lørdag den 21. december 2013

Julesalat

Lørdag den 21. december

Bland vinterens skønne og kønne kål og frugter i en meget smagfuld salat. Server salaten med krydrede pølser til. Københavnerne kan købe skønne, spanske pølser i Torvehallerne.Os her syd for grænsen snupper en Krakauer eller Thüringer. 


Dressing
1 spsk æbleeddike
1 spsk citronsaft
1 spsk akaciehonning
1 spsk dijonsennep
4 spsk olivenolie
1 spsk cremefraiche
Salt og peber

½ savoykål
Olivenolie til stegning
1 appelsin
1 blodgrape
1 æble
½ granatæble
50 g valnødder

Endvidere1-2 spanske pølser til hver person

Rør ingredienserne til dressingen sammen og smag til med salt og peber. Hæld dressingen i en stor serveringsskål.
Snit kålen fint og steg den i olivenolie på en varm pande i ca. 4 minutter. Hæld kålen i skålen med dressing. Skræl appelsin og grape og skær dem i fileter uden de hvide hinder. Skær æblet i tynde både. Vend frugterne i kålen. Tril granatæblet over bordet, halver det og bank på det med en ske så kernerne løsner sig. Pynt med dem. Rist valnødderne på en pande i lidt olivenolie og til de begynder at dufte, krydr med salt og hæld dem over salaten. 
Opskrift og foto er lavet i samarbejde med Nicoline Olsen og VK STOCK  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar