onsdag den 18. marts 2015

Pommesfritesjern




Dette redskab er uundværligt, hvis I spiser mange pommes-frites. Man kan udskifte gitteret foran, så størrelsen på kartoflerne bliver større eller mindre. Pommes-frites jernet er af mærket Westmark, og det fås blandt andet i CITTI i Flensborg. Det koster ca. 15 euro.

Øllebrødsboller


Der er med rette utrolig meget fokus på madspild. Det afføder også en masse interessante retter i mit køkken, fordi jeg sjældent smider noget ud. Det er ikke alt, der smager lige fantastisk, men vi bliver mætte hver dag. Og hver dag er der også et eller andet, der hitter. Det kan være kålsalaten, chutneyen, risene eller den ostemad, vi får til efterret. 

For resten
FOTO: Gertrud Sabroe Termansen
På de fleste madblogs kan du indtaste de ingredienser du har, og så kommer der forslag op på retter, du kan lave. ”Stop spild af mad” har i samarbejde med Forbrugerrådet TÆNK udviklet en app, ”For resten appen” -  der hjælper med at bruge rester. Og der er virkelig nogen rester at arbejde med. Hver dansker smider i gennemsnit 63 kilo mad i skraldespanden om året, i stedet for at spise det. Dette svarer til, at en femtedel af den mad, som vi køber ind, ryger ud. Det ville være skønt, hvis man slap for at slæbe alle de madvarer hjem, tømme poserne, sætte det hele på plads og så bære det ned igen og smide det ud i affaldsbeholderne.

Vi smider 1000 euro ud om året
I kroner, ører og euro svarer det til at en gennemsnitlig dansk og tysk familie med to voksne og to børn smider mad ud for 7.200 kroner om året, altså næsten 1000 euro. Dem kunne de fleste familier nok godt finde på at bruge til noget andet.

Øllebrødsboller  Her er det resterne af øllebrød, der er brugt i dejen. Havregrød eller lignende grødvariationer kan også bruges. 
Sådan laver du øllebrød: Skær brødet i små terninger og hæld det i en gryde. Hæld vand eller hvidtøl over så det netop dækker. Lad det stå over natten til brødet er blødt. Kog grøden over middel varme.Tilsæt evt. mere vand.
Hvis du ikke har tid eller tålmodighed, kan du blende det med en stavblender. Kog det over middelvarme til grød.


10 g gær
2 dl fingervarmt vand
400 g øllebrød
50 g abrikoser
1 tsk salt
650 g hvedemel type 550

Udblød gæren i lidt af vandet. Hæld resten af vandet og øllebrød i og rør det sammen. Hak abrikoserne og hæld dem i med saltet. Rør hvedemel i. Dejen er for fugtigt til at den kan æltes med hænderne. Lad dejen hæve overdækket og køligt i ca. 8 timer. Hæld dejen ud på bordet, uden at ælte. Skær 18 boller ud og sæt dem på en bageplade. Lad dem hæve lunt i ca. 30 minutter. Bag dem ved 230 grader i ca. 20 minutter.






mandag den 16. marts 2015

Frikadeller med spicy agurkesalat






Ikke så meget snak, blot en god ret. 

Frikadellefars
1 fed hvidløg
1 lille løg
500 g hakket kalv- og flæsk
1 æg
1/2 dl mælk
1 spsk mel
1 tsk stødte koriander
salt, peber

Ris til 4 personer

½ agurk
2 gulerødder
1 peberfrugt
2 spsk eddike
1-2 tsk sukker
2 spsk soja
1 tsk friskrevet ingefær
1 tsk tørret chili eller en ½ frisk chili
salt, peber
koriander og peanuts

Hak løg og hvidløg fint og rør det i kødet med æg, mælk, mel og koriander. Krydr med salt og peber. Form farsen til frikadeller og steg dem i fedtstof på en pande.
Kog risene efter anvisningen på emballagen.
Skær agurk, gulerødder og peberfrugt i strimler. Rør eddike, sukker, soja, ingefær og chili sammen og krydr med salt. Vend grøntsagerne i eddikedressingen og server med ris og frikadeller. Pynt med koriander og peanuts.

Eddikesur og god

 

Den søde eddikemester Andreas Harder i Nordhavn med hans eddikeanlæg fra Bonn.
Den sure duft rammen mig som et slag i ansigtet, da jeg træder indenfor i Nordhavn Eddike Bryggeri. I løbet af et par minutter har næsen vænnet sig til lugten i bryggeriet, og jeg begynder at kunne dufte mere end kun eddike.

I de blanke ståltanke ligger æblemosten og gærer til vin. Øjeblikket efter bliver det transporteret ind i lokalet ved siden af og lavet om til eddike.
-Her laver vi det modsatte af at lave vin, siger Andreas Harder, der er eddikemester i Nordhavn Eddike Bryggeri.
-Men for at lave en eddike, skal vi lave en vin. Vinen fremstiller vi af most af æbler, pærer, solbær og kirsebær og gær og sukker. Når vinen er færdig, giver vi den eddikesyrebakterier, masser af luft og varme. Og så får vi eddike, siger Andreas Harder.

Den dyreste eddike i byen
-Jeg laver de dyreste eddiker i Danmark, siger Andreas Harder stolt og fortæller, at han netop har været rundt i butikker og se på eddiker.
-Mine eddiker er dyre, fordi jeg bruger vin fra den frugt eller det bær, som eddiken er lavet af, siger han og uddyber.
-De fleste andre laver en æble- eller husholdningseddike og så tilsætter de frugtsirup for at få den gode smag af solbær eller kirsebær. Jeg laver mine solbæreddike på solbær. Det giver selvfølgelig et meget lille udbytte. Men smagen er fantastisk, og det er også langt mere gastronomisk interessant -det er grundtanken bag vores eddiker.

Claus Meyer og de hedeste eddikedrømme
For 12 år siden blev Andreas Harder headhuntet af kokken Claus Meyer til at lave eddiker. De ville gerne fremstille en eddike som er på højde med den italienske balsamicoeddike. De installerede i første omgang et eddikebryggeri på et loft hos Claus Meyer, på en villavej, på Frederiksberg.
-Vi havde ikke meget erfaring med eddikebryggeri. Så vi tog på studieture til Sverige, Italien, Østrig og Tyskland, siger Andreas Harder.
-På et tidspunkt mødte vi en mand fra Wien, der lavede sin egen aspargeseddike. Der indså vi, at blev nødt til at lave det hele fra bunden selv, hvis vi skulle kunne føre vores hedeste eddikedrømme ud i livet, siger Andreas Harder.
-Eddikemageren fra Wien brugte en maskine fra firmaet Frings i Bonn. Så efter et besøg i Bonn i 2010 besluttede vi os for et lille forsøgsanlæg med en årlig kapacitet på cirka 24.000 liter. Dette anlæg giver os optimale muligheder for at producere mindre partier specialeddiker, siger Andreas Harder.
Anlægget blev stillet op i Nordhavn i København, hvor Claus Meyer indtil for ganske nylig havde sit hovedkontor. Deraf navnet Nordhavn Eddike Bryggeri.

Man bør have sin egen frugtplantage
-Til ansættelsessamtalen med Claus Meyer skulle jeg vist have sagt at for at lave de bedste eddiker, bør man have sin egen æbleplantage. Så kan man jo sikre, at det er de rigtige sorter, og at frugterne bliver høstet på det optimale tidspunkt, siger Andreas Harder.
Kort tid efter køber Claus Meyer Vigmosegaard på Lilleø. Lilleø er klimatisk et af de bedste steder i landet til æbler, og plantagen har masser af gamle sorter fra gamle træer.
Mosten fra frugten på Lilleø bliver nu lavet om til nogen af Danmarks dyreste og mest velsmagende eddiker i Nordhavn. Eddikerne bliver solgt i delikatessebutikker rundt omkring i Danmark og så bliver de brugt på gourmetrestauranter. Andreas Harder har en lille produktionen af eddiker på små træfade, som kan sammenlignes med den måde de ægte balsamiske eddiker fremstilles på. Restaurant NOMA har netop købt én flaske til 3000 kroner. Jeg får lov at smage de mørke dråber inden jeg forlader de eddikebryggeriet og de smager guddommeligt – hvis man kan sige det om en eddike.
 
Rødbeder med solbæreddike og estragon
Nogle gange behøver det ikke være så besværligt, her er det en eddike der gør hele arbejdet.

Tilbehør til 4 personer
1 time inkl. 45 minutters kogetid
nem

500 g rødbeder
2 spsk solbæreddike
1 spsk olivenolie
Frisk estragon
Salt, peber

Kog rødbederne møre, det tager cirka 45 minutter. Kom rødbederne under koldt vand og gnub skrællen af. Skær rødbederne i små terninger og vend dem i olie og eddike. Krydr med salt og peber og pynt med frisk estragon.




FAKTA OM EDDIKE
Historie
Louis Pasteur beviste i 1866, at det var gærsvampe, der lavede alkoholen, og Emil Christian Hansen fra Carlsberg laboratoriet opdagede eddikesyrebakterierne i 1892.
Forinden havde den hollandske læge, botaniker og kemiker Hermann Boerhaave (1668-1738) dog påvist, at der var en direkte sammenhæng mellem den mængde eddike, der blev fremstillet, og den mængde luft der blev tilført. Men han vidste ikke hvordan, det foregik.

Fremstilling af eddike
I EU er der krav om, at eddike skal laves ved dobbelt fermentering. Det vil sige at man først udnytter gærsvampes evne til at nedbryde sukker til alkohol og derefter eddikesyrebakteriers evne til at nedbryde alkohol til eddikesyre.

Eddikemoder
En eddikemoder er en koloni af eddikesyrebakterier. De opbygger et skelet, nærmest en tømmerflåde, af cellulose, som binder dem sammen og holder dem flydende på væskeoverfladen, hvor de ved hjælp af luftens ilt, kan omdanne alkoholen til eddikesyre. Eddikemoderen har farve som den væske, den lever af og konsistens som en vandmand. 
Med tiden vil den vokse sig så tyk og tung, at den falder til bunds, men så længe eddikesyrebakterierne har noget at spise, vil der blive ved med at blive dannet en ny. Når der til sidst ikke er mere at spise dør bakterierne. Dog er eddikesyrebakterierne sporedannende og kan i flere år vækkes til live, hvis de får de rette betingelser.

Sådan laver du eddike med din eddikemor
Opstår der en eddikemor i en flaske købt eddike, er det ikke noget farligt, og eddiken kan bruges uden problemer. Tværtimod er det et tegn på, at eddiken ikke er slået ihjel ved pasteurisering eller med tilsætningsstoffer. I tilgift får du mulighed for at lave din egen eddike. Du skal bare hælde lidt af eddiken med eddikemor op i en skål eller syltetøjsglas. Komme et stykke gase over så der ikke kommer bananfluer, og så fodre den med sjatter af vin eller cider du ikke har nået at drikke. Bruger du vin skal den helst fortyndes med vand til ca. 7% alkohol. Det er ikke afgørende, om du får selve den synlige eddikemor med over i skålen, da der altid vil være livskraftige eddikesyrebakterier i selve væsken, som så bare danner grundlag for en ny koloni.

Sådan smager du på eddike
Tag nogle enkelte dråber i munden og sørg for at smage på dem foran på tungen, det er også der de fleste alligevel bedst opfatter surt og sødt. Lad eddiken være foran på tungen og ”tyg” den mellem tungen og ganen. Du vil mærke, at der bliver dannet en del mundvand, som er en indikation på, hvor meget syre der er i eddiken, og langsomt vil eddiken fortyndes.

Kilde: Nordhavn Eddike Bryggeri
FOTO: VK STOCK og Louise Dandanell Ørsted
Artiklen har været trykt i Flensborg Avis den 13. marts 2015

onsdag den 11. marts 2015

Ideer til madpakker





Fakta om rugbrød
I gamle dage - altså helt tilbage i middelalderen - kaldte man rugbrød for LEVE. Det burde det døbes om til igen, for det eneste brød man kan overleve på er rugbrød. Rugbrødet bør også være at finde i alle madkasser, for det hvide brød bør kun høre hjemme på morgenbordet til festlige lejligheder. Det hvide brød sætter blodsukkeret i vejret, så man føler sig mæt og glad. Men efter ganske kort stykke tid styrtdykker blodsukkeret. Så er den gal, for så bliver man både sulten og sur. Rugbrødet giver en længere mæthedsfornemmelse, det får ikke blodsukkeret til at fare i vejret for derefter at dykke. Det indeholder vitaminer, mineraler og fibre, der giver maven noget at arbejde med.  

Fakta om frokost
Hvis vi ikke får en god frokost, nedsætter vi vores præstation – drastisk fra klokken 12! Forudsat at vi altså har fået en god morgenmad ellers vil – de fleste af os- blive sultne, ukoncentrerede og trætte meget tidligere. Det er da tankevækkende, at man blot ved hjælp at et par stykker rugbrød og et glas vand kan fremme ens eget velvære og præstationsevne.

Den slanke linje
Hvis man gerne vil holde den slanke linje, er det en god ide at vælge pålæg, der ikke er forarbejdet for meget. Rullepølse, spegepølse og de fleste andre pølser indeholder rigtig meget fedt, der ikke kan fjernes ved at skære kanten af. Vælg hellere en skinke, her kan man skære fedtkanten af, hvis den syner for stor.
Husk salat under pålægget, krydderurter og gerne masser af kål: kålrabi i både, hvidkål i store stykker og blomkål i små buketter.

Fisk til frokost
Vi skal have 200-300 g fisk om ugen, og hvis du ikke får det til aftensmad, skal du have det HVER
dag til frokost
Den fiskede madpakke kan indeholde:
Fiskefrikadeller, tun, torskerogn, røget ørred, laks, dampet fiskefilet og rejer. 

Fiskefrikadellesandwich smurt med grov remoulade og pyntet med lidt salat. Fiskefrikadellen kunne være hjemmelavet, men det er den ikke, og det smager alligevel godt.


Husk det søde og det salte
Er du en værre slikmund, og ender du ude ved automaten eller i kiosken hver eftermiddag, kan det godt betale sig at have det søde med i overvejelserne, når madpakken tilberedes.
Hav derfor altid frugt med. Og er det ikke nok, er en yoghurt med lav fedtprocent og lavt kalorieindhold, riskiks, nødder og tørret frugt det bedste. Går du kold klokken 16, så drik noget te, spis nogle grøntsager, frugt, mysliboller, tørret frugt, nødder og riskiks.
Er man mere til det salte er syltede agurker, cornichons eller en lille håndfuld pistacienødder godt.

Det er smørelsen, der gør det
For at holde pålægget fast på brødet bliver der ofte brugt smør, men der er andre gode alternativer.
Mayonnaise, remoulade, avokadomos, pesto, rød peberpesto, hummus, chutney og tørret frugtpålæg.

Helt uden kød
Avokado er det nye sort på rugbrødet. Dup citron eller lime over og pynt med rucola, karse eller basilikum.
Jordnøddesmør, olivenpesto, tørret tomat pesto og grøn pesto hitter. Prøv også rødpeberfrugtpesto.
Bland feta, hytteost eller flødeost med frugt, krydderurter, chutney eller nødder og brug det på brødet.
Herudover kan du bruge hakkede kogte majs, ærter og gulerødder blandet med lidt mayonnaise. Pynt med purløg eller karse. Klassikere som æg, ost, honning, banan, æble og rosiner er altid godt.








søndag den 8. marts 2015

Bananpandekager



Bananplanten kaldes ofte en palme, men er egentlig en urt. Bladene sidder så tæt sammen, at bladskederne danner noget, der ligner en stamme. I løbet af 6 måneder år vokser planten til sin fulde højde, som er 4-10 meter. Den blomstrer samme år og bærer frugt. Høsten foregår ved, at planten hugges om, og de umodne bananer plukkes af. De grønne bananer modnes kunstigt, når de er fremme i importlandet.
I Nordeuropa er bananen et ret nyt bekendtskab, og først for 100 år siden begyndte importen af bananer til Danmark.
Brug bananen på og i grøden. I smoothie, saft og is. I kager og ikke mindst i pandekager. I og på brød. Prøv pandestegte bananer med kanelsukker, her er bananen skrællet. Bagte eller grillede bananer er også godt, her bruger man de hele bananer. Bananer kan dyppes i chokolade og lægges i fryseren – så har man en god is. Banan kan ligeledes bruges i det salte køkken. Bland banan i de færdigkogte ris og drys hakkede peanuts over.

Pandekagerne er uden hvedemel
Portionen giver 10 små pandekager
Brug den brune banan i denne ret

1 banan
200 ml havregrød
2 spsk rosiner
2 æg
2-3 spsk boghvedemel (eller hvedemel)
½ tsk bagepulver
smør til stegning

Kanelsukker

Mos bananen. Pisk æggene i grøden til den har en glat konsistens. Bland mel og bagepulver og rør det i med rosinerene. Steg små pandekager i fedtstof på en varm pande. Drys kanelsukker over ved servering.


lørdag den 7. marts 2015

Svin i æbleflødesauce






-Spiser I virkelig alt det, som Louise laver til Avisen, spørger en venlig kirkegænger min mand, Jacob (som er præst), efter en gudstjeneste.
-Ja, svarer Jacob lidt træt.
-Det er jo dejligt, at Louise står for maden til daglig. Der er ofte grove kålsalater, grove grøntsager, grød og meget grove brød på menuen, siger Jacob.
De to mænd står lidt over for hinanden og kigger drømmende ud i luften.
-Det ville være rart med et ordenligt stykke kød en gang imellem, siger kirkegængeren.
-Ja, med sovs til, svarer Jacob.
De ønsker hinanden god søndag og skilles

En ny dansk undersøgelser viser, at mænd der bor alene, sjældent eller aldrig spiser salat og grøntsager. Jeg ved ikke, om min mand og andre ægtemænd gerne ville bo lidt alene en gang imellem, så de kan slippe for salathelvedet og få udlevet deres køddrømme. 

Her er en god ret til dem der kan lide kød og sovs.


Svin i æbleflødesauce
Tilberedningstid: 30 minutter
Til 4 personer
Andre kødudskæringer kan bruges

1 svinemørbrad
Olie til stegning
2 løg
1 æbler
1 stilk timian
2 dl grønsagsbouillon
50-100 ml fløde
100 g frisk spinat
Salt, peber

Tilbehør kartofler

Kog kartoflerne møre i let saltet vand.
Dup kødet tørt. Skær den store sene væk og skær mørbraden i bøffer på 2-3 cm. Brun kødet på panden i olie. Krydr med salt og peber og lad det stege færdig over middel varme. Pil løget og skær i det og æblerne i både. Sauter løg, æbler og i olie med timian. Hæld bouillon og fløde på og kog op og lad det simre færdigt i 3-5 minutter. Vask spinaten og vend den i retten lige før servering. Smag til med salt og peber og server kartofler til.



Fakta om svinekød
Svinekød var i den klassiske oldtid, i middelalderen og renæssancen højt estimeret, altså det bedste af det bedste. I 1700-tallet skiftede moden og svinekød mistede anseelse. Med undtagelse af skinker og pattegrise. Og flæsket var også uundværligt i det finere køkken.
Den jævne mand fortsatte dog med at spise masser af svinekød. I dag er svinekødet stadig det, det spises mest af i Danmark.
Mange af de retter, som i kaldes mormormad, for eksempel æbleflæsk og kåldolmere, har danskerne kendt siden 1600-1700 tallet. På det tidspunkt lavede vi mad over det åbne ildsted. Omkring 1860 begynder vi at lave flæskesteg, stegt flæsk og frikadeller på de nyerhvervede komfurer.
Kilde Landbrug og fødevarer