Folkemøde i Stuhrsallee

Det er muligvis en voldsom overdrivelse at kalde det arrangement Louises Køkken afholdt i sidste

uge for et Folkemøde. Men vi var 35 folk, der mødtes til spisning og snak i vores gård i Stuhrsallee, så det er måske alligevel ikke helt ved siden af.

Det er torsdag eftermiddag, og jeg står og kigger på de mørke skyer, der hænger over Flensborg. Til min store glæde driver de videre, og jeg kalder familien sammen, så vi kan få dækket borde i gården, der til dagligt huser vores gamle bil, cykler og brænde. Vi slæber borde og stole ud, finder duge frem og dækker op med vin- og vandglas. Vi pynter med blomster, og netop som vi er færdige, begynder det at regne gennem solstrålerne.

-Det regner, råber jeg panisk.

-Jeg syntes mere, at solen skinner, siger min altid optimistiske mand. Og han får ret, solen overtager, og regnen stopper efter et par dryp.

Nu er der en halv time til gæsterne kommer, så kyllingen ryger i ovnen, salaten får dressing, brødet bliver skåret i skiver og kærnemælkskoldskålen smagt til.

Klokken lidt i seks triller de første cykler ind i gården, og langsomt fyldes bordene med snakkende gæster.

-Rigtig hjertelig velkommen til SPIS & SNAK. Hvor er jeg glad for, at der er så mange, der har lyst til at deltage i vores mini-folkemøde, siger jeg og overlader ordet til fotograf Gertrud Sabroe Termansen, der er den anden halvdel af Louises Køkken i Flensborg Avis.

-Når vi mødes over et måltid, snakker vi ofte om det, som ikke fungerer, hvad vi gerne vil undgå, og hvad vi ikke vil have.

I dag vil vi gerne have jer til at tale om, det der virker i Flensborg og Sydslesvig. Det kan være en butik, en cykelklub eller en natursti. Hvad som helst som I gerne vil dele med andre og måske have mere af. Det kaldes den anerkendende og udforskende samtale, og det er en samtale, hvor vi forsøger at forstå hinandens oplevelser og historier og dermed anerkende hinanden. Det er dejligt og trygt at dele ens gode oplevelser, og man går måske hjem med nye ideer og indsigter. Så lad os dele maden og de gode oplevelser vi har her, hvor vi bor og lad os være udforskende og anerkendende.

Med disse ord er vores mini-folkemøde skudt i gang.

Kyllingen kommer på bordet sammen med pastasalaten, cæsarsalaten og det hjemmebagte brød. Der bliver snakket livligt ved de fire borde, men der bliver ikke rigtig snakket om dagens emne, så et af bordene foreslår, at vi laver en hurtig brainstorming, som hvert bord fremlægger. Efter et kvarters tid er vi klar, for det er jo ikke så svært at finde gode ting ved Sydslesvig.

-Vi syntes, at Norderstraße rykker for vildt i øjeblikket. Der er nye cafeer med kaffe og kager af høj kvalitet. Den skønne butik MOMO er endelig åbnet, og så er der vores dejlige bibliotek, fremlægger Johanna Andersen.

Hvert bord fremlagde, hvad de havde talt om.

-Ved vores bord har vi talt om, at vi er meget glade for, at der kører bus fra Exe til SG’s kampe. Vi er også vilde med de lavere bilpriser, den frie hastighed på motorvejen og den tyske orden og ordenlighed, siger bordet med flest mænd.

-Det er en berigelse med de to kulturer, sprog og masser af kulturelle tilbud. Det gode dansk-tyske fællesskab og de gode forhold til vores naboer, siger det tredje.

-Vi har talt om det dejlige havnemiljø, vores Wochenmarkt, og de hvide asparges, siger det sidste bord.

Vi klapper af de gode input og sender kærnemælkskoldskålen, kammer-junkerene og jordbærrene rundt.

Klokken lidt over otte er arrangementet slut, vi rydder op, sætter stole og borde på plads og håber, at alle har fået gode og positive tilkendegivelser for deres ideer og input til vores mini-folkemøde.