mandag den 10. marts 2014

Sennepsdressingen

Helligånds Kirken her i Flensborg holdt generalforsamling i går. Det var en roligt møde uden valg men efterfølgende blev der båret ind! Menigheden er ikke til kaffe og kage, så der blev budt på stor frokost. En slags sammenskudsgilde hvor medlemmer og ansatte bringer det bedste de formår. Jeg formåede denne dressing og den var som altid en stor succes.

Til 6 personer

1 skalotteløg
1 fed hvidløg
1½ dl mayonnaise
½ dl yoghurt
2-3 spsk grovkornet sennep
1 tsk sukker
salt og peber 

Pil og hak løg og hvidløg og hæld de hakkede løg i et blender med mayonnaise, yoghurt og sennep. Blend dressingen sammen og smag til med sukker, salt og peber

TIP: der er stor forskel på grovkornet sennep, så smag dig frem

Ingen kommentarer:

Send en kommentar