fredag den 26. juni 2015

Sojaprodukter




De fire produkter er alle vegane og et udvalg af de produkter, der bliver brugt som erstatning for mælkeprodukter. De er primært fremstillet af vand og herefter sojabønner.
Økologisk sojadrik, har en mælkelignede konsistens. Den kan blandt andet bruges på cornflakes. Den smager lidt af hø og koster cirka 1,50 € for 1 liter.
Alpro, soya cuisine bruges direkte i varme retter. Den har flødekonsistens og smager fedt og sødligt af tørre bælgfrugter. Den har 16,8 gram fedt pr. 100 gram, Den koster cirka 1€ for 250 ml.
Økologisk Creme fit, har ligeledes flødekonsistens men kun 9 gram fedt pr 100 gram. Den smager af tørrede bønner og koster cirka 1€ for 200 ml.
Alpro natur yoghurt har en lækker yoghurtkonsistens og en lys beige farve. Den smager sødt af vanilje og tørre bælgfrugter. Yoghurten koster cirka 1,75€ for 500 gram.
Ifølge ingredienslisten indeholder alpro natur yoghurt: Vand, 7,9 % sojabønner, sukker, tricalciumcitrat, pektin, natriumcitrat, citronsyre, aroma, salt, flere antioxidationsmidler, yoghurtkulturer, B12-vitamin og D2-vitamin. 

FOTO: Gertrud Sabroe Termansen til Flensborg Avis

Linsesalat, hummus og yoghurtdressing



Salat og dressinger  passer godt til grillmaden.
Linser og kikærter mætter rigtig godt, så du kan måske nøjes med lidt mindre på grillen, hvis du laver tilbehør med tørrerede bælgfrugter. 

Tilbereder du yoghurtdressingen med sojayoghurt er det hele vegant - ellers er det "kun" vegetarisk.

300 g beluga linser (kan blandt andet købes hos dm)
2 spsk olivenolie
1 spsk lys balsamisk dressing
200 g små tomater
½ agurk
2 håndfulde bønnespirer
purløg

Yoghurtdressing
150 ml yoghurt
1 spsk stærk mangochutney
1 fed hvidløg
salt, peber

Hummus
1 dåse kikærter ca. 240 g drænet vægt
½ dl vand eller lage
50 ml olivenolie
1 fed hvidløg
2 spsk tahin
salt og peber

Kog linserne møre i saltet vand, det tager cirka 35 minutter. Hæld vandet fra og hæld dem i en serveringsskål. Hæld olie og eddike over og smag til med salt og peber. Halver tomaterne. Skær agurken i små terningen. Vend tomat, agurk og bønnespirer i salaten og drys purløg over.
Smag yoghurten til med chutney, presset hvidløg, salt og peber.
Blend kikærter, lage, olie, presset hvidløg og tahin til en cremet masse. Smag til med salt og peber.

FOTO: Gertrud Sabroe Termansen 

torsdag den 25. juni 2015

Grøntsagsgratin med pasta


En skøn vegetarret.

Til 4-5 personer
Tid 1 time og 15 minutter
Vegetarisk 

250 g pasta

100 g løg
2 fed hvidløg
1/4 blomkålshoved
1 squash
1 aubergine 
olie til stegning
1 spsk timian
3 dl bouillon

1 spsk smør
2 spsk hvedemel
300 ml bouillon
500 ml mælk 
Revet muskatnød
Salt, peber
50 g parmesan
4 spsk rasp

Kog pastaen al dente efter anvisning på emballagen.
Pil og hak løg og hvidløg. Skær blomkål, squash og aubergine i mindre stykker. Svits grøntsagerne i olie med timian. Hæld bouillon over og lad det simre mens du laver sovsen.
Varm olien i en gryde og rør melet ud i det. Hæld varm bouillon i under omrøring. Hæld sojamælk og sojafløde i og varm igennem under omrøring. Smag til med rigelig muskatnød, salt og peber.
Hæld pastaen i et ovnfast fad, hæld grøntsagerne over og hæld sovsen over til sidst. Drys parmesan og rigelig med rasp over. Sæt retten i ovnen og bag den i cirka 35 minutter ved 200 grader. Server retten varm eller lun med salat til. 

Foto: Gertrud Sabroe Termansen 

mandag den 22. juni 2015

Nudlegratin med blomkål


Har du en vegetarisk dag om ugen? Eller bare en vegetarisk middag. Her er et godt bud på en ret til hele familien


Til 4 personer
Tid 1 time og 15 minutter
Vegan

Kan naturligvis også tilberedes med komælk, fløde og 2 spsk parmesan, men så er retten ikke vegansk mere - kun vegetarisk.

250 g pasta (uden æg)
500 g frossen spinat
350 g blomkål



1 spsk margarine eller solsikkeolie

2 spsk hvedemel
300 ml bouillon
400 ml soyamælk uden sukker
100 ml sojafløde
Revet muskatnød
Salt, peber

4 spsk rasp

Kog pastaen al dente efter anvisning på emballagen. 

Tø spinaten op.
Skær blomkål i mindre buketter.

Varm olien i en gryde og rør melet ud i det. Hæld varm bouillon i under omrøring. Hæld sojamælk og sojafløde i og varm igennem under omrøring. Smag til med rigelig muskatnød, salt og peber.
Hæld pastaen i et ovnfast fad, hæld blomkål og spinat over og hæld sovsen over til sidst. Drys rigelig med rasp over. Sæt retten i ovnen og bag den i cirka 35 minutter ved 200 grader. Server retten varm eller lun med salat til. 



søndag den 21. juni 2015

Det gode liv uden kød








Ifølge de nyeste undersøgelser er cirka 10 % af den tyske befolkning vegetarer og 1,1 % veganere. Der er altså næsten ni millioner tyskere, der for længst er holdt op med at spise currywurst. Ifølge FDB udgør vegetarerne og veganerne tilsammen omtrent 3,9 % af befolkningen i Danmark. Jeg har talt med Katrine Hoop. Hun har levet som vegetar og veganer, siden hun var teenager.

Aspargessuppe

Men vi lægger lige ud med en aspargessuppe, da det er ved at være allersidste udkald for de friske asparges. Sankthansaftens dag er den sidste dag, der bliver stukket asparges. 
Husk i øvrigt af købe lokale asparges og gerne hos Heike og Uwe, hos Flensburger-Landspargel - hvis du bor her i området.

Til 2 til hovedret eller 4 til forret

Vegan
Server brød til
 
500 g asparges
1 løg
solsikkeolie til stegning
600 ml bouillon
salt, peber
lidt friske krydderurter til pynt

Skræl aspargesene. Skær hovederne i millimetertynde skiver og læg dem til side. Skær resten af aspargesene i skiver. Pil og hak løget fint. Svits løg og asparges i lidt olie. Hæld bouillon over og lad det småkoge i 15 minutter. Blend suppen og smag til med salt og peber. Vend aspargeshovederne i olie på en pande. Hæld suppen i tallerkner og pynt med de stegte asparges og lidt friske krydderurter.


 Det gode liv uden kød


-Er der nogen af mine venner herinde, der kender restauranter i København, der serverer vegane retter, spurgte Katrine Hoop på Facebook for et par måneder siden.
Som københavner syntes jeg, at jeg burde kunne hjælpe, men nej, jeg kan ikke komme i tanke om andet i ”Cranks Grønne Buffet” i Grønnegade, og den lukkede for mindst 20 år siden. Ud over min egen inkompetence, fandt jeg også ud af, at Katrine Hoop er veganer, altså en af dem der hverken spise kød eller fisk og heller ikke produkter der stammer fra dyr. 

Jeg blev nysgerrig. Hvordan er det at leve som veganer? For hun er ikke alene om det. Ifølge de nyeste undersøgelser er cirka 10 % af den tyske befolkning vegetarer og 1,1 % veganere. Der er altså næsten ni millioner tyskere, der for længst er holdt op med at spise currywurst. Ifølge FDB udgør vegetarerne og veganerne tilsammen omtrent 3,9 % af befolkningen i Danmark.

Hvad betyder det at være veganer og vegetar?
-At være vegetar betyder oprindelig, at man udelukkende ernærer sig af planteføde, men ovo-lakto-vegetarer spiser derudover æg og mælkeprodukter, og pesco-vegetarer spiser også fisk. Når man er veganer lever man helt vegetarisk og bruger hverken kød, mælk, æg, honning eller andre produkter, der stammer fra dyr, fortæller Katrine Hoop.

Hvad fik dig til at blive vegetar?
-Jeg er vokset op på landet og har som barn leget rigtig meget på bondegårdene i vores landsby og derfor oplevet dyreopdræt på nært hold. Jeg stoppede med at spise svinekød efter et besøg på en svinefarm, da jeg var 12 år gammel. Jeg droppede derefter alt andet kød, og jeg var omtrent 16 år, da jeg spiste min sidste portion rejer. Da jeg blev mor, huskede jeg tydeligt, hvordan de små kalve blev fjernet fra deres mødre efter kælvningen. Koen og kalven kaldte ynkeligt på hinanden i timevis bagefter. Jeg kunne simpelthen ikke bære tanken om det og stoppede med at spise mælkeprodukter. Sidenhen har jeg så også strøget æg fra min kost.
Sojaprodukterne bliver brugt i stedet for komælk.
Det var dyrenes vel, der fik mig at ændre mine kostvaner, men nu nyder jeg også det sundhedsmæssige aspekt. Jeg kan ikke tåle mælk særlig godt, og jeg føler mig meget bedre tilpas, efter jeg har strøget alle mælkeprodukter fra min kostplan. Og det er naturligvis også en rar tanke, at det er godt for miljøet at spise planteføde. Dyreopdræt er meget ressourcekrævende, og har et højt CO2-udslip, siger Katrine Hoop.

Hvad var reaktionerne i din familie og omgangskreds?
-Mine forældre kunne i grunden godt følge min tankegang, men det var jo lidt besværligt for dem at skulle tilgodese mine behov. Men da min mor altid har lavet retter med masser af grøntsager, fungerede det egentlig fint. Jeg lod bare være med at tage kødet og sovsen, siger Katrine Hoop og fortsætter.
-Min omgangskreds har altid været ret positiv over for min beslutning. Jeg synes, at de fleste er utrolig imødekommende og hensynsfulde. Min mand blev inspireret af min levemåde, dengang vi blev kærester, og han er også veganer nu. Vores søn har selv valgt at leve vegetarisk – det vil sige, at han spiser æg og mælk. Jeg har aldrig lagt pres på ham, og han har altid fået lov til at smage på kød, men han har indtil nu ikke haft lyst til at prøve, siger Katrine Hoop.

Hvad møder du af barrierer i din hverdag?
-I starten var det vanskeligt at spise i byen, men på det seneste er der virkelig sket noget. I Flensborg er der rigtig mange restauranter, der har en række veganske retter. Det er lidt mere vanskeligt, når man står i en restaurant ved en motorvej. Men til nøds kan man jo altid tage pomfritter, griner Katrine Hoop.
-Det eneste, der er lidt besværligt, er, at jeg altid skal læse ingredienslisten igennem, før jeg køber noget i en butik. Men det bliver jo også en rutine. Det skærper også blikket for de mange  tilsætningsstoffer, man kan finde i færdige produkter. Men det kunne være rart, hvis flere madvarer blev mærket med symboler for, at de er egnede for vegetarer og/eller veganere, siger Katrine Hoop.

Hvad gør du, når du bliver inviteret ud og spise?
-Jeg fortæller, at jeg lever vegansk, men tilbyder altid, at jeg gerne kan tage noget mad til mig selv, så det ikke bliver besværligt for værten. Som regel kan det nemt løses, hvis man ikke blander ost eller kød ind i grøntsagerne – så plukker jeg bare, de ting jeg spiser. Mange af mine venner kan rigtig godt lide at tage det som en særlig udfordring for at prøve noget nyt og anderledes. Så det giver egentlig sjældent problemer, siger Katrine Hoop.

Hvor køber du ind?
-Jeg kan bedst lide at bruge økologiske råvarer, så jeg handler for det meste i min lokale økologiske butik. Jeg elsker også at gå på torvet om lørdagen og hente friske grøntsager, siger Katrine Hoop.

Hvordan får man dækket behovet for vitaminer og mineraler? Og under graviditet?
-Der er helt uproblematisk at dække behovet for mineraler og de fleste vitaminer med planteføde. Man skal huske at spise varieret og få nok kerner og bælgfrugter. Der anbefales desuden at indtage B12, forklarer Katrine Hoop.
-I min graviditet fik jeg mit blod tjekket af min læge, så jeg ikke løb nogen risiko. Vegetarer og veganere er som regel meget mere opmærksomme på deres blodværdier end dem, der spiser kød, siger Katrine Hoop.

Hvilke overvejelser skal man gøre sig, inden man bliver vegetar?
-Jeg tror, at det er noget, man bare kan prøve sig frem med. Nogle har nemt ved at undvære kød, mens det for andre er et vanskeligt skridt at tage. Det er vigtigt at respektere hinandens valg, og  jeg synes, det er dejligt, at flere er begyndt på at spise mindre kød til daglig, siger Katrine Hoop og uddyber.
- Der er gode grupper på Facebook, hvor man som kommende vegetar kan møder garvede vegetarveteraner. Der er også mange gode opskrifter på nettet, som man kan blive inspireret af, siger Katrine Hoop.

Hvad spiser du til daglig, når vi andre spiser frikadeller og lasagne?
-Vi spiser tit grøntsager i tomatsovs til pasta - typisk løg, courgetter, svampe, peberfrugt og en dåse flåede tomater, plus hvidløg og krydderurter. Nogle gange hælder jeg det hele i en form og bager det i ovnen - så bruger jeg en bechamelsovs med rasp i stedet for ost ovenpå, siger Katrine Hoop og fortsætter.
- Min søn er meget glad for aspargessuppe med hvide og grønne asparges, som jeg smager til med lidt sojafløde. Det giver en lækker cremet konsistent. Jeg plejer at fryse en masse asparges ned, når der er sæson. Så kan vi få det hele året, siger Katrine Hoop.

Og hvad med juleaften?
-Vi har en fast tradition med at spise risengrød kogt på sojamælk til frokost. Vi stiller en lille skål med grød til nissen – så han er også veganer, siger Katrine Hoop.
-Aftenmenuen varierer. Sidste år fik vi en ærtesuppe med ristede tofuspyd til forret og en grøntsagsgratin, ristede kartofler, svampesovs og skiveskåret seitan til hovedret. Seitan er en traditionel japansk spise af hvedeprotein, det minder meget om kød i sin konsistens. Til dessert fik vi chokolademousse, siger Katrine Hoop.

”Fleisch essen war Gestern” står der i bagruden på den bil, jeg kører efter. Der er en hel temaaften om vegetarer på ARD, og pigerne, i min ældste datters klasse, kan ikke forstå, at vi stadig spiser kødpålæg, når der nu findes så mange gode vegetariske pølser. Louises Køkken vil lægge sig i selen for at tilgodese dem, der ikke spiser kød. Veganer bliver vi ikke her på siden, for jeg kan ikke undvære smør – endnu.

Kort om Katrine Hoop
Katrine Hoop er kriminolog, pædagog og grafiker. Hun arbejder som kommunikationskonsulent hos Skoleforeningen. Katrine Hoop er født og opvokset på Ejdersted ude i det sydvestligste hjørne af Sydslesvig. Nu bor hun i Flensborg sammen med sin mand og deres søn på 14 år.


Artiklen blev bragt i Flensborg Avis den 19. juni
Foto Gertrud Sabroe Termansen

fredag den 19. juni 2015

Steak med kold bearnaise og fritter




Den hjemmelavede bearnaise serveres kold.
Ca. 700 g pommes fritter
300 g rodfrugter – gerne en suppeblanding eller en pose blandede rodfrugter
4 bøffer ca. 500 g
Hurtig bearnaise af 1½ dl cremefraiche 38%, ¾ dl majonæse, 1-2 spsk bearnaiseessens, 1 tsk tørret estragon
Sukker, salt og peber

Bag kartoflerne i ovnen efter anvisning på emballagen. Rengør rodfrugterne og skær dem i små terninger. Bland cremefraiche, majonæse, bearnaiseessens og estragon. Vend grøntsagerne i dressingen og smag til med sukker, salt og peber. Steg kødet i fedtstof på en varm pande. Krydr med salt og peber. Server kødet med den kolde bearnaise og kartofler til.

FOTO: Bjørn Jacobsen til Ugebladet SØNDAG


onsdag den 17. juni 2015

Morgenmad og madpakker til børnehavebørnene


Tove smører madpakker til sine tre børn

Fakta

Børn i 3-6 års alderen har brug for cirka 3000-4000 kj om dagen.
Det svarer til 1 plade Rittersport, ½ liter Cola og en håndfuld chips.
Det kunne også være en portion havregryn med rosiner og lidt banan. Madpakke med rugbrød, tomat, skinke, blomkål. Flere grøntsager, frugt og riskiks i løbet af eftermiddagen. Aftensmad er måske spagetti med kødsovs og råkost.

Morgenmad og madpakker til børnehavebørnene 

-Hvem bestemmer hjemme hos jer? Spørger jeg den lille forsamling forældre, der er kommet for at høre mit oplæg om morgenmad og madpakker i Vesteralle Børnehave i Flensborg.
Forældrene kigger lidt skræmt på mig og ser ud til at tænke ”hvad har damen gang i?”.
Jeg stiller spørgsmålet igen, og nu er der et par stykker der tilkendegiver, at det nok er dem der bestemmer derhjemme.
-Det lyder godt. For i tilfælde af at det er jeres børn der bestemmer, så kan I hente dem. Og så skal jeg holde det her oplæg for børnene. For det med mad handler jo om at bestemme, siger jeg.
Hjemme hos mig er det, min mand og jeg der bestemmer. Også hvad mine børn skal spise. Hvis det var mine børn der bestemte, ville morgenmaden bestå af chokopops og yoghurter med hjørner fyldt med slik. Frokosten ville være hvidt sandwichbrød med spegepølse og ost. Det kan man også godt kalde mad, men det eneste det gør, et at mætte i meget kort tid.
Undersøgelser viser, at børn der spiser morgenmad er lettere til at lege med, har nemmere ved at forstå en besked, lærer mere, får bedre karaktere og er roligere.
-Hvad spiser I til morgenmad? Spørger jeg den lille forsamling.
-Grød, er der en der siger.
-Rugbrød med ost, marmelade og pålæg, byder en anden ind med.
-Havregryn med mælk, siger en anden.
-Det lyder jo helt fantastisk. Det bedste vi kan spise til morgenmad er havregryn med lidt sukker, svarer jeg.
Til et arrangement i Vesteralle Børnehave holder jeg et oplæg om morgenmad og madpakker


Havregryn
Når vores børn vågner om morgenen, har de ikke spist i 10-12 timer, så kroppen har brug for energi. Det vi giver dem om morgenen må gerne holde sulten væk i mindst et par timer. Derfor skal vi have nogle kostfibre og fuldkorn og gerne protein.
Et godt bud på morgenmaden er havregryn, havregrød, mælk, kvark og yoghurt uden sukker eller chokolade.
-Men du må gerne tilsætte 1-2 teskefulde sukker til en stor portion havregryn, siger jeg.
-Hvad? Lyder det fra en mor.
-Ja, problemet med havregryn er, at mange børn ikke synes, det er lige så spændende som de andre morgenmadsprodukter. Så for at få det spist, må der gerne komme sukker på. Men man kan jo også gøre det lækkert med frisk frugt eller tørret frugt og nødder, siger jeg.
-Og en anden måde at få børnene til at spise sund morgenmad på, er at spise det samme som børnene sammen med børnene, siger jeg.

Madpakken
-Kan vi sætte nogle gode ord på en madpakke? Spørger jeg forældrene.
-Flot, den rette mængde, lækker, velsmagende, sund, mættende og duftende, lyder de gode bud.
-For at skære det ud i pap, så giver madpakken med mælkesnitter, yoghurter, chokolade og hvidt brød ikke den form for energi, som vores børn har brug for, siger jeg.
Forældrene nikker og kigger ned i bordet, pædagogerne kigger op og nikker.
-Når nu madpakken ikke indeholder slik, chokolade, chips, yoghurter, mælkesnitter og lignende, hvad gemmer der sig så nede i den madkasse? Spørger jeg.
-Rugbrød, kød, fisk, æg, kvark, grøntsager, frugt, nødder og rosiner, lyder budene.
-Det er helt rigtigt, og så kan det være rester af gårdagens aftensmad, siger jeg.

Jeg har købt ind så forældrene kan smøre børnenes madpakke til næste dag. Og der er forskellige skinker, laks, røget forel, æg, ost, og så er der masser af grøntsager, tomat, kartofler, blomkål, majs, radiser og selvfølgelig agurk. Jeg har både købt et korn an korn rugbrød hos bageren og et brød med lige dele rug og hvede. Der er ikke én forælder der tager blandingsbrødet!
For at forældrene ikke skal sulte i løbet af aftenen, har jeg bagt boller med tomat og oregano, stegt frikadeller med masser af gulerødder og lavet en pastasalat, som især fædrene er mægtig glade for.
Fra medarbejderne har jeg hørt, at børnene var meget tilfredse med de gode madpakker deres forældre havde smurt.

Foto Gertrud Sabroe Termansen
Teksten er en del af en artikel, der har været bragt i Flensborg Avis