Jeg bagte denne overdådige kage til Ugebladet SØNDAG i anledning af 100 året for kvindernes valgret.
Kagen blev meget smuk og den smagte også skønt. Det tager mange timer at tilberede en kage med fondant, og øvelse gør mester. Se eventuelt film på nettet om hvordan du lægger fondant på.
Redskaber
2 springforme ca. 22 cm
Bagepapir
Skåle
Elpisker
Spatel
Kagerulle
Udstikker og form til blomster. Kan købes hos Frederiksberg
Købmanden Gl. Kongevej 84, 1850 Frederiksberg C eller på
www.bagebiksen.dk
Skalpel til at skære i fondant med
Lille tylle til at skrive med eller en sort tusch
Fad til kagen
Vi serverer en sødmefyldt moscato d’Asti til kagen.
Bunde
TID: 45 MINUTTER
Dej til 2 springforme
Smør og mel til bundene
8 æg
250 g sukker
125 g kartoffelmel
125 g hvedemel
1 spsk vaniljesukker
Tænd ovnen på 170 grader.
Læg papir i bunden af formene og smør dem med smør. Drys mel
over og hæld overskydende mel ud.
Del æggene i hvider og blommer. Pisk hviderne stive. Pisk
blommer og sukker til skummende æggesnaps. Bland de to slags mel, bagepulver og
vaniljesukker i en skål og vend det i æggesnapsen. Vend halvdelen af hviderne
i. Vend resten forsigtigt i. Fordel dejen i de to forme og bag dem i 20
minutter, til de er lysebrune og giver efter for et tryk. Løsn dem i siderne
med en kniv og lad dem køle af i formen på en rist.
Hindbærmousse
TID: 20 MINUTTER +30 MINUTTERS HVILE
7 blade husblas
250 g hindbærmarmelade
½ l piskefløde
100 g flormelis
Udblød husblasen i koldt vand. Pisk fløden til skum. Vend
flormelis i. Varm hindbærmarmeladen i en lille gryde. Knug husblasen fri for
vand. Tag marmeladen væk fra varmen og opløs husblasen i den lune marmelade. Afkøl
til stuetemperatur. Vend marmeladen i flødeskummet. Sæt moussen på køl i 30
minutter, til den skal smøres på kagen.
Smørcreme
Mascarpone kan skiftes ud med smør.
TID: 10 MINUTTER
100 g blødt smør
100 g mascarpone
100 g florsukker
½ dl mælk
Pisk smør, flormelis og mascarpone sammen. Pisk mælk i til
konsistensen er glat og nem at smøre ud.
Sådan lægges kagen sammen og smøres med smørcreme
Del kagerne i to, så du får i alt fire lagkagebunde. Læg den
nederste bund på det fad du vil servere kagen på.
Fondant overtræk og pynt
TID: 2-3 TIMER VARIERER MEGET AFHÆNGIGT AF OM MAN HAR PRØVET
FØR
Ca. 650 g hvid fondant
Ca. 100 g lyserød fondant
Ca. 100 g rød fondant
Maizena til bordet
1 æggehvide
50 g flormelis
12 små sukkerblomster
Sort farve til tallene
Rul den hvide fondant ud. Brug evt. maizena til bordet. Den
skal have en diameter, der er mindst 1 gange bredden af kagen og to gange
højden. Den skal cirka være 3 mm tyk.
Læg fondanten over kagen. Sørg først for, at fondanten
ligger pænt på toppen af kagen. Begynd nu at lægge fondanten pænt om siderne.
Det tager tid. Pres hele tiden fondanten, så den bliver lige og folderne kommer
væk. Skær eller klip overskydende fondant væk. Pas på ikke at klippe for tæt på
kanten, da fondaten trækker sig tilbage. Se eventuelt en video på nettet om
hvordan man lægger fondant på. Søg på fondant og kage.
Stil kagen på køl.
Rør æggehvide og flormelis sammen. Det skal bruges til ”lim”
og til at skrive tallene med.
Rul lyserød og rød fondant ud, lidt af gangen, da det tørrer
ud. Pres 80 -100 blomster ud i lyserød, rød og hvid og form dem i
silikoneformen. Sæt en lille kugle fast i midten med æggehvide. Sæt de
hjemmelavede blomster og de små sukkerblomster fast på kagen på med æggehvide.
Skær tallene ud i fondant (efter skabelonen) og sæt dem fast
med æggehvide.
Farv lidt af æggehviden med kakao og sort madfarve. Hæld det
i en lille tylle og skriv årstallene på et lil
le stykke hvid fondant. Sæt tallet
fast med æggehvide. Alternativt kan det skrives med en tusch.
Opbevar kagen på køl til den skal spises.
Opskrift og billede har været vist i ugebladet SØNDAG i uge 23
Foto Bjørn Jacobsen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar