Mormormad

Jeg er taget tilbage til fortiden og giver i denne uge et indblik i min mormors køkken i Havnsø i Nordvestsjælland.

Min mormor Edith er en af de mormødre, der har lagt navn til mormormad. Hun kan marinere en sild og stege en frikadelle. Der er ingen som Edith, der kan koge en kylling, sylte en sprød asie og røre den helt rigtige mormor-dressing sammen til den grønne salat.

På de brune hylder i spisekammeret i kælderen står der rækker af glas med henkogte pærer, blommer, agurker, kirsebær og jordbærmarmelade, som Edith har syltet. Der er hyldebærsaft og en fryser fyldt med kød, som min morfar har skudt på de jagter, som han ofte går på. Edith stopper pølser og får dem røget hos Slagter Kløcker i Føllenslev. Hun er så ivrig, at hun mistede det yderste af sin pegefinger, da hun stoppede medisterpølse i den elektriske pølsestopper. Vi kigger tit på den stumpede finger og taler om, om man kunne smage hendes kød i pølsen. 

Vi spiser årstidens råvarer, og i Havnsø slagter de svin året rundt. Vi får ofte flæskesteg, koteletter, krebinetter og forloren hare. Tilbehøret er fed, brun sovs, nyopgravede kartofler og syltet grønt. Dette er også på menuer på de hede sommerdage. I køleskabet står beholdere med kogesky fra medisterpølser og kyllinger. Med den sky tryller hun de tykke brune sovser frem, som vi moser kartoflerne i.

Min morfar henter sild på havnen, og sammen sætter vi sildene på jernstænger – gennem øjnene – og ryger dem i røgeovnen i baghaven. Vennerne kommer på besøg, og de lune sild forsvinder i sommervarmen, sammen med kassevis af Tuborg og Rød Ålborg. De dage får jeg alle de is, jeg kan spise. Jeg skyller dem ned med citronvand og majdrik.

De har krydderurter under vinduet i haven, så der er løvstikke til at komme i kogevandet ved kartoflerne, persille til at stoppe i kyllingen og radiser og purløg til at komme over de nyrøgede sild. 

Det er lang tid før det såkaldte samtalekøkken, så min mormor står med ryggen til os det meste af tiden. Derfor husker jeg meget af min barndom fra hendes køkkenbord. Jeg sidder oppe på bordet, så jeg blot engang imellem, kan få øjenkontakt. Her får jeg lov til at smage på alle de lækkerier, hun tryller frem, men hun er ikke meget for at involvere mig i selve tilberedningen. Jeg må gerne være der på bordet, men det er meget få opgaver, jeg får lov til at løse. Jeg mener kun, at jeg skrubbede kartofler og pillede friskkogte rejer. 

Det er over 30 år siden at hun døde, men jeg kan stadig huske duften i hendes køkken og smagen af hendes sovs.

Det er et privilegium at være barnebarn. Jeg håber bedsteforældrene har det på samme måde. 

Jeg har overtaget min mormors rolle, ikke at jeg er blevet bedstemor eller bare halvt så god til at lave mad, som hun var. Men nu er det mig, der står med ryggen til og hakker og snitter. Mine børn, min mand og vores gæster spørger ofte, om der er noget, de kan hjælpe med. Jeg takker for det meste nej, for jeg har en plan inde i hovedet, og det er nemmere af gøre det hele selv. 

Men de må hjertens gerne rydde op efter mig. 

Kagen er fra min mormors gemmere.

 

Krydderkage med kaffecreme

Mellemsvær

Kage til 8 personer

1 ½ time + 1 dags hvile

125 g blødt, saltet smør

125 g brun farin

3 æg

250 g hvedemel

1 tsk kanel

1 tsk kardemomme

1 tsk stødte nelliker

1 tsk bagepulver

1 tsk natron

100 ml mælk

125 g rosiner

Creme

75 g saltet smør

75 g flormelis

2 tsk pulverkaffe opløst i 1 spsk vand

Tænd ovnen på 180 grader.

Pisk smør og sukker sammen i to minutter. Pisk æggene i, et ad gangen. Pisk godt. Bland mel, krydderier, bagepulver og natron sammen og hæld det i dejen sammen med mælken og rosinerne. Rør dejen hurtigt sammen og hæld den i en smurt form. Bag kagen i ca. 45 minutter. Afkøl kagen og skær den i to eller tre bunde. Pisk smør, flormelis og kaffe sammen. Smør cremen på kagebundene og læg kagen sammen. Pak kagen i en plasticpose og stil den køligt i 1 dag.

Artiklen har været været bragt i Flensborg Avis den 20. januar

Fotocollage: Gertrud Sabroe Termansen  

Kagefoto: Louise Dandanell Ørsted