Det er muligt. at I har set den før, men den gør glæde alligevel. Hemmeligheden bag den gode smag i denne couscoussalat er, at grynene lige bliver vendt i smør, før de bliver kogt- det gør forskellen.
1 spsk smør
200 g couscous gerne fuldkorns
vand eller bouillon
500 g ærter i bælg
5 forårsløg
100 g feta
olivenolie
lys eddike
salt og peber
basilikum
Smelt smørret i en gryde, hæld coucscous i og rør rundt til det begynder at tage farve og dufte af popcorn. Hæld vand over så det dækker og lidt mere. Krydr med salt eller bouillon, lad det koge op og læg låg på. Lad det simre i ca. 20 minutter, til de er møre. Hæld evt mere vand på undervejs. Hæld couscous ud på et stort fad, hæld olie og eddike over og krydr med salt og peber. Bælg ærterne, skær forårsløg i tynde ringe og bræk fetaen i mindre stykker. Fordel det over couccousen og pynt med basilikum.
Kylling til grillen
400 g kyllingebryst
2 fed hvidløg 4 stilke koriander, 4 stilke mynte, 4 stilke citronmelisse, 2 stilke rosmarin
saft af ½ citron
salt og peber
Læg kyllingen i en pose. Pil hvidløgene og skær dem i skiver. Pil blade og nåle af krydderurterne og kom dem i posen sammen med hvidløg og citronsaft. Lad det marinere i mindst ½ time. Grill kødet, pensl med olie og krydr med mere salt og peber.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar