tirsdag den 2. februar 2016

Sover du godt?



Radioen starter. Klokken er 6.46 og de morgenfriske værter fortæller om dagens krige, undersøgelser fra universitetet i Uppsala og statsledernes tåbeligheder.
-Godmorgen, siger min mand, og mener det. Han kysser mig på panden, springer ud af sengen, åbner vinduerne og løber fløjtende og syngende gennem lejligheden. Han åbner dørene ind til børnene og råber ”Op og skid og pis og bræk jeeerrrr”.  Det var noget hans far gjorde, så det gør han også.
Alt imens dette senarie finder sted, ligger jeg stadig i sengen. Jeg vil ikke op. Ikke på vilkår. Jeg gør det ikke. Men når de søde radioværter siger, ”Klokken er syv, og der er nyheder med Bjørn Bymann”, så står jeg alligevel op.
Soveværelset er nu blevet iskoldt. Lampen i min side af sengen virker ikke, så her er mørkt. Jeg kan ikke finde mine briller, jeg vælter cremerne på mit natbord og roder rundt på gulvet efter mine sutsko. Jeg kommer i tøjet. Jeg kan dufte kaffen og høre, at familien sidder og sludrer oppe i køkkenet. Det lyder hyggeligt. Som en zombie nærmer jeg mig. 

-Vuf, siger min mand, da han ser mig.
-Du ligner, en af de der kinesiske foldehunde, siger han og lægger hænderne op sit ansigt, og presser det sammen.
-Hvordan har du sovet? Spørger min søn Adam.
-Jo, tak, jeg har sovet fint, jeg har bare ikke lyst til at vågne lige nu, eller de næste to-tre timer, siger jeg.

Men sandheden er, at jeg har ikke sovet særlig godt. Jeg falder hurtigt i søvn, men vågner en fire-fem gange i løbet af natten. Denne fornemmelse af ikke at have sovet godt, sidder i mit ansigt som tunge rynker.

Og det er ikke sundt at sove dårligt. Jeg har været til stor gene ved mange middagsselskaber, hvor jeg har underholdt med min lede søvn. Jeg har modtaget mange råd, men der er desværre ikke nogen af dem, der nogensinde har hjulpet.

Forsøg viser, at hvis rotter bliver holdt vågne, taber de pelsen og får infektioner. De bliver tossede og dør meget hurtigt. Jeg er ikke begyndt at tabe håret, er ikke syg og jeg er heller ikke blevet helt tosset, men jeg opsøger alligevel søvnekspert Jan Ovesen, for at få vejledning til en bedre søvn.

-Gå tidligere i seng, siger han og smiler til mig.
-Det er ikke så slemt, når du falder hurtigt i søvn igen. Du er bare vågen i den del af søvncyklussen, som vi kalder døsen. De fleste andre mennesker sover videre, men du vågner, siger Jan Ovesen, og ser ud som om, at det kan jeg da sagtens leve videre med. 

Jeg vil vide, hvad jeg skal gøre. Jeg vil have tips og råd med hjem.
-Hvis du er stresset, skal du, inden du går i seng, lave lister, med det der stresser dig, siger Jan Ovesen.
-Det vigtige er, at du ikke modtager mails, sms’er eller andre beskeder, der kan stresse dig, eller hidser dig op, så jeg anbefaler, at du skal slukker alle elektroniske apparater klokken otte.  Der det med det blå lys fra skærmen, det kan også påvirke vores søvn i negativ retning, siger Jan Ovesen og fortsætter.
-Du kan ikke spise dig til en bedre søvn og henviser til en række bøger, der er udkommet om samme emne.
-Men det skal da nævnes, at det ikke nogen god ide, at spise et stort måltid lige før du skal sove. Og det med kaffe er meget individuelt. Der er masser af mennesker, der kan drikke en kop godnatkaffe lige inden de skal sove, og så er der andre, der kan mækre koffeinen i kroppen, otte timer efter de har drukket den sidste kop, siger Jan Ovesen.

Jeg tager rådene med mig hjem.

Jeg sover ikke bedre, men jeg ved, at det ikke er så slemt, og de der kinesiske hunde, de er da helt vildt nuttede.

Søvnens cyklus
Søvnforskerne inddeler søvnen i fire stadier, der alle producerer forskellige hjernebølger og elektrisk aktivitet. Døsen er den første af søvnens stadier. Musklerne i kroppen bliver afslappede, og kroppen kan finde på at udføre små spark eller pludselige ryk. Bevægelserne skyldes formentligt. at kroppen har svært ved at kontrollere overgangen fra vågen spændthed til total afspændthed. Stadium to er let søvn, her bliver hjernebølgerne langsommere. Her  har vi ikke længere nogen forbindelse med bevidstheden. For voksne mennesker fylder andet stadie omkring halvdelen af søvnen. Søvnens tredje stadie er den dybe søvn. Hjernebølgerne er meget langsomme, og det er her man virkelig sover og kroppen bliver restitueret.
De tre første stadier af søvnen kaldes N-REM - non rapid eye movement - altså søvn uden REM bevægelser. Stadie 4 kaldes REM. Under REM søvn drømmer vi. Øjnene bevæger sig frem og tilbage, og hjernebølgerne minder om dem fra den vågne hjerne. Drømmesøvnen varer normalt omkring tyve til femogtyve procent af natten hos voksne mennesker. Drømmene stopper i REM-søvnen og man falder tilbage til søvnens første stadie og søvncyklussen starter forfra. Søvncyklussen har cirka samme længde natten lang. Men de enkelte stadier ændrer karakter og længde. Efter første cyklus er den dybe og behagelige søvn kortere, og REM søvnen længere. Sidst på natten vil REM søvnen have overtaget meget af tiden, og den dybe søvn er stort set overstået.
En søvncyklus varer mellem 90 og 110 minutter. Cyklussen kører, indtil vi vågner, typisk kan man nå fire-seks omgange inden natten er omme.

 

FLERE FAKTA OM SØVN


Dårlig søvn gør dig fed og i dårligt humør
Dårlig søvn kan være en kilde til fedme, viser flere studier. I en amerikansk undersøgelse har forskerne fundet ud af, at folk, der i gennemsnit sover 7,7 timer om natten generelt er slankere end dem, der sover mindre end det.
Søvn og humør hænger også uløseligt sammen. Hvis du ikke sover nok, vil du på længere sigt med garanti komme i dårligt humør. Ikke alene giver for lidt søvn kortere lunte - man bliver også betydeligt mere nærtagende, sur og tvær.

Sov godt og få bedre karakter
En undersøgelse viser, at studerende der får vejledning til en bedre søvn – og bruger rådene – får betydelig bedre karakterer, end de studerende der ikke følger de gode råd om søvn.

Samme tid hver dag
Prøv at holde en konstant døgnrytme, også i weekenderne.
Det er afgørende for en sund døgnrytme, at man står op og går i seng nogenlunde samme tid alle ugens dage.


Dagens opskrift giver dig ikke luft i maven og urolig søvn men masser af gode rodfrugter. 

Ovnbagte rodfrugter med gedeost og honning

Tilbehør til 4 personer
Tilberedning 45 minutter
Nem

1,5 kilo blandede rodfrugter kan være rødbeder, pastinak, gulerødder, persillerod
1 stort løg
2 spsk olivenolie
2 spsk honning
salt, peber
frisk timian
frisk rosmarin
1 rulle gedeost

Tænd ovnen på 225 grader.
Rens grøntsagerne og skær dem i lange strimler. Læg grøntsagerne på en bageplade med bagepapir. Vend dem i olie og honning og krydr med honning, salt, peber og krydderurter. Bag rodfrugterne i ca. 20 minutter. Skær gedeosten i skiver og læg den på grøntsagerne i ca. 5 minutter til osten smelter. Server straks.

Tekst og opskrift har været bragt i Flensborg Avis den 29. januar 2016
Foto Gertrud Sabroe Termansen 

mandag den 18. januar 2016

Har julen været god ved dig?


Sød kartoffelsuppe


Klokken er lidt over syv, og Eva Dalgaard Andreasen læser dagens nyheder op på p1. Min mand sidder i køkkenet i sin blåternede, uldne dressing-gown og stribede pyjamasbukser. Han drikker kaffe og læser Flensborg Avis. Det er den første hverdag efter juleferien, og børnene er ikke kommet ud af dynerne endnu.

Jeg skal til spinning senere og er derfor i stramme tights, og en langærmet neongrøn T-shirt, der sidder til. 

-Julen har været god ved dig i år, siger min mand og kigger op fra avisen.
Hvad mener han med det? Jeg har hverken fået træningsbukser eller bluse i julegave.
Min mand klapper mig blidt på bagen, og så falder den fede femøre. Han syntes, jeg har lagt mig ud.

Jeg bliver hidsig og hiver ham i maveskindet. Og så går jeg i sundhedsmove. Jeg sætter havregryn, hørfrø, vand og salt over til havregrød til hele familien. Jeg smører magre madpakker til mine børn, skræller gulerødder og skærer æbler i både. Jeg sætter mig ned og skriver en sund madplan for de kommende uger. Vi skal have masser af kål, supper, rodfrugter, kylling, fisk og æg. 

Og jeg ved, det vil lykkes at komme af med de par kilo, der har sneget sig op på maven og ned på bagen i løbet af december. For vi fortsætter jo ikke den marathonspisning af and og nougat, som vi udsatte os selv for i julen. Og så er vi også fælles om det, min mand og jeg. For da jeg greb ham i maveskindet, var der mere at få fat i, end der plejer at være, og det er ikke sundt. 

Så mon ikke januar måned bliver god for os, der spiser lidt mere kål, træder lidt hurtigere i pedalerne, løfter lidt mere vægt og går en ekstra aftentur?

Supper giver os en masse grøntsager, de mætter og man kan spise en stor portion uden at få for mange kalorier. Mandeldrysset er et eksotisk pift som pynter godt i vinterkulden. Og så kan man måske komme af med de mandler, man ikke fik brugt i gløggen i december.

Krydret sød-kartoffelsuppe

2-4 portioner

500 g sød kartoffel
1 løg
1 fed hvidløg
1 tsk olie
1 tsk stødt koriander
1 tsk stødt ingefær
1 tsk stødt spidskommen
8 dl vand + bouillon
1 spsk fløde eller cremefraiche – kan undlades
Salt og peber
4 stilke persille

2 spsk mandlesplitter
½ spsk nigellafrø
½ tsk koriander
½ tsk spidskommen
½ tsk ingefær
½ tsk salt
1 tsk sukker

Skræl de søde kartofler og skær dem i små stykker. Pil og hak løg og hvidløg fint. Varm olie op i en gryde. Hæld kartofler, løg og hvidløg i gryden og krydr med koriander, ingefær og spidskommen. Vend det rundt et par minutter. Hæld vand over til det dækker. Tilsæt bouillon og kog op. Skru ned og lad det simre til de søde kartofler er møre. Hak persillen groft. Hæld fløde og persille i og blend suppen. Smag til med krydderier, salt og peber.
Rist mandler og nigellafrø på en tør pande med krydderier og salt. Drys sukker over når de tager farve. Hæld dem på en tallerken og lad dem køle af. Drys mandlerne over suppen.

Tekst og opskrift har været bragt i Kristelig Dagblad den 16. januar 2016


søndag den 10. januar 2016

Østerstur ved Vadehavet


Friskere bliver det ikke



Vores ven Rasmus har sat os i stævne tidlig mandag morgen midt i juleferien.
- Vi kører fra Flensborg klokken otte for at ramme lavvandet mellem klokken 9 og 11 ved Hjerpsted Kirke. Vejrudsigten ser fornuftig ud - let vind og ingen nedbør. Perfekt til østers, skriver Rasmus til os.
Dagens høst
Beskeden lyder endvidere på at, at vi helst skal være iført vaders, men høje gummistøvler kan normalt være nok. Vi skal huske handsker, så vi ikke skærer os, når vi åbner østersene og stofposer eller plastikspande til at slæbe fangsten hjem i. Plastikposer duer ikke. Og så skal vi selvfølgelig tage vores østersknive med.
Det er helt mørkt, da vi mødes i Stucksdamm og fylder de tre biler op med børn, hunde, plastikspande, gummistøvler og termokander med varm kakao. Vi kører vest på og der tegner sig en smuk morgen for os. Efter en lille time er vi fremme ved parkeringspladsen lidt nord for Hjerpsted kirke. Solen kigger frem, og det er vindstille. 

-Vi går ud der, hvor I kan se træerne, siger Rasmus og peger frem for sig i tidlige morgenlys.

Vi skifter til østersdress og bevæger os langs standen i samlet flok.
-Pas på, sandet er glat, siger Rasmus, og flokken vralter ud i vandet.
Vi synker i – nogen mere end andre- for slikket som sandet kaldes her, er som blødt mudder. Vi går forsigtig fremad og et par hundrede meter ude, begynder vi at støde på østersene. Vandet har ikke trukket sig helt tilbage endnu, så vi griber ned i det iskolde, uklare havvand og hiver østers op til glæde og forundring for hele selskabet.
-Se her, jeg har fundet en, lyder det fra den ene side.
-Kom herover, her er mange, siger de fra den anden side. 
Børnene morer sig, når de sidder fast i slikket og må hive hinanden op.

Mændene i vaders går længere ud, vi andre bliver inde og smager på varen. Eller prøver på det. De højtrystede herrer bliver stumme og bliver klapper i, når de åbner skallerne, og ser hvad der venter dem. Nogen af østersene er store som underkopper og meget svære at sluge.
Efter en halv times tid kommer der flere samlere til. De er iført vaders, sejlerjakker og neoprenhandsker. De har plastikslæder og store blå IKEAposer med, som de trækker let hen over slikket. Vi ser måbede til, hvordan de skovler østers op i slæden. Og det er godt, for der er nok til alle og mere til – flere tons faktisk.

Tilbage på parkeringspladsen skal vi smage på varen og denne gang med rødløg, tabasco og cava til.
-Føj for den lede, rødløgene ødelægger det hele, siger Amalie og spytter ud.
Så er det jo godt, at de også kan spises uden.

På vej gennem slikket

Dødsstraf for at samle østers

Det har ikke altid været lovligt for almindelige danskere at samle østers ved Vadehavet. I 1587 udsendte Frederik II et brev, hvori han krævede eneretten til østers fra Vadehavet. Det var blevet moderne blandt de finere kredse i Europa at spise østers, så kongen ville have østersene fra Vadehavet for sig selv. Brevet blev afsluttet med truslen om dødsstraf, hvis man samlede af kongens østers. Frederik II ́s monopol på østers varer frem til 1676, hvor retten til østers i Vadehavet overgår til Hans Schack på Schackenborg gods i Sønderjylland. Efterfølgende forpagtes retten til østers op gennem tiderne af forskellige købmænd. I dag er det Fiskeridirektoratet, der har retten til at udstede licenser til erhvervsfiskeri af østers.

Stillehavsøsters har overtaget vadehavet

I 1922 blev de europæiske østers i Europa ramt af en dødsbringende sygdom som på få år udraderede hele bestanden. Manglen på europæiske østers gjorde, at man i midten af 1900-tallet importerede stillehavsøsters fra Japan til Europa. Stillehavsøsters var modstandsdygtige over for de sygdomsangreb, som de europæiske østers døde af. De første østers blev sat ud i Frankrig og Holland, og i midten af 1980’erne blev der udsat stillehavsøsters på Sild. Udsætningen af østers på Sild resulterede i, at man 10 år senere i 1996 kunne finde stillehavsøsters i Vadehavet. Det fortælles, at de indhegninger østersene blev dyrket i på Sild blev ødelagt, og østersene spredte sig på den måde til Vadehavet.
Ifølge Miljø- og fødevareministeriet har stillehavsøsters en evne til at danne rev, som gør at den kan udkonkurrere andre arter. Særligt i områder med blød bund uden sten eller kalk kan rev, dannet af stillehavsøsters, sandsynligvis skabe en helt ny niche for mange andre dyr og planter.
Nogle steder har stillehavsøsters overtaget blåmuslingebanker, hvilket har givet store, negative, økologiske konsekvenser. Blåmuslingen er vigtig føde for mange fugle og de kan ikke æde stillehavsøsters i stedet, fordi skallerne er for hårde og tykke.
Stillehavsøsters er tillige overlegen i konkurrencen med den hjemmehørende europæiske østers, da stillehavsøsters vokser hurtigere, gyder flere æg, larverne kan sprede sig længere – og så mangler den tilsyneladende naturlige fjender, der kan begrænse dens forekomst og spredning.
Ifølge Miljø- og fødevareministeriet er der formentlig ikke nogen mulig bekæmpelse, som ikke også vil kunne skade naturligt hjemmehørende arter.
Indsamling i stor stil, fiskeri og en række isvintre vil kunne begrænse bestanden af stillehavsøsters i danske farvande, men vil ikke kunne udrydde arten helt, da larverne spredes med havstrømme og altid vil kunne overleve et sted med gunstige forhold.

I de følgende opskrifter kan man stadig smage den salte østers. Her er smagen ikke overdøvet af friture, gratinering og andre fiksfakserier. Hvis du, som jeg, er nybegynder i østersspisning, kan jeg anbefale, at du begynder med en enkelt lille østers med lidt citron og friskkværnet peber. Og måske et glas champagne indenfor rækkevidde.

FAKTA om stillehavsøsters

I det danske vadehav vurderedes der at være over 3.300 tons stillehavsøsters.
En stillehavsøsters kan blive næsten 40 cm lang – det svarer til en pæn stor herresko- og op til 30 år gamle.
Stillehavsøsters anses for at være en invasiv art i Danmark, som er vanskelig at bekæmpe.
Stillehavsøsters findes bl.a. ved kysterne i Japan, Korea, Sibirien, Australien, USA, Canada og Europa.
Dagens østersguide Rasmus Mortensen

Godt at vide når du samler østers

Hav stor respekt for havet og gå sammen med personer der har forstand på havet og vejret.

Det er en god ide at have vaders og lange neoprenhandsker på

Saml østers i spande eller stofposer
Sorter østersene på stranden
Vask alle de indsamlede østers i saltvand inden du tager hjem
Opbevar østers på køl maksimum 8 grader, indtil du skal spise dem - men aldrig i ferskvand

Når du skal spise østers

Skal du være kritisk
Østers skal være svære at åbne
Der skal være vand i dem, det såkaldte "jomfruvand"
Kødet skal være beige/lyst
De skal lugte af frisk havvand
Hvis disse kriterier ikke er opfyldt, skal du kassere dem.

Østers med krydderurtevinaigrette

6 østers

Østers med vinaigrette
2 stilke persille
1 stilk timian
2 spsk mild rødvinseddike
1 knivspids sukker
friskkværnet peber

Hak persillen fint og pil bladene af timian. Hæld eddike i en lille skål og bland krydderurterne i. Krydr med sukker og peber og server til østers.

Østers med peberrod og æble


6 østers

½ æble
1-2 tsk friskrevet peberrod
2 spsk mild hvidvinseddike
1 knivspids sukker
friskkværnet peber

Skær æblet i småbitte terninger, riv peberroden fint. Hæld eddike i en lille skål og bland æbler og peberrod i. Krydr med sukker og peber og server til østers.

Østers med tabasco og rødløg

Østers med tabasco og rødløg


6 østers

½ rødløg
1 citron
tabasco
friskkværnet peber

Hak rødløget meget fint og server det i østers med citronsaft, tabasco og peber.

torsdag den 24. december 2015

Julekalender Juleaften


Spis julemaden op!

-Hvad sker der, med alt den mad I fotograferer? Spørger en læser mig for nylig.
-Det meste spiser vi selv. Når det er boller og kager får min mands konfirmander det. Og i sidste uge var det Zejt-ungs junior-reportere, der spiste sild, flæskesteg og ris a la mande, svarer jeg.
Den and I ser på billederne her på siden, har vi også spist. I første forsøg var den halvrå og sej, fordi jeg ikke havde fulgt opskriften. Så den blev varmet op igen og lavet om til en gryderet med sovs og rødkål, og så blev der spist op.
Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har smidt mad ud…... Og dog, i går smed jeg en lille skål karrysild ud, fordi den var blevet overset i køleskabet. Der var også en lille smule blomkål, der havde ligget og puttet sig. Den var blevet brunt og slatten, så den røg også ud. Så jeg smider også mad ud, måske endda hver dag, uden at jeg tænker over det.
Og jeg er ikke den eneste. Alene i decembermåned smider en dansk familie i gennemsnit mad ud for cirka 700 kroner, viser beregninger fra Landbrug og Fødevarer.
Men det er der råd for. Louises køkken har spurgt Selina Juul, der er stifter af forbrugerbevægelsen Stop spild af mad, hvad vi kan gøre i julen for at udgå madspild i julen.
-Køb ind med hovedet og ikke med maven, og lav altid en indkøbsseddel, siger Selina Juul.
- Tænk på at hver person kun kan spise 500-700 gram mad til et måltid, så lav lister og køb hellere råvarer ind af en bedre kvalitet, end storindkøb af en dårligere kvalitet. Kvalitet versus kvantitet, siger Selina Juul.
-Overdådige julefrokoster er blevet ”not”! Færre retter, som du har kræset for, er ”hot”. Det kunne være en til to slags sild, en fiskeret, en til to slags kød, lidt tilbehør og som afslutning ost og dessert. Alt sammen serveret med det lækreste brød, siger Selina Juul.
-Og giv så gæsterne mad med hjem, hvis du kan se, at I ikke selv kan nå at spise det. Det er jo en ekstra julegave, og de fleste bliver meget glade for, siger Selina Juul.
For det er jo et kæmpe spild og ærgerligt at smide alt det mad ud. Og når vi sidder i januar og ikke har nogen penge, kunne man jo godt ønske sig, at man havde gemt lidt flæskesteg, medisterpølse eller ost til at fylde op i de magre januardage.

Med de følgende juleretter ønsker Louises Køkken en glædelig jul og et lykkebringende, kulinarisk nytår.

Stegt and

Middelsvær
Til 4 personer
3 timer
Se om der er en pose med indmad i anden. Hvis det er tilfældet, skal indmaden bruges til sovs.

2 æbler
1 and minimum 3 kilo
200 g svesker uden sten
salt, peber

Tænd ovnen på 180.
Skær æblerne i små terninger. Skær gumpen af anden. Skær vingerne af og gem dem til sovsen. Gnid anden med salt og peber indvendigt og fyld den med svesker og  æbler. Gnid udvendigt med salt og peber. Læg anden i en stegepose. Læg den i et ovnfast fad og sæt den i ovnen. Steg anden mør i 45 minutter pr. kg.
Tag anden ud af ovnen og ud af stegeposen.
Skru ovnen op til 250 grader og brun anden. Bliv ved ovnen når du bruner.
Hæld skyen op i en skål og stil den koldt, så samler fedtet sig på overfladen. Der skal bruges fedt i rødkålen, resten kan bruges på rugbrød i juledagene.

Tips til anden
  • Tø anden op i køleskab. Hvis du ikke kan nå det, tø den op på køkkenbordet. Kan du heller ikke nå det, må den ligge (indpakket) i lunt vand, som du skifter jævnligt.
  • For at se om anden har fået nok, kan man hive den i låret! Løsner kødet sig, har den fået nok. Hvis ikke må den ind i ovnen igen.
  • Undgå at stille anden foran det åbne vindue i køkkenet, så bliver den kold.

Sovs


Til 4 personer
1-2 timer

1 suppeblanding med gulerødder, persille og selleri
1 laurbærblad
1 l vand
5 peberkorn
1 andelår (fra frost)
Vinger, hals og indmaden fra anden undtager lever
Smør til stegning
1 dl piskefløde
Gelé
Lidt blåskimmelost gerne danablu
Salt og peber
Kulør og sovsejævner

Rengør grøntsagerne og skær dem i mindre stykker. Brun andelår, vinger, hals og indmad og grøntsager og krydderurter i en gryde. Kom koldt vand på og kog langsomt op med og peberkorn. Skum af undervejs. Lad det simre i mindst 1 time. Si skyen fra, kasser grøntsagerne og lad skyen koge ind. Hæld fløde i. Smag til med ribsgelé, blåskimmelost, salt og peber. Er sovsen for lys, kan den farves med en anelse kulør. Er den for tynd kan den jævnes med (brun) sovsejævner.

Brunede kartofler


Middelsvær
Til 4 personer
1 time, mindre hvis du bruger kartofler på glas.
Kartoflerne blive ekstra gode, hvis du koger og piller dem i god tid, inden de skal brunes.

Ca. 800 g små kartofler evt. 2 glas
75 g sukker
50 g smør

Kog kartoflerne møre i saltet vand. Hæld vandet fra kartoflerne og pil dem. Tør dem.
Smelt sukkeret over lav-middel varme på en tykbundet pande. Kom smørret på og lad det smelte. Vend kartoflerne rundt i sukkersmørret til kartoflerne er brune og varme, det tager ca. 15 minutter.  

Tips til brunede kartofler
  • Kartofler fra glas, skal tørres godt inden de brunes.
  • Brunede kartofler kan ikke tåle at blive varmet op. Kan det ikke undgås, er det ikke nogen stor katastrofe. Og de kan sagtens bruges i en sammenkogt ret dagen efter.

Rødkål

Nem
Til 4 personer
1 time

1 lille rødkål ca. 800 g
Smør eller andefedt
½ dl eddike
2 dl ribssaft, blandet salt eller gele
Salt og peber

Del rødkålen i kvarte. Fjern stokken og de yderste grove, beskadigede blade. Skær kålen i meget tynde strimler gerne på en mandolin. Smelt fedtstoffet og vend kålen rundt i et par minutter. Hæld eddike og saft/ gele på og kog kålen mør. Det tager ca. 25 minutter. Smag til med salt, peber og fedt fra and eller flæskesteg.
Brug saften fra syltede rødbeder og asier i rødkålen.

Tips til Rødkålen
  • Rødkål fra glas kan smages til med gele eller rød saft, eddike, salt og peber.
  • Rødkålen kan tilberedes flere dage inden juleaften.
  • Den færdige rødkål holder sig godt på køl. Den skal blot varmes med andefedt inden servering.
  • I stedet for saft i rødkålen kan man bruge gele.

 



 

Sådan undgår du madspild i julen

Frys dine rester
Frys resterne af din julemad ned. Det meste mad kan fryses, lige med undtagelse af karrysild og fede salater med meget mayonnaise.
Hvis du er i tvivl om maden kan fryses, så se for dig, hvad du kan købe som færdig mad på frost. Det er det meste. Så derfor kan din julemad også fryses- også kogte kartofler.

Brug dine julerester
Skær pålæsgsrester af kød i strimler og frys dem. Du kan senere riste dem kort på panden og brug dem som pynt på en pizza, i tærte, i pitabrød eller som fyld i madpandekage
Ost kan du rive og fryse og senere bage med i ovnen oven på pandekager, pizza, tærte.
Kilde Stop spild af mad 

Foto: Gertrud Sabroe Termansen 

onsdag den 23. december 2015

Julesnaps


Min kollega Niels Stærup har skrevet adskillige bøger om snaps. Denne opskrift er inspireret af hans julesnaps, og hvis du tilbereder den i dag, er der fin smag i den om et par dage.


Portionen giver en lille flaske

200 ml vodka
4 nelliker
1 stjerneanis
4 kardemommekapsler
1 tsk sukker

Hæld vodkaen i en flaske. Hæld krydderier og sukker i og lad snapsen trække i 1-2 dage.

Foto: Gertrud Sabroe Termansen til Flensborg Avis

Varme stjerner




 
Kagerne her er lavet med inspiration fra det jødiske køkken. Denne udgave smager af en blanding af berliner, mutzen og klejner. Spis dem lune eller afkølede med kanelsukker, flormelis eller syltetøj.
Middelsvær
Ca. 40 stk

50 ml mælk
15 g gær
2 æg
50g sukker
1 tsk bagepulver
2 tsk kardemomme
¼ tsk salt
ca. 300 g mel
Olie til fritering
Flormelis eller kanelsukker til drys til de færdige kager
Eventuelt marmelade

Varm mælken til den er fingervarm. Opløs gæren i den lune mælk. Rør æggene ud i mælken. Hæld sukker, bagepulver, kardemomme, salt og det meste af melet i og ælt dejen sammen. Tilsæt mel til dejen bliver smidig. Lad den hæve lunt og overdækket i 45 minutter. Rul dejen ud, så den er cirka 3-4 mm tyk. Stik små figurer ud. Varm olien op og steg kagerne i olie. Forsøg dig lidt frem, olien bliver meget hurtig for varm, og så bliver kagerne mørke, inden de bliver gennembagt.

tirsdag den 22. december 2015

Janssons fristelser og grønkålssalat


Retterne i dag passer perfekt til at blive serveret efter juletræsfældning

Min præstefruekollega, her i Flensborg, Karin Jacobsen er svensk, og da jeg for nylig skulle holde et lille madlavningskursus om nordisk mad, var hun med til at hjælpe. Karin Jacobsen sørgende for rigtige luciabrød og opskriften på Janssons fristelser.
-Janssons fristelser er vel nærmest en svensk nationalret. Retten spises i hele Sverige året rundt, og er altid at finde til en svensk julefrokost, fortæller Karin Jacobsen.
De svenske fristelser er meget fede, så vi serverer en grønkålssalat til.

Grønkålssalat med peberrod

200 g grønkål
1  spsk yoghurt
2 spsk mayonnaise
2 spsk mælk
1 sptsk friskrevet peberrod
1 æble
1 spsk tranebær
 
Vask grønkålen, fjern de grove ribber og hak den fint.
Rør dressingen sammen i en stor skål. Krydr med salt og peber.
Vend grønkål og peberrod i dressingen. Vask æblet og  skær det i kvarte, fjern kernehus og stilk. Skær æblet i både og vend det i salaten. Pynt med tranebær.



Janssons fristelser


Tilberedning 1 time og 15 minutter
Til 4 personer som hovedmåltid

10 kartofler
2 store løg
smør til stegning
2 dåse ansjosfileter ca. 150 g – SKY og Citti har dem
300 ml piskefløde
rasp
2 spsk smør

Tænd ovnen på 225 grader.
Skræl kartoflerne og skær dem i tynde stave. Læg kartoflerne i koldt vand. Skræl løgene og skær dem i tynde skiver. Steg løgene i smør i 5-6 minutter. Tør kartoflerne og bland dem ansjos og løg. Hæld det hele i et smurt ovnfast fad. Hæld halvdelen af fløden over. Drys rasp på og læg smørret på i små bidder. Sæt fadet i ovnen og bag det i 30 minutter. Hæld resten af fløden over og bag videre i 15 minutter til kartoflerne er møre.
Server retten med knækbrød og smør. 

FOTO: Gertrud Sabroe Termansen og Louise Dandanell