå oprejst indenfor. Min mor har arvet det efter
hendes forældre for 30 år siden og der er sket mange ud- og ombygninger siden.
Der er både kommet badehus med toilet i stedet for hullet i jorden og anneks
med flere sovepladser til. Men elinstallationerne er ikke fulgt med tiden.
Vi
ankommer til sommerhuset og står i det lillebitte køkken og stirrer på komfuret,
der ikke virker.
-Tænk
ikke på det mor. Vi spiser gazpacho til middag, siger jeg.
Min
mor glemmer komfurbekymringerne for et øjeblik og pludrer lykkeligt med sine
børnebørn.
-Det
er sikringerne, siger min mor skyldbetynget næste morgen.
-Det
er da godt, så undgår du alt det rod med vinduer, døre og udgifter til et nyt
komfur, siger jeg.
-Ja,
men jeg har belemret så mange mennesker med det, og så havde jeg bare glemt at
tjekke sikringerne, siger hun småtrist.
-Vi
inviterer dem ind i eftermiddag. Nu kan jeg jo bage en kage, og vi har
solbærlikør, siger jeg.
-Okay,
det gør vi. Men husk, at når ovnen er tændt, kan vi ikke koge vand i elkedlen samtidig,
siger hun og kaster sig op på cyklen i flagrende gevandter. Hun kører ud i sommerlandet og inviterer vennerne til fejring af
komfurets genkomst.
Mad uden komfur
Man
kunne jo begynde at grille hvis komfuret strejker, men det kunne jeg aldrig
finde på. Så middagen står på en dejlig gazpachosuppe, der ikke skal varmes,
blot blendes. Desserten er kærnemælkskoldskål med rystesolbær. De rystesolbær
man ikke får spist holder sig kun et par dage i køleskab. Men hvis man har
mulighed for det, kan de koges op med lidt mere sukker til marmelade.
Rystesolbærrene kan endvidere overhældes med vodka. Lader man det trække en
uges tid, bliver det den skønneste solbærlikør, og bærerne kan man smide over
en god vaniljeis.
Rystesolbær, solbærmarmelade
eller solbærlikør
Nem
500
g solbær
175
g sukker
Rib
solbærrene og læg dem i en skål. Hæld sukker over og rør rundt. Lad dem trække
i 10-20 minutter. Spis dem til gryderetter, hakkebøf eller grillkødet.
Hvis
du vil lave marmelade af resten af rystesolbærrene, koger du dem op, tilsætter
eventuelt mere sukker og jævner med melatin eller lignende.
Vil
du hellere lave likør hælder du rystesolbærrene i et glas med låg, hælder
200-300 ml vodka over og lader det trække en uges tid.
Kirsebærkage
4-6
personer
1
time og 14 minutter + udstening af kirsebær
Kan
med fordel bages i dobbeltportion, så er bagetiden ca. 45 minutter.
350
g udstenede kirsebær
100
g blødt smør
125
g sukker
2
æg
150
g mel
1
tsk bagepulver
1
tsk vaniljesukker
100
ml yoghurt
3
spsk sukker
Udsten
kirsebærrene. Tænd ovnen på 200 grader. Rør smør og sukker sammen. Pisk æggene
i et ad gangen. Bland mel, bagepulver og vaniljesukker sammen og rør det i
kagen skiftevis med yoghurten. Hæld dejen i en lille form beklædt med
bagepapir. Fordel kirsebærrene over kagen og drys sukker over. Bag kagen i ca.
40 minutter.
Artikel og opskrifter har været bragt i Flensborg Avis den 14. august 2015
Foto Louise Dandanell Ørsted