FOTO: Gertrud Sabroe Termansen til Flensborg Avis |
Jeg har i årevis været kålforkæmper. Måske er det kun noget,
min nærmeste familie har lagt mærke til, men de ved det, for vi spiser meget
kål. Nu har jeg fået mig en noget mere professionel medspiller på kålbanen. Min
Flensborgveninde Tove Kjær Beck har skrevet en PhD om forholdet mellem smag og
sundhed af kål og rodfrugter, specielt de bittersmagende.
Tove Kjær Beck fotograferet af Gertrud Sabroe Termansen til Flensborg Avis |
”Det er videnskabelig bevist, at hvis man spiser kål og
rodfrugter, så mindsker man risikoen for at få kræft, hjerte-karsygdomme og
diabetes type 2”, fortæller Tove Kjær Beck og fortsætter ”nogle af sundhedseffekterne i kål og grove grøntsager tilskrives
indholdet af glukosinolater, som smager bittert”. Så måske er det derfor, vi
ikke spiser kål og grove grøntsager? For det er jo så billigt, det bliver
dyrket i vores nærområde, det bliver solgt overalt, og man kan bruge og
tilberede det på utallige måder.
For at få svar på det og meget andet har Tove Kjær Beck i
forbindelse med sin PhD spurgt over 1000 danskere om deres forhold til
grøntsager og kål. Hun viser dem 17 forskellige grøntsager – blandt andet grønkål,
rosenkål og persillerod. Og det viser sig, at kun 45 % af de adspurgte kender
dem alle sammen. ”Og det er en selvfølge, at hvis man ikke kender et produkt,
så spiser man det ikke” siger Tove Kjær Beck. ”Det er især de unge, der ikke spiser grøntsager”, siger hun og
forklarer, ”at selvom man kan finde inspiration og opskrifter på mange
forskellige plaforme, ved de unge ikke, hvad de skal bruge grøntsagerne til”.
”De unge kan i øvrigt godt tænke sig, at grøntsagerne skal være lettere at gå
til”, forklarer hun. ”Så hvis man skal få den yngre generation til at spise
mere og forskellige slags grøntsager, kunne man rense dem, skære dem ud og
sætte opskrifterne direkte på emballagen”, siger Tove Kjær Beck.
Tove Kjær Beck har i samarbejde med statens forsøgsgartneri
Årslev på Fyn, ladet en række forsøgspersoner smage på forskellige typer
grønkål. Det viser sig, at hvis man dyrker en grønkål der er en anelse mere
sød, er den meget lettere at sluge for forbrugeren. ”Den søde smag dæmper den
bitre smag i grøntsagerne, men den fjerner ikke de sunde stoffer, der stadig
sidder i det bitre indholdsstoffer”, siger Tove Kjær Beck. Og det lader ikke
til, at det er så svært at dyrke en grønkål som forbrugerne bryder sig om. ”Der
er ikke tale om genmodifisering, men blot om hvor meget eller hvor lidt gødning
de får, og om de får den rette mængde vand”, siger Tove Kjær Beck.
Og der er ingen vej udenom grøntsagerne, for nu viser det
sig også, at selvom du, kære læser, ikke kan lide kål, så kan du vænne dig til
det. ”Der skal blot ni gange til, så er du vænnet til smagen, og du kan komme i
gang med kålen” siger Tove Kjær Beck, for ”grøntsagerne er kun sunde, hvis vi
spise dem”.
Til Jer der læser med her, er der inspiration til mere kål på tallerkenen.
Foto Louise Dandanell Ørsted |
Rosenkål
med røget ost
Rosenkål må endelig ikke koges for
meget, så stinker de, og smager grimt, (grimmere vil nogen nok sige).
Nem
Sund
Hurtig 15 minutter
Tilbehør til 4 personer
500 g rosenkål
1 bundt persille
75 g røget ost
1 spsk citronsaft
salt, 1/4 tsk chiliflager
2 spsk olivenolie
Rens rosenkålen. Kog dem
ca. 4 minutter i saltet vand. Hæld dem i en sigte og dup dem tørre. Pluk
persillen og hak den groft. Riv osten. Rør
citronsaft, salt, chili og olie sammen og vend rosenkål, ost og persille i.
Hverdags
hvidkålssalat
Hemmeligheden ved en god kålsalat er,
at du skal skære kålen meget tyndt ud. Så du SKAL bruge en mandolin eller en
skarp kniv.
¼ hvidkål
3 spsk lys eddike
1-2 spsk sukker
1 spsk olie
salt, peber
1 håndfuld mandler
2 håndfulde rosiner
persille til pynt
Skær kålen i meget tynde strimler. Rør
eddike, sukker og olie sammen i en skål og smag til med salt og peber. Vend
kålen i dressingen. Rist mandlerne på en tør pande til de begynder at dufte.
Pynt salaten med mandler og rosiner. Hvis du har persille, ser det også pænt som pynt.
Tekst og opskrifter har været trykt i Flensborg Avis den 3. januar 2015
Ingen kommentarer:
Send en kommentar