Det er det vildeste svineri at lave hyldebærsaft, men det smager så godt og så er det rigtig godt at drikke når efterårets sygdomme rammer os. Et shot hyldebærsaft med hakket ingefær og hvidløg tager lige den værste snue - det er naturligvis ikke videnskabeligt bevist, men det skader ikke.
Rå hyldebær er giftige og det kan man godt smage. Munden krymper sig sammen og de smager besk og træagtige i rå tilstand. Denne smag forandres fuldstændig, når de
koges til saft med sukker.
1 kg
hyldebær
3 belle de boskoop æbler
1/2 liter vand + 1/4 liter vand
Til 1
liter siet saft
500 g sukker
1 tsk citronsyre
Evt. Atamon (se
dosering på pakken)
Skyl bærrene og rib dem med en gaffel (dvs. at fjerne
bærrene fra grenene med gaffel). Vask æblerne og skær dem i stykker. Kom æbler
og bær i en gryde med ½ l vand. Bring vand og frugt i kog til bærrene
brister og lad det simre 10 minutter. Kom mosen i en saftpose eller et rent viskestykke til
afdrypning. Vrid saften ud af frugt og bær. Kog den afdryppede saft med resten af vandet. Mål derefter saften
og dosér sukker og citronsyre. Giv saften et hurtigt opkog og hæld den på skolede
flasker. Opbevar saften i køleskab eller i fryseren i plastikflasker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar