-Lægen har sagt, at jeg skal
spise morgenmad og fiskeolie, og dyrke motion, siger min mand slukøret, efter
han har fået
målt sit kolesteroltal. Det er for højt, og for at få det ned, må han tabe sig nogen kilo.
målt sit kolesteroltal. Det er for højt, og for at få det ned, må han tabe sig nogen kilo.
-Du skal være velkommen til
at spise med. Vi sidder her jo alligevel, og det hele er fremme, siger jeg.
-Ja, men jeg har jo ikke så
stor appetit om morgenen, siger han.
-Det er måske, fordi du
spiser en del efter aftensmaden. I går røg der en plade chokolade ned, sammen
med en stor skål med rosiner og ristede nødder og to boller med smør og ost,
siger jeg og prøver ikke at være grov.
-Ja, ja kom nu ikke for godt
i gang, du kan da også godt lide lidt sødt til kaffen, siger han.
-Det er helt rigtigt, men mit
kolesteroltal er ikke for højt endnu, siger jeg.
-Hmnff, siger min mand.
Vi dækker op til min mand, og
han begynder at spise morgenmad, havregryn og mysli med mælk, hver morgen, fem
dage om ugen. Han taber sig, og hans kolesteroltal falder.
Men man spiser jo ikke kun
morgenmad for at tabe sig. Undersøgelser viser, at hvis børn og unge får en
sund morgenmad med æg, rugbrød, havregryn, ost, yoghurt og mælk og frugt - eller
blot noget af det - bliver de bedre til at koncentrere sig i undervisningen. De
har lettere ved at lære, lettere ved at lege, lettere ved at sidde stille, ved modtage
en besked og indgå i fællesskaber. Så der er nok en del pædagoger og lærere,
der vil værdsætte, at der er sund mad på bordet – og i maverne – når eleverne
møder frem i institutionerne.
Og det er desværre slet ikke
ligegyldigt, hvad der kommer i den tomme morgenmave. Ifølge en undersøgelse der
er offentliggjort på Samvike.dk, har
man målt hjerneaktiviteten hos unge, efter at de havde spist enten cornflakes og
guldkorn eller havregryn eller rugbrød. Undersøgelsen viste, at der var fem gange så meget brændstof til
hjernen fra rugbrød og havregryn som fra cornflakes eller guldkorn.
Og hvordan ser det ud ude i verden. Har
de opdaget havregryns fantastiske egenskaber?
-I Italien
drikker de espresso, capuccino eller varm mælk. Heri dypper de en kage eller
kiks. Denne simple morgenmad med masser af sukker holder maven i ro til
frokost, hvor det store måltid indtages. Og det virker, du er ikke sulten før klokken
12-13 stykker - og det er kun ET stykke kage eller croissant vi taler om, siger
Rie Boberg, der er bosiddende i Italien store dele af året.
-I Frankrig spiser de croissant og
drikker en café au lait, siger min frankofile veninde Nicoline.
-I Spanien spiser de en magdalenas, der
er en slags muffin og drikker cafe con leche til, fortæller min svigerinde, der
har boet i Spanien som ung.
For at høre hvad de spiser i USA, får
jeg min dansk-amerikanske kollega Sandra Leigh Drazin til at lave en hurtig
undersøgelse blandt sine amerikanske venner på facebook.
-Det er lidt afhængigt af dagen, men
min favoritmorgenmad er tærte med gruyere, karamelliserede løg og bacon eller scones
med en sovs med pølser, skriver Katie fra Illinois.
-Jeg spiser havregryn med
jordnøddesmør, og nogen gange supplerer jeg med røræg for at få en ekstra
portion protein, skriver Mike fra Oakland i Californien.
-
Jeg spiser tortilla med ost, varmet i brødristeren eller mine børns favorit,
bananbrød med chokoladestykker, siger Rebecca fra Burke i Virginia.
Der
er meget inspiration at hente til weekend-morgenmaden i udlandet, men vi skal
nok holde os til havregrynene, yoghurten og rugbrødet, hvis vi vil bevare den
gode figur og det høje aktivitetsniveau, vi generelt skal levere i hverdagene.
Jeg har lavet lidt lækre retter, der passer godt til en overdådig morgenmad. Den overdådige kanelbrødskage
er inspireret af den amerikanske monkeycake. Det er små stykker dej der er sat
sammen, og så er meningen, at man ”plukker” en bolle, fra den færdige kage.
Æg Bendict er en amerikansk brunchret, der normalt serveres med skinke. Vi har forfinet den lidt og bruger røget laks her.
Æg Bendict er en amerikansk brunchret, der normalt serveres med skinke. Vi har forfinet den lidt og bruger røget laks her.
Monkeybread med kanel og glasur
Middelsvær
2 timer
10-12 personer
Morgenmad, kage
50 g smør
150 ml mælk
100 ml kærnemælk eller
yoghurt
20 g gær
1 tsk salt
2 spsk sukker
1 tsk kardemomme
ca. 400 g mel
75 g smør
150 g brun farin
1 spsk kanel
150 g flormelis
vand
Smelt smørret i en gryde.
Hæld mælk og kærnemælk i. Det skiller sikkert, men det har ingen betydning.
Smuldr gæren ned i en dejskål, hæld lidt af den lune mælk over og rør gæren ud.
Hæld resten af mælken, salt, sukker og kardemomme i. Ælt mel i til dejen er
smidig, og ælt den godt igennem. Lad den hæve lunt og overdækket i 45 minutter.
Smelt smør og farin i en lille gryde, hæld kanel i. Ælt dejen igennem. Del den
i 20 små boller. For en springform med bagepapir og læg et lag boller i. Hæld
halvdelen af sukkerblandingen over og drys med rosiner. Læg resten af bollerne
på og hæld sukkerblandingen over. Lad dem hæve i yderligere 30 minutter. Bag
brødet ved 200 grader i ca. 25 minutter.
Middelsvær
45 minutter
4 personer
Morgenmad
Hollandaisesovs
75 g smør
2 æggeblommer
1 spsk koldt vand
citronsaft
salt, peber
250 g spinat
4 æg
4 engelske muffin
4 skiver røget laks
Smelt smørret i en gryde, og
fjern gryden fra varmen. Pisk æggeblommerne skummende med vand i en anden
gryde. Hæld langsomt det smeltede smør i æggene, under piskning. Tænd for lav
varme og fortsæt med at piske til saucen er cremet. Smag til med citronsaft,
salt og peber.
Damp spinaten.
Pocher æggene. Varm vand og
eddike op til kogepunktet i en lille gryde. Slå et æg ud i en lille skål. Pisk
det kogende vand, så der dannes i hvirvel. Hæld ægget ned i hvirvlen. Skru ned
for varmen, det må ikke bulderkoge. Lad det simre et par minutter, til hviden
har samlet sig om blommen. Tag ægget op og gentag med resten af æggene.
Rist muffins og server med
dampet spinat, hollandaise sovs, laks og pocheret æg. Krydr med salt og peber.