tirsdag den 18. marts 2014

Muffins til mange




Bagning er en af de bedste overspringshandlinger man kan forestille sig. Ud over at glædes ved selve processen, glæder man jo et utal af folk, med alt det der bliver bagt. Og hvis jeg kan inspirere dig til at bage lidt mere, eller blot sidde og savle lidt over billeder og opskrifter, så er vi flere, der er glade............her var der mange der blev glade. Portionen er til to plader muffins i alt 24 stk.

250 g smør

200 g chokolade gerne en blanding af lys og mørk

4 æg

300 g sukker

1 spsk vaniljesukker

200 g mel

1 tsk bagepulver

500 g kokosmel

Tænd ovnen på 200 grader. Smelt smørret og afkøl det. Hak chokoladen groft. Pisk æg, sukker og vaniljesukker skummende. Rør smørret i. Vend mel, bagepulver og kokosmel i dejen og bland chokoladen i. Fordel dejen i 12 smurte forme og bag dem i ca. 20 minutter. Afkøl på en rist.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar