Vi forbereder os på alle de kager, vi skal bage i vores lange, lange påskeferie, der begynder om en uge.
Måske har du marcipan liggende fra jul endnu? Så kan du bruge det i din tærtedej, er den blevet hård, kan du rive den på rivejern.
Tærterne er meget fyldige i smagen, og kan godt deles i mange stykker.
TIP:Brug de nødder, kerner og tørrede frugter som du har til
rådighed. Man kan også bruge marcipan uden chokoladeovertræk.
Bund
50 g
marcipanbrød eller chokolade med marcipanfyld
75 g
blødt smør
50 g
florsukker
1 æg
75 g
hvedemel
½ tsk bagepulver
Top
100 g
tørrede frugter f.eks. abrikoser, rosiner, svesker, dadler, figner
100 g
blandede nødder f.eks. mandler, hasselnødder, valnødder, paranødder,
pinjekerner
75-100 g
smør
50 g
brun farin
½ dl mælk
75 g
florsukker
Tænd ovnen på 175 grader. Hak marcipanen groft. Rør smør og
sukker sammen. Pisk ægget i. Rør marcipanen i. Bland mel og bagepulver og vend
det i dejen. Beklæd en lille springform eller 4 små forme med bagepapir og smør
med fedtstof. Hæld dejen i formen og bag den i ca. 25 minutter for den store
form og 12-15 min for de små. Afkøl på en rist.
Hak tørrede frugter og nødder groft. Varm smør og farin op
til kogepunktet. Rør mælken i. Hæld tørrede frugter og nødder i og lad det
simre videre et par minutter. Tag gryden af varmen og pisk florsukker i. Hæld
nøddemassen over de letafkølede kage.
FOTO: Bjørn Jacobsen til ugebladet SØNDAG
Ingen kommentarer:
Send en kommentar