Kulinarisk julekalender 3. december

Rigtig god fordøjelse

Hvor ofte skænker du din otte meter lange tarm en tanke, og hvad med din fordøjelse, snakker du med nogen om den? 

Diætisterne Anne W. Ravn og Mette Borre har skrevet en lille fin bog om vores fordøjelse, sundhed og gode madvaner.

I ugevis har jeg forsøgt at få fat på forfatterne til bogen ”Rigtig god fordøjelse”, og da det endelig lykkes, er Anne W. Ravn midt i sin frokost. Hun spiser en hjemmebagt bolle af tang, hirse og rug. Den smager mere sundt end godt, fortæller hun. Men efter tre uger på hvidt brød i Spanien, har hun brug for noget sundt. Vi springer lige ud det emne, der optager hende så meget.

Hvad er en god fordøjelse?

-Det er, når du ikke tænker over den. Det er, når du spiser og 24 timer efter kvitterer i potten uden at give det meget opmærksomhed. En god fordøjelse er også, at det går hurtigt at få denne mad igennem, selvfølgelig ikke så hurtigt, at man har diaré, men at maden bliver nedbrudt og optaget. For det er ikke godt, når maden står for længe derinde, så der dannes uhensigtsmæssige stoffer, og afføringen får en konsistens, så den er svær at komme af med. 

-Hvad er det egentlig der kommer ud efter de 24 timer?

-I Danmark vejer afføringen 100-200 gram. Tre fjerdedele er vand, resten er udstødte bakterier, kolesterol og tungmetaller og plantefibre. I nogen lande hvor man spiser mange plantefibre, kvittere de med 500-1000 g afføring. 

Men hvad får to damer, til at skive en bog om tarme, fordøjelse og ikke mindst afføring?

-”Alle sygdomme stammer fra tarmen”, sagde Hiprokrates 400 år før Kristus. Så det er jo ikke noget, vi har fundet på. Fordøjelse er udgangspunkt for rigtig meget velvære og trivsel, eller det modsatte, fortæller Anne W. Ravn og fortsætter.

-Jeg har været meget optaget af, hvad det vi putter i munden, gør for os, både på den korte og den lange bane. Vi kan overleve længe på vilkårlig mad, det er det mange gør med fast-food. Men kroppen har brug for næringsstoffer, for at holde sig sund og forebygge sygdomme. Og så syntes jeg også, det er sjovt, at det med fordøjelsen længe har været et tabu, som man i bedste fald taler med sin læge eller diætist om. Men det er ikke noget, vi siger taler med venner om. Det er ikke tit, man hører, at nogen siger: ”Jeg er så uoplagt, for jeg har ikke været på toilettet i dag”, eller ”jeg er så oppustet, kan du høre, hvor det rumler, jeg tænger bare sådan til at komme på toilettet”. Sådan siger vi ikke. Men vi kan sagtens sige, jeg har hovedpine, er sulten, har ondt i foden…Men det er helt afgørende, hvordan vi har det med vores otte meter lange tarm. Så det har vi skrevet en bog om, i en let tone.

Hvordan får vi så en god fordøjelse?

-Vi får en god fordøjelse, når vi spiser regelmæssigt og får plantefibre nok. Fibrene sætter gang i peristaltikken, så madmassen bliver presset ud. Men fibrene giver også næring til bakterierne i tarmen. Bakterier der knokler for at nedbryde fibrene i korn, frugt og grøntsager og gør, at pH-værdien sænkes, så miljøet bliver så surt, at sygdomsfremkaldende bakterier ikke kan overleve. De syrer er også med til at danne et panser, så de sygdomsfremkaldende bakterier ikke kan trænge over i blodbanen. 

Hvad skal vi spise, for at vores tarm bliver glad?

-Vi skal spise fuldkorn, grøntsager og frugt, og det er helt ligegyldigt om vi spiser blomkålen rå eller i en suppe. Plantefibrene kan være blendet, kogt og moset til ukendelighed, de har stadigvæk den fantastiske virkning i tarmene. Jo flere plantefibre man spiser, jo flere tarmbakterier får vi, og jo bedre får vi det. 

Er der andre forhold, der gør, at man kan have problemer med fordøjelsen?

-Overvægt, arvelige faktorer, stress, motionsvaner, der er mange andre forhold…men selvom du sidder meget ned, er overvægtig og stresset, så kan et kilo gulerødder være en gave både for dit velbefindende, men også for dine tarme. Men du skal huske dem inden du kører hjemmefra, for de er der ikke, selvom du bare tænker på dem. Hvis vi passede vores arbejde, som vi passer vores madvaner og dermed tarme, ville vi blive fyret. 

I skriver, at vores tarme takker os, når vi prutter. Hvad mener I med det?

-Når de gode bakterier i tarmen gumler løs, så kvitterer de med udvikling af gasarter, og det er dem der kommer ud. Det er et biprodukt af bakteriernes arbejde, og derfor vil du også opleve, at hvis du går fra at spise meget fiberfattigt til pludselig at gøre en indsats og spise mange fibre, så vil du føle dig oppustet. Men det er vigtigt at forstå, at det at prutte faktisk er et sundhedstegn. I stedet for rygerum, burde vi have prutterum, hvor vi står og klapper hinanden på skulderen og siger, ”nå, du har også spist sundt?”.

Hvad er det bedste råd, du kan give læserne med hensyn til fordøjelsen?

-Nyd maden og spis nogen flere plantefibre, lyder det sidste gode råd fra diætisten.

Artiklen har været bragt i Flensborg Avis