Rigtig god fordøjelse
Hvor ofte skænker du din otte meter lange tarm en tanke, og hvad med din fordøjelse, snakker du med nogen om den?
Diætisterne Anne W. Ravn
og Mette Borre har skrevet en lille fin bog om vores fordøjelse, sundhed og
gode madvaner.
I ugevis har jeg forsøgt at få fat på forfatterne til
bogen ”Rigtig god fordøjelse”, og da det endelig lykkes, er Anne W. Ravn midt i
sin frokost. Hun spiser en hjemmebagt bolle af tang, hirse og rug. Den smager
mere sundt end godt, fortæller hun. Men efter tre uger på hvidt brød i Spanien,
har hun brug for noget sundt. Vi springer lige ud det emne, der optager hende
så meget.
Hvad er en god
fordøjelse?
-Det er, når du ikke tænker over den. Det er, når du
spiser og 24 timer efter kvitterer i potten uden at give det meget
opmærksomhed. En god fordøjelse er også, at det går hurtigt at få denne mad
igennem, selvfølgelig ikke så hurtigt, at man har diaré, men at maden bliver
nedbrudt og optaget. For det er ikke godt, når maden står for længe derinde, så
der dannes uhensigtsmæssige stoffer, og afføringen får en konsistens, så den er
svær at komme af med.
-Hvad er det
egentlig der kommer ud efter de 24 timer?
-I Danmark vejer afføringen 100-200 gram. Tre fjerdedele
er vand, resten er udstødte bakterier, kolesterol og tungmetaller og
plantefibre. I nogen lande hvor man spiser mange plantefibre, kvittere de med
500-1000 g afføring.
Men hvad får to
damer, til at skive en bog om tarme, fordøjelse og ikke mindst afføring?
-”Alle sygdomme stammer fra tarmen”, sagde Hiprokrates
400 år før Kristus. Så det er jo ikke noget, vi har fundet på. Fordøjelse er
udgangspunkt for rigtig meget velvære og trivsel, eller det modsatte, fortæller
Anne W. Ravn og fortsætter.
-Jeg har været meget optaget af, hvad det vi putter i
munden, gør for os, både på den korte og den lange bane. Vi kan overleve længe
på vilkårlig mad, det er det mange gør med fast-food. Men kroppen har brug for
næringsstoffer, for at holde sig sund og forebygge sygdomme. Og så syntes jeg
også, det er sjovt, at det med fordøjelsen længe har været et tabu, som man i
bedste fald taler med sin læge eller diætist om. Men det er ikke noget, vi
siger taler med venner om. Det er ikke tit, man hører, at nogen siger: ”Jeg er
så uoplagt, for jeg har ikke været på toilettet i dag”, eller ”jeg er så
oppustet, kan du høre, hvor det rumler, jeg tænger bare sådan til at komme på
toilettet”. Sådan siger vi ikke. Men vi kan sagtens sige, jeg har hovedpine, er
sulten, har ondt i foden…Men det er helt afgørende, hvordan vi har det med
vores otte meter lange tarm. Så det har vi skrevet en bog om, i en let tone.
Hvordan får vi så
en god fordøjelse?
-Vi får en god fordøjelse, når vi spiser regelmæssigt og
får plantefibre nok. Fibrene sætter gang i peristaltikken, så madmassen bliver
presset ud. Men fibrene giver også næring til bakterierne i tarmen. Bakterier
der knokler for at nedbryde fibrene i korn, frugt og grøntsager og gør, at pH-værdien
sænkes, så miljøet bliver så surt, at sygdomsfremkaldende bakterier ikke kan
overleve. De syrer er også med til at danne et panser, så de
sygdomsfremkaldende bakterier ikke kan trænge over i blodbanen.
Hvad skal vi spise,
for at vores tarm bliver glad?
-Vi skal spise fuldkorn, grøntsager og frugt, og det er
helt ligegyldigt om vi spiser blomkålen rå eller i en suppe. Plantefibrene kan
være blendet, kogt og moset til ukendelighed, de har stadigvæk den fantastiske
virkning i tarmene. Jo flere plantefibre man spiser, jo flere tarmbakterier får
vi, og jo bedre får vi det.
Er der andre
forhold, der gør, at man kan have problemer med fordøjelsen?
-Overvægt, arvelige faktorer, stress, motionsvaner, der
er mange andre forhold…men selvom du sidder meget ned, er overvægtig og
stresset, så kan et kilo gulerødder være en gave både for dit velbefindende,
men også for dine tarme. Men du skal huske dem inden du kører hjemmefra, for de
er der ikke, selvom du bare tænker på dem. Hvis vi passede vores arbejde, som
vi passer vores madvaner og dermed tarme, ville vi blive fyret.
I skriver, at vores
tarme takker os, når vi prutter. Hvad mener I med det?
-Når de gode bakterier i tarmen gumler løs, så kvitterer
de med udvikling af gasarter, og det er dem der kommer ud. Det er et biprodukt
af bakteriernes arbejde, og derfor vil du også opleve, at hvis du går fra at
spise meget fiberfattigt til pludselig at gøre en indsats og spise mange fibre,
så vil du føle dig oppustet. Men det er vigtigt at forstå, at det at prutte
faktisk er et sundhedstegn. I stedet for rygerum, burde vi have prutterum, hvor
vi står og klapper hinanden på skulderen og siger, ”nå, du har også spist
sundt?”.
Hvad er det bedste
råd, du kan give læserne med hensyn til fordøjelsen?
-Nyd maden og spis nogen flere plantefibre, lyder det
sidste gode råd fra diætisten.
Artiklen har været bragt i Flensborg Avis
Artiklen har været bragt i Flensborg Avis
Ingen kommentarer:
Send en kommentar