Min frokost består af ristet rugbrød med gedeflødeost. Det smager mildt og lækkert og jeg vender pakken, for at se hvad der er i: Der er primært kofriskost i! en smule gedefriskost og så salt og aromastoffer - hvorfor det? Er det for dyrt at komme mere ged i? Og har de en lille flaske ged, som de
kommer i, så osten får gedesmag? Lad dog være og giv os den milde ægte smag. Eller lad mig betale 4 kr. mere og giv mig så mere ægte gedeost.
Jeg ser sjældent andet i fjernsynet end tyske krimier og Matador. Men den udsendelse jeg så i mandag aften, kan også kategoriseres under krimier.
Den kendte og dygtige tyske kok Tim Mälzer tog problemet med aromaer op. En familie skulle leve en måned uden tilsatte aromastoffer og da skabene i deres køkken primært var fyldt op med frugtyoghurt, frosne færdigretter, frugt på pose og og og var der en del at tage fat på. Familien begyndte at tilberede deres middage selv- wow-i stedet for at lade store fødevarevirksomheder gøre det for dem. Så langt, så godt.
Tim Mälzer lavede broccolisuppe efter ingredienslisten på en pakke fra knorr. Den viste sig primært at indeholde plantefedt og herudover en lillebitte buket broccoli. Og så selvfølgelig gærekstrakt og aromastoffer - som han ikke lige havde til rådighed. Han prøvede at spørge knorr og maggi om hvorfor de brugte alle disse tilsætningsstoffer, men de svarede udenom og lagde skylden på forbrugeren, der ville have ensartede fødevarer, til en lav pris, der var holdbar i måneder.
Aromastoffer kan produceres til en tiendedel eller 100 del af det, den oprindelige fødevare koster. Derfor bruges aromastoffer i ALT. Aromastofferne får vores mundvand til at løbe, får os til at spise mere og købe mere.
Der findes både naturlige aromaer og det der blot hedder aromaer. De naturlige kan være fremstillet af naturlige produkter som træ, gær og svampe! mens de kemiske er kemiske forbindelser. Alt er naturligvis lovligt og det bruges kun i meget små, tilladte mængder. Vi kender bare ikke konsekvensen af kombinationen af alle disse mulige (og umulige) stoffer.
Og hvad skal vi gøre? købe økologisk, det hjælper kun lidt, da de økologiske
producenter gerne bruge diverse tilsætningsstoffer. Næ, vi skal lave vore mad selv. Og det er faktisk lige så hurtigt, som det er at købe
det færdigt - jeg er ligeglad med hvad I siger - DET ER DET! Hvis din familie hjælper til, kan I lave en middag lige så hurtigt, som I kan hente en LASAGNE!
Find inspiration til din nemme, hurtige, hjemmelavede mad her på bloggen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar