torsdag den 16. januar 2014

Nougatis

Har du nougat tilbage fra julen kan den fint bruges i denne lækre is.


 
100 g nougat
4 dl piskefløde
3 spsk sukker
4 æggeblommer pasteuriserede
½ vaniljestang

50 g mandler
75 g sukker

Smelt nougaten over vandbad eller på varmeapparatet, det må endelig ikke blive for varmt, så skiller det. Pisk æggeblommer og sukker skummende. Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland dem i æggene. Pisk fløden til skum og vend den i æggeblandingen. Hæld isen i en form. Vend den smeltede nougat i isen og frys den.
Hæld mandlerne på en pande sammen med sukkeret. Varm det op under omrøring. Når det er smeltet hældes massen ud på bagepapir for at afkøle. Hak mandlerne og server dem til isen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar