Kagerne her er lavet med inspiration fra det jødiske køkken.
Denne udgave smager af en blanding af berliner, mutzen og klejner. Spis dem lune eller afkølede med kanelsukker, flormelis eller syltetøj.
Middelsvær
Ca. 40 stk
50 ml mælk
15 g gær
2 æg
50g sukker
1 tsk bagepulver
2 tsk kardemomme
¼ tsk salt
ca. 300 g mel
Olie til fritering
Flormelis eller kanelsukker til drys til de færdige kager
Eventuelt marmelade
Varm mælken til den er fingervarm. Opløs gæren i den lune
mælk. Rør æggene ud i mælken. Hæld sukker, bagepulver, kardemomme, salt og det
meste af melet i og ælt dejen sammen. Tilsæt mel til dejen bliver smidig. Lad
den hæve lunt og overdækket i 45 minutter. Rul dejen ud, så den er cirka 3-4 mm
tyk. Stik små figurer ud. Varm olien op og steg kagerne i olie. Forsøg dig lidt
frem, olien bliver meget hurtig for varm, og så bliver kagerne mørke, inden de
bliver gennembagt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar