Hvad gør du med de klistrede rester af havregrøden? Smider dem ud? Gir' dem til hunden? Jeg bruger dem ofte i brød med godt resultat. Og nu har jeg brugt dem til skønne pandekager. De er uden hvedemel og sukker, men det kan man jo tilsætte, som man lyster.
1 portion havregrød af 1 dl havregryn, 2 dl vand og salt
2 spsk rosiner
2 æg
2-3 spsk boghvedemel eller hvedemel
½ tsk bagepulver
Kanel(sukker)
Pisk æggene i grøden til den har en glat konsistens. Bland mel og bagepulver og rør det i. Steg små pandekager i fedtstof på en varm pande. Drys kanel(sukker) over ved servering.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar