lørdag den 11. august 2012

Hyld dig!


Jeg er er blevet meget vild med hyben de seneste par år og jeg er lidt sur over, at der ikke er flere der er ude og plukke de enorme mængder der modner i øjeblikket. Det er et stort spild af naturens, skønne ressourcer. 
Så kom ud og pluk- den eneste grund til at du ikke straks smutter ud og plukker er, at du ikke kan udstå hyben. Men det er faktisk kun et spørgsmål om at tilberede dem rigtigt- prøv selv.

Søde vaniljehyben 
Til brød, ost, yoghurt og alt det man ellers bruger marmelader til.

250 g rensede hyben
100 g sukker
1 dl æblesaft
½ vaniljestang
5 nelliker
Evt. skal og saft af ½ citron

Hæld alle ingredienser i en gryde og kog langsomt op. Lad det simre til hyben er møre og saften er kogt ind. Smag evt til med lidt citronsaft og revet skal.

Stærke Hyben
Serveres til kød og fisk, ost og alt muligt andet der lige trænger til et pift.

1 rødløg
250 g rensede hyben
100 g sukker
½ chili
½ dl mørk balsamico
10 korinanderfrø

Pil løget og skær det i tynde både. Hæld løget i en gryde med de øvrige ingredienser. Lad det simre til hyben er møre. Tilsæt evt mere eddike eller lidt vand hvis saften koger for hurtigt ind.

Sådan renser du hyben
Brug frugter der er røde og faste. De bløde er umulige er arbejde med.
Halver frugten med en lille kniv og fjern kernerne. Når man skyller de rensede hyben, flyder kerner og ørentvister ovenpå og kan nemt fjernes.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar