tirsdag den 15. december 2015

Svinemørbrad med pære og rosenkål



Så er der en inspiration til middagsmaden. Det tager cirka 45 minutter at tilberede, og retten kan med fordel tilberedes med kyllingebryst i stedet for svinekød.

400 g rosenkål
1 svinemørbrad
1 pære
2 rødløg
fedtstof til stegning
250 g blandede svampe
1 dl fløde, gerne piskefløde
1 dl bouillon
timian
1 tsk sukker, salt og peber

Tilbehør 600 g små kartofler
1 tsk timian

Skær kartoflerne i kvarte og steg dem på en pande i olie over middel varme i cirka 25 minutter, krydr med salt, peber og timian.
Rengør rosenkålene og halver dem. Kog dem i saltet vand i 3 minutter. Skær mørbraden i tynde bøffer. Skær pæren i kvarte, fjern kernehuset og skær pæren i både. Pil løget og skær det ligeledes i både. Brun bøfferne i fedtstof på en pande. Krydr med salt og peber. Tag bøfferne af panden. Sauter svampe og løg på panden i 5 minutter. Hæld pære, rosenkål, fløde og bouillon på. Kom bøfferne tilbage på panden og varm retten igennem i 5 minutter. 

FOTO: Martin Tanggaard til Ugebladet SØNDAG

Ingen kommentarer:

Send en kommentar