tirsdag den 24. december 2013

Ris a la mande


1dl vand
1 dl/ 85 g grødris
5 dl let- eller sødmælk
1 vanillestang
1 knivspids salt

100 g mandler
1spsk florsukker
2½ dl piskefløde

1 glas kirsebær
2 tsk kartoffelmel 2 spsk vand

Hæld vandet i en gryde og bring det i kog. Hæld risene i og rør rundt i dem til de har suget væsken. Hæld mælken i og rør i gryden til mælken koger. Skrab kornene ud af vanillestangen og læg kornene til side til senere. Tilsæt den flækkede vanillestang og skru ned for varmen. Lad grøden koge færdig under låg i ca. 40 minutter. Rør i grøden undervejs. Tag låget af og lad det simre videre i 5 minutter.  Smag til med en smule salt og køl grøden af.
Smut og hak mandlerne groft. Smag grøden til med vanillekorn og sukker. Pisk fløden til skum og bland den og de hakkede mandler i den kolde grød.
Varm kirsebærrene op. Rør kartoffelmelet ud i det kolde vand. Fjern kirsebærrene fra varmen og hæld stivelsen i under omrøring, til kirsebærsovsen har den ønskede konsistens. 

Opskrift og billede er lavet i samarbejde med Nicoline Olsen og VKStock til Landbrug & fødevarer, Vores mad, se flere ideer til din ris a la mande:
http://www.voresmad.dk/Opskrifter/Hele_kogebogen/R/Ris_a_la_mande_med_kirsebaersauce.aspx#.UrlSZfsdink

Ingen kommentarer:

Send en kommentar