Jeg er flyttet til København, hvor jeg har fået
en varm velkomst. Men jeg savner Flensborgs kulinariske udvalg af
stort og småt.
-Velkommen hjem, hvor er det dejligt at have jer tilbage i
København, siger damen, der står overfor mig med varme og kærlighed i stemmen.
Hun breder armene ud og suger mig ind i hendes kæmpe favn. Hun slipper grebet, ser
mig i øjnene, griber mig om ansigtet og kysser mig på begge kinder.
Jeg prøver forsigtigt at sige, at jeg såmænd har følt mig
hjemme i Flensborg de sidste 17 år, men det overhører hun fuldstændigt. Hun
kalder på sin svigerinde, der kommer løbende, og så får jeg samme tur en gang
til.
Til min mands indsættelse som sognepræst i Garnisonskirken
var der 475 gæster. Kirkens menighed, tidligere kollegaer, gode venner,
bekendte, deres forældre og børn og deres venner mødte op søndag formiddag for
at opleve denne københavnerbegivenhed. Vi har, med andre ord, fået den varmeste
velkomst.
Men vi er ikke flyttet hjem, vi er nærmere flyttet
hjemmefra, og selvom vi taler sproget noget bedre her end i Flensborg, er der
stadig mange ting, vi skal have lært. Hvor køber man ind og ikke mindst, hvad
køber man? Der er minimælk, skummetmælk, letmælk og sødmælk i en konventionel
variant, en økologisk, en fra jerseykøer, en der er blevet malket indenfor de
sidste 24 timer og en fra det lokale mejeri. Hvorfor er der så meget discount,
skohylder, duftlys og hundekurve i supermarkedet, der hvor der burde ligge
pølser og pastavarianter? Og hvor er slagteren, hvor jeg kan købe fire skiver
røget skinke i den tykkelse, jeg bryder mig om, og en lille bøtte Fleischsalat
til min frokost? Hvor er markedet med de lokale producenter, hvor man kan holde
sig opdateret med, hvad der er i sæson netop nu?
København er skøn, og snart lærer jeg, at det er her, jeg
har hjemme. Indtil da savner jeg Flensborgs helt fantastiske udvalg af god mad
og de dejlige folk, der bor der.
Dagens ret er en vegansk ret, det er nemlig ret hipt her i
hovedstaden. Gulerodssuppen er med
linser, kokosmælk, karry og koriander. Er koriander, det værste du ved, og
syntes du bare, det smager af sæbe, skifter du den ud med persille og
kokosmælken ud med fløde, så er suppen ikke vegansk mere, men blot vegetarisk.
2-3 personer
Hovedret
Nem
45 minutter
Vegansk/ vegetarisk
1 løg
2 fed hvidløg
400 g gulerødder
olie til stegning
1 tsk stødt ingefær
1 spsk karry
750 ml bouillon
150 ml kokosmælk/ fløde
150 g kogte linser i alt
Karrykerner
50 g solsikkekerner
1 tsk karry
1 tsk sukker
¼ tsk salt
½ tsk chiliflager
Koriander eller persille til servering
Brød
Pil løg og hvidløg og skær det i terninger.
Skræl kun gulerødderne, hvis de er gamle, ellers er det nok
at vaske dem og skære toppen af.
Skær gulerødderne i skiver. Gem 1 lille gulerod til
servering.
Varm olien i en rummelig gryder, hæld løg på og lad dem
blive klare.
Hæld hvidløg, gulerødder, ingefær og karry i gryden og rør
rundt et par minutter.
Hæld bouillon, kokosmælk og 100 g linser på og kog op. Skru
ned og kog tilgulerødderne møre.
Blend suppen og smag til.
Skær den sidste gulerod i små terninger og hæld den i suppen
sammen med 50 g linser lige før servering.
Rist solsikkekerner på en varm pande. Hæld karry, sukker og
salt på og rør rundt til sukkeret er smeltet. Hæld chili på og afkøl. Drys
kernerne over suppen, og spis brød til.
Teksten har været bragt i Flensborg Avis i oktober 2019.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar