torsdag den 16. oktober 2014

Rosenkålssalat







Der er mange meninger om rosenkål. Men et er sikkert, det smukke lille kålhoved skal ikke koges for længe. Ja, det skal vel nærmest spises råt. Og så skal det have et fint modspil med lidt surt, sødt og fedt.

750 g rosenkål
1 lille bundt persille
2 spsk lys eddike
1 spsk olie
75 g feta
1 knivspids chili
Salt, peber

Rengør  rosenkålene. Hæld dem i kogende vand og kog dem i 3-5 minutter, til de netop bliver smukke og blanke. Hæld vandet fra. Hak persillen og rør den sammen med eddike,  olie, smuldret feta og smag til med chili, salt og peber. Vend de lune kålhoveder i dressingen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar