søndag den 1. oktober 2017

En velsmagende og god søndag morgen



Det er søndag morgen, klokken er halv otte, og hvis jeg helt selv måtte bestemme, ville jeg blive liggende i sengen mindst tre timer endnu. Men min mand er præst, og har højmessen, min datter har dagens tjans som kirketjener, den yngste går til konfirmandforberedelse og skal derfor også i kirke, og min søn har en holdboldkamp lidt over ni. Jeg burde stå op, men jeg bliver liggende lidt, og dagdrømmer om, hvad der ville ske, hvis vi alle sammen ikke skulle noget søndag morgen. Min mand ville stå op ved halv ni-tiden, lave en kande te, og komme ned i sengen til mig. Så ville vi ligge og kigge ud i haven, konstatere, at belle-de-boscoptræet giver godt i år, og at græsset trænger til at blive slået en sidste gang. Vi ville tale om, hvad vi skulle lave i løbet af dagen og ikke mindst, hvad vi skal spise til aftensmad. Vi holder meget af at tale om, hvad vi skal spise. I mange år har jeg forsøgt, at få indført en madplan, så vi søndag aftaler, hvad vi skal spise i løbet af ugen. Men det vil min mand ikke være med til. Han kan under ingen omstændigheder beslutte sig søndag for, hvad han har lyst til om torsdagen. Så derfor taler vi hver morgen om, hvad vi har lyst til samme aften. I aften ville den stå på rester og det ville nok blive en tærte med moste kartofler, kylling, speck, squash og søde kartofler. Ved halv ti tiden, ville jeg løbe en tur med hunden og på vej hjem, ville jeg sveddryppende gå ind til bageren og købe et rugbrød og fem-ti blandede boller, alt afhængigt af, hvor mange svigerbørn og børnenes venner og veninder der overnatter hos os. Hjemme igen ville jeg få min yngste til at hakke nødder til myslien, som vi rister i ovnen. Jeg ville koge en lynhurtig marmelade af de bær, jeg tøede op i går og skære frugtsalat med æbler, pærer og blommer. Min søn ville komme ud og dække bord og riste rugbrød. Ved 11-tiden ville den ældste nærme sig, og vi ville spise morgenmad sammen. Sådan bliver det også i dag, der bliver bare ingen løbetur, men en kirketur i stedet. Hvis jeg står op nu, kan jeg nå at dække bordet, og tilberede det meste, så vi efter kirken, kan sætte os sammen og spise morgenmad eller brunch, som man nok ville kalde det på denne tid af dagen.
Dagens salat er en med alle de ingredienser, vi normalt spiser til morgenmad, tilsat lidt grønt.

Brunchsalat
En lille salat til fire personer.

2 æg
4 skiver bacon
1 skive lyst brød
1 skive rugbrød
30 g parmesan
2 forårsløg
50 g spansk pølse
50 g små tomater
1 avokado
ca. 120 g blandet salat
Dressing
1 ½ spsk olivenolie
2 spsk lys eddike
1 spsk mayonnaise
1 tsk sennep
salt, peber

Kog æggene hårde, pil og halver dem. Steg baconen i lidt olie. Skær brødet i terninger. Fjern baconen fra panden og rist brødet i fedtet fra baconen. Riv parmesanen. Skær forårsløg og pølse i skiver. Halver tomaterne. Halver avokadoen, fjern stenen og skær kødet i skiver. Vask og tør salaten. Rør ingredienserne til dressingen sammen og smag til med salt og peber. Vend salat, parmesan, forårsløg, tomater og pølse i dressingen og fordel den i fire skåle. Pynt med æg, bacon, avokado og brødcroutons.


Artikel og opskrift har været bragt i Kristeligt Dagblad lørdag den 30. september 2017

torsdag den 18. maj 2017

En hed overgang



Aldrig før har jeg ønsket at være født som mand, men de sidste fem måneders hedeture og overgangsalder har fået mig andre tanker.

Hold dig til grøntsager, hvis du lider af hedeture.
Det er en kølig forårsdag. De sidste fire timer har jeg arbejdet ved computeren, været til spinning, støvsuget 125 kvadratmeter og støvet paneler af. Nu sidder jeg i køkkenet og spiser hyggelig frokost med min mand. Vi pludrer om den yngstes kommende 13-års fødselsdag, den rude der er smadret nedenunder og chefredaktørens leder. Jeg smører en rundtom rugbrød og beder om de kogte kartofler på den anden side af bordet. Da min søde mand smilende rækker mig dem, strammer det pludseligt omkring min overkrop, det kribler på halsen, hagen klør og min hjerne skrumper sammen. Jeg trækker vejret tungere, og ved hvad der kommer – en hedetur. Lige pludselig er det ikke nogen hyggelig frokost, og manden overfor mig er et irriterende monster. Verdenen formørkes de næste tre-fire minutter. Jeg tager min jakke af, rejser mig og henter noget mere vand. Sveden pibler frem på panden, og jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg finder en Tempo frem, tørrer sveden af mine hænder og åbner et vindue. Jeg står og basker med armene for at køle min overophedede krop ned. Pludselig er det hele overstået. Vejrtrækningen normal, manden er igen min yndlingsmand, og jeg kan sætte mig ned og spise videre, som intet var hændt. Bortset fra at jeg fryser, mine læber bliver blå, og jeg har svært ved at mærke mine fingerspidser. 
Aldrig før, har jeg ønsket ikke at være født som kvinde, men de sidste fem måneders overgangsalder, har fået mig på andre tanker. Jeg har aldrig, jeg mener aldrig oplevet noget så meningsløst. Rent fysiologisk er det vist ikke helt meningsløst, men det føles godt nok sådan. Og hvad pokker gør alle de kvinder, der ikke er så heldige at arbejde hjemmefra men står foran kunder, elever og kollegaer, når de bliver ramt at den helt ukontrollerbare hedetur? Og ja mine hedeture kommer også, når jeg taler med kollegaer, gør rent, er til sport, og når jeg sover. 

Jeg har læst, det der er at læse om denne periode. Jeg har prøvet de medikamenter som apoteket, DM, Rossmann, Matas og lægen kan tilbyde. Jeg drikker rødkløver-te, tygger rosmarinstilke, sutter rosmarinbolsjer, tager tabletter morgen og aften og indimellem. Jeg smører mig ind i gel – og jeg sveder videre. 

En tredjedel af alle kvinder oplever ikke besværligheder i overgangsalderen, en tredjedel har lidt gener, og de sidste har alvorlige lidelser. De fleste sveder om natten, andre sveder også om dagen og mange har humørsvingninger. Jeg har haft humørsvingninger hele livet, og det er vist hverken blevet værre eller bedre den sidste tid. Der ud over kan jeg se frem til vægtforøgelse, dårlig søvn, irritabilitet, depression, koncentrationsproblemer, træthed, hovedpine, nedsat lyst til sex samt ryg- og ledsmerter. Hold nu op, det er fedt at være kvinde og stakkels alle de mænd, der skal opleve alt det som tilskuere. 

Det vil være herligt, hvis man kan spise sig ud af lidelserne. Og det er som ved alt andet, at man skal droppe de simple kulhydrater som sukker, slik, chips, tørret frugt, mel, boghvede, lyst brød, bulgur og erstatte det med langsomme kulhydrater som for eksempel blomkål, broccoli, kål, røde, brune og sorte ris, quinoa, perlebyg, korn, nødder og bælgfrugter. Hvor let er det? Når jeg får lyst til chips eller lakridser, skal jeg bare spise brune ris og quinoa. Well! 

Men der er hjælp at hente. Ifølge bogen ”Hedeturen går til køkkenet”, kan du prøve at kombinerer din mad ud fra følgende retningslinjer.
-Lider du af mange hedeture, så skal du spise bælgfrugter, bønner, fede fisk, fuldkorn og kerner.
-Lider du af humørsvingninger, så skal du spise mere af eksotiske frugter, skaldyr, groft brød, kakao og mørk chokolade, rodfrugter, eksempelvis rødbeder og søde kartofler.
-Tager du på i vægt, så skal du spise mere af alle slags kål, ananas, frugt og grønt i kraftige farver, proteiner, stærke krydderier som eksempelvis chili, cayenne, karry, ingefær og hvidløg.
Det vil jeg så prøve, jeg ved i hvert tilfælde, at alkohol og kaffe kun gør det værre.

tirsdag den 28. marts 2017

Gør du rent?

Hvad laver du? Spørger min veninde på en sms.
Jeg støvsuger.
Har du da tabt noget?
Nej, jeg gør rent.
Har du ikke rengøringshjælp? Sørger hun efterfulgt af en masse grinende emojis.
Nej, det har jeg desværre ikke.

Min første rengøringsdame skælder ud over de gamle, løse tæpper vi har liggende på gulvet, alt det nips der fylder vindueskarmene op, de hundrede- eller nærmere tusindevis af støvede bøger i reolerne, og billeder på væggen der hænger skævt, når hun støver af. Der går en rum tid med hende, men så får hun udbetalt en pension og rejser til væk. 
De næste to er søstre, og de har meget at tale om. I løbet af de timer de er hos os, når de at ryge en hel pakke smøger på terrassen og drikke to termokander kaffe. De når også at spraye kunstigt lavendelvand på samtlige tekstiler og sige, at jeg må lære min mand at rydde op på sit kontor. Efter et par år, får de nok af os.
Vi leder længe efter nogen, der kan hjælpe os, men det lykkedes ikke, så vi har ikke haft rengøringshjælp i mange år. 
Nu er det, min husbond og jeg der gør rent. Det er helt fast. Hver torsdag fra klokken 7.45-10.15 får hele huset en tur. Det er delt op. Min mand tager badeværelser og køkken, og jeg tager soveværelse, gangområder og stuer. Børnene tager deres egne værelser –på et andet tidspunkt. 
Det fungerer perfekt, og så får jeg også sorteret ud i de gamle tæpper, nipset i vindueskarmen, bøger og malerier, og min mand får ryddet op på sit kontor. 

Kyllingeretten i dag er lavet i en enkelt gryde, så der ikke er for meget der sviner i køkkenet den dag, der er så skinnende skønt og rent. 

Retten er en slags suppe med masser af fyld, så man skal både bruge ske, kniv og gaffel.

Kylling med artiskokker og mozzarella
1 hel kylling
1 løg
2 fed hvidløg
olie til stegning
2 spsk mørk balcamicoeddike
1 dåse hakkede, flåede tomater
½ l vand
1 lille chili
2 tsk sukker
Salt, peber
1 tsk oregano
1 tsk timian
2 dåser hvide bønner 500 g drænet vægt
200 g artiskokhjerter
1 stor kugle mozzarella
Friske krydderurter og røde peberkorn til pynt

Skær kyllingen i mindre stykker. Pil og hak løg og hvidløg. Sauter løgene i olie. Læg kyllingestykkerne i gryden og brun dem. Hæld eddike over og lad det bruse op. Hæld flåede tomater, vand, chili, sukker oregano, timian over og krydr med salt og peber. Kog op og skru ned. Lad det simre i 35 minutter. Hæld drænede bønner og artiskokhjerter i og varm igennem. Skær mozzarella i skiver og læg det på retten. Pynt med friske krydderurter og røde peberkorn og spis straks.

 Tekst og opskrift har været bragt i Kristelig Dagblad

mandag den 20. februar 2017

Tømmermænd





Det er søndag eftermiddag. Jeg står på en tankstation i Nyborg og har koldsved. Vi er på vej hjem fra København, hvor vi har været til dobbelt 50-års fødselsdag. Værten ville os det rigtig godt, så vi fik champagne til kanapéerne, amerikansk Chardonnay til  forretten, Margaux til hovedretten og Riesling Auslese til desserten. Klokken 24 åbnede diskoteket, og det fejrede de i baren med Dark n’ stomy, gin og tonic og mojito. Jeg kom i seng klokken fem.
Kombinationen af, at jeg må have drukket for meget, røget for meget, danset og snakket for meget, er meget tydelig. For jeg har mistet stemmen og har ondt i benene. Jeg tager mig til hovedet for at flytte den syl, der borer sig ind. Men der er ikke nogen syl, blot den vildeste hovedpine. Jeg fryser, ryster og forsøger at gemme mig bag reolen med chips. Jeg prøver at fokusere på de nye nødder fra Kims. Min datter på 12 år er med. Hun vil ikke stå ved siden af mig.
-Mor, tag dig sammen, siger hun og rynker brynene.
-Jeg kan ikke, siger jeg og nærmer mig kassen.
Jeg hiver min tophue ned i panden og prøver at dække resten af ansigtet med mit tørklæde. Jeg bestiller en tropical-smoothie og fire pølsehorn. Smoothien er iskold og pølsehornene er brandvarme. Vi har to timer mere foran os, så min mand bestiller kaffe og ryster på hovedet af mig.
-Hvis du ikke kan tåle at drikke, må du lade være, siger han og griner.
Jeg undskylder min opførsel og lover, at jeg aldrig, aldrig drikker mere. Det er nok lige lidt mere, end jeg kan holde. Men jeg vil prøve at holde igen, næste gang jeg er til 100 års-fødselsdag.
Retterne i dag er inspireret, af den mad jeg spiste, indtil jeg blev rask igen. En mild og nem spinatsuppe og stor banankage. Det siges nemlig, at banan mildner tømmermænd.

Spinatsuppe med æg
Til 2 personer

1 æg
6 dl hønsesuppe/bouillon
400 g frisk spinat
salt, peber
2 spsk kerner f.eks. sesam, græskar, solsikke
karse

Kog ægget hårdt. Varm bouillonen op i en rummelig gryde. Vask spinaten og hæld den i bouillonen. Varm spinaten til den falder sammen. Rist nødderne på en tør pande. Smag suppen til med salt og peber og server den rygende varm med æg, ristede nødder og karse.

Banankage med flødeostglasur

225 g blødt smør
375 g sukker gerne en blanding af brun farin, melis og sirup
4 æg
4 modne bananer
375 g hvedemel
2 tsk bagepulver
2 tsk kanel
1 ½ tsk stødt kardemomme
1 tsk stødte nelliker

200 g flødeost
75 g flormelis
kornene fra ¼ vaniljestang
1 tsk vaniljesukker

Tænd ovnen på 170 grader. Rør smør og sukker luftigt. Pisk æggene i et ad gangen. Mos bananerne og rør dem i. Bland mel, bagepulver og krydderier sammen og rør det i dejen. Hæld dejen i en stor, smurt form ca. 35x25 cm, og bag den i ca. 40 minutter. Stik en pind midt i kagen, er der dej på, når den kommer ud, skal den have 10 minutter mere. Afkøl kagen i formen. Hæld flødeosten i en skål. Sigt flormelis i og rør glasuren sammen med vanilje. Fordel glasuren på den afkølede kage.

 Artiklen er skrevet til Kristelig Dagblad og har været på bagsiden den 18. februar 2017.
Foto Louise Dandanell Ørsted

mandag den 23. januar 2017

Mere mad med ungdommen


-Mange tak for i går, det var fantastisk. Hvordan skal jeg kunne spise og ikke mindst nyde et helt almindeligt måltid efter den middag? Siger Jacob. Han står og svajer foran mig og ser en lille, smule træt ud. Det er der måske ikke noget at sige til. Det er 1. januar, klokken er 11, og Jacob gik i seng for mindre end fire timer siden. 

I går aftes var vi 12 personer til middag. Jacob på 18 år, var en af dem. Vi indledte med champagne og canapeer til dronningens nytårstale. For at have god plads til maden, dansede vi de to første runder af lancier, inden vi gik til bords. Middagen bestod af hummerbisque, confit de canard og chokolademarcipankage med parfait og coulis. Vi spiste og konverserede, og hver enkelt gæst fik mulighed for at fortælle om de ting og begivenheder, vi gerne ville have flere af og færre af i 2017. Sent på aftenen åbnede nytårsballet, og det væltede det ind med ungdom som overtog festen med playlister, Mokai og store mængder fyrværkeri. Nu er det dagen derpå, og indtrykkene sætter sig.
-Kødet var jo så blødt og smagfuldt, jeg vil aldrig kunne spise andet, fortsætter Jacob, mens han rækker ud efter røræggen, der står på brunchbordet.  

Da vores børn var små, lavede jeg den frygtelige fejl, at jeg spiste dem af med pølser og pizza, før vi voksne spiste nytårsaften. Det er jeg heldigvis vokset fra, for det er da en fuldstændig, fantastisk fornøjelse at servere og tilberede en middag, der bliver værdsat, som Jacob gør det. Niels på 16 år var også med. Inden han tjekker ud sent om eftermiddagen, takker han også for maden.
-Spitzenklasse, siger han og sender mig et thumbs-up.

Jeg ændrer straks mit nytårsfortsæt fra at have været noget vrøvl med, at jeg skal løbe længere og spise sundere –det kan jeg alligevel ikke holde. Det nye skal være, at jeg skal lave mere god mad med og til unge, og jeg skal spise den sammen med dem. 

Kyllingeretten er en sublim hverdagsret, som også kan serveres til gæster og fester. Den er udvalgt og sammensat af min 16-årige søn, så den er lige til at sætte på bordet, når de unge er hjemme. Kålsalaten bliver mere spiselige, når den blandes med grøn salat og vendes i en sødlig dressing.

Kylling i bacon og søde kartofler

1 kylling eller 4 kyllingelår med overlår
100 g bacon
500 g søde kartofler
500 g kartofler
1 hel hvidløg
2 rødløg
2 spsk olivenolie
salt, peber
timian, rosmarin
Tilbehør kålsalat

Tænd ovnen på 200 grader.
Dup kødet tørt. Skær bacon i store terninger. Er stykkerne for små, bliver de hårde og brændte. Vask de to slags kartofler og skær dem i mundrette stykker. Del hvidløget i fed, de skal ikke pilles. Pil løgene og skær dem i både. Vend kartofler, hvidløg og løg i olie hæld dem i et ovnfast fad. Læg kylling og bacon ovenpå. Krydr med salt, peber og rigelig med timian og rosmarin. Sæt fadet i ovnen. Efter 30 minutter vendes de søde kartofler i retten, og den steger videre i ca. 30 minutter for en hel kylling og 20 minutter for en kylling der er skåret i stykker.


Hvidkålssalat med appelsinmarinade 

¼ hvidkål
1 romainesalat
Saften af 1 mandarin eller ½ appelsin
2-3 spsk mayonnaise
1 spsk mælk
1 spsk lys balsamisk eddike
salt og peber

Skær kålen i tynde strimler på en mandolin. Riv salaten i mindre stykker. Rør mandarinsaft, mayonnaise, mælk og eddike sammen. Smag til med salt og peber. Vend kål og salat i dressingen.


lørdag den 21. januar 2017

Mormormad




Jeg er taget tilbage til fortiden og giver i denne uge et indblik i min mormors køkken i Havnsø i Nordvestsjælland.

Min mormor Edith er en af de mormødre, der har lagt navn til mormormad. Hun kan marinere en sild og stege en frikadelle. Der er ingen som Edith, der kan koge en kylling, sylte en sprød asie og røre den helt rigtige mormor-dressing sammen til den grønne salat.
På de brune hylder i spisekammeret i kælderen står der rækker af glas med henkogte pærer, blommer, agurker, kirsebær og jordbærmarmelade, som Edith har syltet. Der er hyldebærsaft og en fryser fyldt med kød, som min morfar har skudt på de jagter, som han ofte går på. Edith stopper pølser og får dem røget hos Slagter Kløcker i Føllenslev. Hun er så ivrig, at hun mistede det yderste af sin pegefinger, da hun stoppede medisterpølse i den elektriske pølsestopper. Vi kigger tit på den stumpede finger og taler om, om man kunne smage hendes kød i pølsen. 

Vi spiser årstidens råvarer, og i Havnsø slagter de svin året rundt. Vi får ofte flæskesteg, koteletter, krebinetter og forloren hare. Tilbehøret er fed, brun sovs, nyopgravede kartofler og syltet grønt. Dette er også på menuer på de hede sommerdage. I køleskabet står beholdere med kogesky fra medisterpølser og kyllinger. Med den sky tryller hun de tykke brune sovser frem, som vi moser kartoflerne i.

Min morfar henter sild på havnen, og sammen sætter vi sildene på jernstænger – gennem øjnene – og ryger dem i røgeovnen i baghaven. Vennerne kommer på besøg, og de lune sild forsvinder i sommervarmen, sammen med kassevis af Tuborg og Rød Ålborg. De dage får jeg alle de is, jeg kan spise. Jeg skyller dem ned med citronvand og majdrik.
De har krydderurter under vinduet i haven, så der er løvstikke til at komme i kogevandet ved kartoflerne, persille til at stoppe i kyllingen og radiser og purløg til at komme over de nyrøgede sild. 

Det er lang tid før det såkaldte samtalekøkken, så min mormor står med ryggen til os det meste af tiden. Derfor husker jeg meget af min barndom fra hendes køkkenbord. Jeg sidder oppe på bordet, så jeg blot engang imellem, kan få øjenkontakt. Her får jeg lov til at smage på alle de lækkerier, hun tryller frem, men hun er ikke meget for at involvere mig i selve tilberedningen. Jeg må gerne være der på bordet, men det er meget få opgaver, jeg får lov til at løse. Jeg mener kun, at jeg skrubbede kartofler og pillede friskkogte rejer. 

Det er over 30 år siden at hun døde, men jeg kan stadig huske duften i hendes køkken og smagen af hendes sovs.
Det er et privilegium at være barnebarn. Jeg håber bedsteforældrene har det på samme måde. 

Jeg har overtaget min mormors rolle, ikke at jeg er blevet bedstemor eller bare halvt så god til at lave mad, som hun var. Men nu er det mig, der står med ryggen til og hakker og snitter. Mine børn, min mand og vores gæster spørger ofte, om der er noget, de kan hjælpe med. Jeg takker for det meste nej, for jeg har en plan inde i hovedet, og det er nemmere af gøre det hele selv. 

Men de må hjertens gerne rydde op efter mig. 

Kagen er fra min mormors gemmere.

 
Krydderkage med kaffecreme
Mellemsvær
Kage til 8 personer
1 ½ time + 1 dags hvile

125 g blødt, saltet smør
125 g brun farin
3 æg
250 g hvedemel
1 tsk kanel
1 tsk kardemomme
1 tsk stødte nelliker
1 tsk bagepulver
1 tsk natron
100 ml mælk
125 g rosiner

Creme
75 g saltet smør
75 g flormelis
2 tsk pulverkaffe opløst i 1 spsk vand

Tænd ovnen på 180 grader.
Pisk smør og sukker sammen i to minutter. Pisk æggene i, et ad gangen. Pisk godt. Bland mel, krydderier, bagepulver og natron sammen og hæld det i dejen sammen med mælken og rosinerne. Rør dejen hurtigt sammen og hæld den i en smurt form. Bag kagen i ca. 45 minutter. Afkøl kagen og skær den i to eller tre bunde. Pisk smør, flormelis og kaffe sammen. Smør cremen på kagebundene og læg kagen sammen. Pak kagen i en plasticpose og stil den køligt i 1 dag.

Artiklen har været været bragt i Flensborg Avis den 20. januar
Fotocollage: Gertrud Sabroe Termansen  
Kagefoto: Louise Dandanell Ørsted

torsdag den 1. december 2016

50 år er ingen alder


-Uhhhha, jeg kan se på Facebook, at du fylder 50 år på søndag, siger en af mine veninder, der kun er 44 år.
-Ja, det gør jeg.
-Hvordan er det? Fortsætter hun.
-Ja, alternativet er da noget værre, siger jeg, og forstår ikke hvor hun vil hen.
-Der er mange af mine kollegaer, der går helt i sort, når de bliver 50, siger hun.
-Ja, det kan da godt være, det er på grund af deres alder, men det kan også være så meget andet, siger jeg.
-De vil under ingen omstændigheder fejres, og vi må slet ikke komme med gaver eller synge på dagen, siger hun.
Nu er jeg ved at blive træt af den her samtale. Jeg vil gerne fejres, jeg elsker gaver, og jeg nyder, at min mor har skrevet en sang på otte vers til og om mig.
Hvorfor er det så stort et problem at blive ældre? Jeg er jo ikke den eneste, der bliver ældre, alle andre følger med. Jeg forstår det faktisk ikke. Men det kommer jeg sikkert til.
-Det bliver kun værre, sagde et par jeg mødte forleden dag.
-Hvad bliver værre? Spurgte jeg.
-Det hele; løse tænder, gråt hår, hedeture, knyster på fødderne, gigt i fingrene, grøn og grå stær, alting, sagde de, mens de stod og nikkede til hinanden.
Jeg hoppede op på cyklen og ræsede hjem.
Jeg vil ikke lade mig kue. Jeg gider ikke være ung med de unge, men jeg hører Liga og Lågsus på P3 med min søn, og går til Phlake-koncert med min datter, så længe hun vil have mig med. For jeg har fået briller med glidende overgang. Jeg kan kun drikke to glas vin, for ellers hæver mine fingre, og jeg skal slet ikke i seng efter klokken 23, for så kan jeg ikke sove. Men det er ikke noget, jeg løber rundt og reklamere med. Jeg holder det helt for mig selv.
Retterne i dag er inspireret af mad til ældre. Vi skal sørge for, at få rigeligt med protein, vitaminer og mineraler og så skal vi ikke spise for store portioner. Jeg begynder dagen med en friskpresset frugt- og grøntsagsjuice og en birchermysliyoghurt med chiafrø. Til frokost er der æg i kokotte, og til middag skal vi have fiskefrikadeller med kålsalat og chutney. Opskrifterne er til 1 person.

Morgensaft
1 gulerod
1 rødbede
1 stængel bladselleri
1 æble
3 cm ingefær

Skræl gulerod og rødbede og pres alle ingrediensernes i en saftpresser. Lav evt. dobbelt portion og drik et glas til frokost eller mellemmåltid.

Birchermysliyoghurt
1 ½ dl yoghurt
½ dl mælk
1 tsk chiafrø
3 spsk havregryn
2 dadler
½ tsk kanel
½ granatæble eller æblemos

Morgenmaden røres sammen aftenen før, den skal spises. Rør yoghurt, mælk, chiafrø og havregryn sammen. Hak dadlerne og rør dem i sammen med kanelen. Stil blandingen på køl natten over. Tag kernerne ud af granatæblet og kom dem på myslien før servering.

Æg i kokotte
20 g blåskimmelost eller parmesan
1 skive skinke
2 æg
Salt, peber
1 skive rugbrød
1 gulerod

Tænd ovnen på 200 grader. Smør en lille ovnfast skål med olie. Smuld osten. Skær skinken i terninger. Læg ost og skinke i skålen og slå ægget ud over. Krydr med salt og peber og bag ægget i ca. 10 minutter. Spis ristet rugbrød og en gulerod til.

Fiskefrikadeller med kålsalat
200 g fiskefars
aspargeskartofler
½ spidskål
salt, peber
1 tsk sukker
1 tsk lys eddike
feta
½ granatæble
Mangochutney

Steg fiskefrikadellerne i fedtstof på en pande. Kog kartoflerne. Skær kålen i tynde strimler på en mandolin. Knug salt, peber, sukker og eddike i. Smuldr feta over kålen og pynt med granatæble. Spis frikadellerne med mangochutney, kartofler og kålsalat.
Klumme og opskrifter har været bragt i Kristelig Dagblad den 26. november