tirsdag den 7. august 2012
Onsdagskylling
Denne superlækre kyllingeret kan klart anbefales både til hverdag og fest. Kød og kartofler tilberedes sammen i ovnen, så der er tid til at lave en god salat.
Opskriften her er til 4 personer
1 kylling
4 stilke timian
100 g bacon
5 fed hvidløg
1 løg
1 citron
1 kg små kartofler
Tænd ovnen på 200 grader. Tør kyllingen, løsn skindet og læg timian ind under. Skær bacon i terninger. Pil hvidløg og løg og skær løgene i både. Skær citronen i både og læg halvdelen ind i kyllingen sammen med lidt af baconen og et par fed hvidløg. Rengør kartoflerne og læg dem i bunden af en bradepande sammen med kyllingen, resten af løgene, citron og bacon. Krydr kyllingen med salt og peber og steg den i 1 time, eller til låret løsner sig.
Server blomkålssalat til.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
den fik vi i dag og det blev et hit :-)
SvarSlet