”Jeg bliver fuld bare af at se på alle de vinmarker” siger min mand da vi kører ind i Kaiserstuhl og lidt senere Alsace. Op og ned af bjerge står vinen på terrasser og i parceller på snor lige rækker. Og jeg må give ham ret. Når vi kommer lidt længere væk og byskiltene gengiver navnene fra vin etiketterne for eksempel Fleurie, Morgon, Beaune og Sancerre føler man sig beruset.
Men der er meget at holde styr på i vinens verden. I Alsace står druesorten og måske den mark druen har groet på, på etiketten. I resten af Frankrig står druesorten aldrig på etiketten, men til gengæld den by og måske den mark hvorpå druerne har groet. Nogle gange skriver de om det er gamle vinstokke ”veille vignes” og nogen gange står der dårligt hvor den er fra. Den eneste måde man kan lære noget om vin, er den hårde måde – at smage på den.
Spis evt. denne lækre salat til en god flaske Weisser Burgunder fra Kaiserstuhl.
Alsacisk salat
Denne overdådige salat er inspireret af en salat de serverer på begge sider af den tysk-franske grænse. Den er god til mænd der ikke er så meget for grønne salater!
Portionen er til ca. 2 personer.
1 spsk olie
1 spsk mayonnaise
1 spsk lys balsamisk eddike
½ tsk grovkornet sennep
Salt og peber
75 g skinke
50 g Comté ost
3 syltede agurker
2 tomater
5 stilke persille
200 g kogte hvide bønner
Rør ingredienserne til dressingen sammen og smag til med salt og peber. Skær pølse, ost, agurker og tomater i tynde strimler. Hak persillen og bland det hele sammen med bønnerne og vend det i dressingen. Server brød til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar