Inspireret af en fantastisk efterårsferie på Mallorca kommer der en lind strøm af tapasretter i den nærmeste fremtid. De kan selvfølgelig spises som tapasretter eller serveres som middagsmad.
Kylling i citron og
hvidløg
3 kyllingebryster
1 løg
5 fed hvidløg
Olivenolie til stegning
10 blade salvie + 6 til pynt
1 spsk sukker
Salt og peber
Saft og skal af 1 citron
Skær kyllingen i skiver. Pil løg og hvidløg og skær dem i
skiver. Varm olien på en pande. Sauter løgene med salvie. Tilsæt kyllingen og
steg den i ca. 5 minutter. Krydr med sukker, salt og peber. Hæld citronsaft og
citronskal over og lad det simre yderligere et par minutter. Anret kødet på et
fad og pynt med salvie.
Stegte champignon
400 g
champignon
Olivenolie
2 tsk timian
1 forårsløg
Rengør champignon og vend dem i olie. Steg dem på en pande
over middel varme i ca. 20 minutter sammen med 1 tsk timian. Anret dem på et
fad, skær forårsløg i tynde skiver og krydr champignonerne med salt, peber,
forårsløg og resten af timian.
Foto Bjørn Jacobsen for UGEBLADET SØNDAG
Ingen kommentarer:
Send en kommentar