torsdag den 20. december 2012

Guf



Jeg er mest til lakridskonfekt, salmiaklakridser og skumjulemænd, men der skal da være lidt konfekt i julen, så jeg byder ind med de kendte dadle, piftet op med appelsin og havregrynskugler pimpet med figner. 


Daddelguf med appelsin

20 dadler
100 g marcipan
2 tsk appelsinskal
20 g mørk chokolade
20 mandelsplitter

Pil stenen ud af dadlen. Ælt marcipan og appelsin sammen. Tril en lille kugle marcipan og læg den i dadlen. Varm chokoladen op og pynt dadlen med chokoladen. Stik en mandel i marcipanen. Arranger dadlerne på et smukt fad.

Havregrynskugler med figner

50 g havregryn
75 g bløde figner
25 g smør
25 g sukker

Blend alle ingredienserne sammen. Tril kugler af massen og arranger dem på et fad. 

Foto: Gertrud Sabroe Termansen for FamilieJournal

Ingen kommentarer:

Send en kommentar