mandag den 19. august 2013

Pastinaksuppe med dukkah



 
Her er den skønne og meget velsmagende suppe Nicoline Olsen og jeg tilberedte og serverede på Formland Messen i Herning i fredags. Suppen blev tilbredt på induktionskomfur, som jeg bestemt ikke er vant til at arbejde med. Så flere gange i løbet af seancen, fik jeg hjælp til at skrue op og ned for varmen. Dette var selvfølgelig ikke befordrede, for vores i forvejen høje stessniveau! Men suppen blev kogt færdigt, smagt til og serveret smukt.

Pastinaksuppe med dukkah
Server suppen i forskellige rustikke skåle.

2 pastinakker
2 porrer
500 g g kartofler
1 spsk olivenolie
1 bundt persille
1 l kyllingefond
2 dl fløde
Salt og peber
Sesamolie og dukkah til servering og evt. tallerkensmækker

Rengør grøntsagerne og skær dem i mindre stykker. Varm olivenolie i en stor gryde og sauter grøntsagerne. Hæld fond over og lad det simre til grøntsagerne er møre. Blend suppen med persille. Hæld fløde i og varm igennem. Smag til med spidskommen, koriander, salt og peber. Hæld lidt god sesamolie over suppen ved servering og byd dukkah til. 
Dukkah kan lynhurtigt laves af hakkede ristede nødder, sesam, chili og sal. En anden god opskrift på dukkah kommer i morgen.............
Gider du ikke lave din Dukkah selv sælger Mill&Mortar flere gode varianter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar