torsdag den 16. januar 2020

Sød kartoffelsuppe med raz-el-hanout



Det er toppingen, der gør forskellen på, om din suppe er god eller udsøgt. Croutonner, ristede kikærter, kerner og nødder, dukkah og feta kan fx bruges. Hvis du tilbereder en grøntsagssuppe, kan du riste/ bage nogen af grøntsagerne i ovnen og toppe din suppe med dem ved servering.

Sød kartoffelsuppe med raz-el-hanout


Tilberedning 45 min


Til 4 personer

Nem

Vegetarisk



600 g søde kartofler

2 løg

2 fed hvidløg

olie til stegning

50 g røde linser

1 spsk tsk raz-el-hanout

½ tsk chili

ca. 1 l bouillon

salt, peber



4 skiver daggammelt brød

100 g kogte kikærter

olie

salt

chili

75 g feta



Skræl kartoflerne og skær dem i små terninger. Pil og hak løg og hvidløg. Varm olie i en gryde og sauter kartofler og de to slags løg. Hæld linser, raz-el-hanout og chilie over. Rør rundt og hæld bouillon på. Kog op og skru ned for varmen. Lad det simre til kartofler og linser er møre. Blend suppen og smag til med raz-el-hanout, chili, salt og peber.

Skær brødet i små terninger. Dup kikærterne tørre. Varm olie på en pande og rist kikærter og brød. Drys salt og chili over efter behag. Server suppen med kikærter, croutons og smuldret feta.

søndag den 8. december 2019

Kødfesten er slut


Den vegane og vegetariske bølge vælter ind over os, og vi skal vænne os til at spise mindre kød.

Hos Madeenitaly spiser du skønne veganske pizzaer
Jeg har glædet mig, for vi skal ud og spise på en lille italiensk restaurant i Holbergsgade. Vi har bestilt bord, og det er godt, for lokalet er proppet, og ved de små vakkelvorne borde og skæve stole sidder familier og fejrer fødselsdag med dannebro, og turisterne kigger sig nysgerrigt omkring og skyller den gode stemning ned med Aperol Sprits. I disken, der skærmer for indgangen til køkkenet, ligger pizza slices. Vi går op og kigger på udvalget og vælger den med mandelcreme og squash og blandede svampe. Først her går det op for os, at vi er landet på en vegansk restaurant. De søde engelsktaleende tjenere fortæller, at alt på kortet er vegansk også osteanretningen, tiramisuen og spagetti carbonara.
Den veganske- og vegetariske bølge vælter ind over os, og vi bliver dagligt gjort opmærksom på, at vi skal spise mere grønt og meget, meget mindre kød. Ifølge diverse rapporter bør vores kødration ligge på omkring 14 gram okse, svin eller lam om dagen. 15 gram, det svarer nogenlunde til den portion bacon, du drysser over blomkålssuppen på de dage, hvor du er stolt over, at der ikke er kød på bordet men blot suppe.
Kødet er en hel naturlig del af det, som danskerne forbinder med det gode liv, derfor er det naturligvis svært at holde op med at spise kød. Men vi står i en situation, hvor vi faktisk har pligt til at spise mindre kød. Problemet er, at vi ikke kan se de direkte konsekvenser, af det vi gør. Vi falder ikke om eller bliver oversvømmet, fordi vi spiser kødsovs i aften. Konsekvenser er, for de allerflestes vedkommende, nogen der ligger laaaangt ude i fremtiden. Så vi lukker øjnene, og lægger problemerne over i hænderne på andre. Vi forestiller os, at der er forskere, der løser problemerne og opfinder en ko, der ikke udleder CO2. En anden tanke er, at selvom jeg ændrer mine vaner, er det kun er en dråbe i havet, så hvad hjælper det? Og hvad med min nabo, der fortsætter kødfesten? Vi bilder os ind, at det ikke betale sig. Men det kan betale sig, og det kunne også tænkes, at vi alle fik det bedre, hvis vi spiste blot en smule mindre kød.
Hvis vi allesammen spiser lidt mindre kød, kan det være vi slipper for at spise det her.
Tilbage på den italienske restaurant er pizzaen meget velsmagende, men spagetti carbonara, der er her er med erstatningsost, erstatningsæg og erstatningsbacon, må de gerne beholde for sig selv. Så meget hellere en spagetti med svampe, auberginer, tomat eller græskar.
I dag er der en vegansk bowle med hummus, grønkålssalat, rødkålssalat, og stegte
græskar på menuen. I stedet for græskar kan man bruge søde kartofler. De enkelte salater kan spises sammen eller hver for sig og som tilbehør til lidt kød. 

Rødkålssalat
50 g mandler
½ lille rødkål
2 spsk æbleeddike
2 tsk sukker
Salt, peber
5 stilke persille
5 tørrede figner
Hak mandlerne og rist dem på en tør pande. Skær rødkålen i tynde strimler på en mandolin. Knug eddike, sukker, salt og peber i rødkålen. Hak persille og figner og vend den i salaten. Drys mandler over.

Grønkålssalat
150 g ribbet grønkål
50 g hasselnødder
2 spsk olie eller nøddesmør
2 spsk vand
1 tsk sukker
Salt, peber
1 tsk piment de Espette

Blend alle ingredienserne sammen og smag til med salt og peber. Drys piment de Espette over ved servering.

Hummus
1 dåse kogte kikærter ca. 250 g
75 ml lage
2-3 spsk chiliolie
1 fed hvidløg
Salt, peber

Blend alle ingredienserne sammen og smag til med salt og peber.

Bagte græskar
1 lille hokkaidogræskar
1 spsk chiliolie
1 tsk piment de Espette
1-2 spsk citronsaft
2 tsk sukker el. honning
Salt, peber

Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Skær græskaren i både og vend den i olie, piment de Espette, citronsaft, sukker, salt og peber og bag græskaren i ca. 20 minutter.

Teksten har været i Flensborg Avis i oktober 2019.

Spinner du spækken væk?



Madskribenten går til spinning for at holde julespækken væk. Hvad går du til?

Vi er til søndagsmiddag, og snakken falder på, hvordan vi holder os i form, så vi ikke kommer ud af december måned med julemandsmaver og nissekonekinder. 
-Jeg gik til spinning i Skala, siger min bordherre Anders.
-I Skala? Spørger jeg undrende.
-Ja, man bliver meget øm i benene af spinning, jeg kan sagtens mærke den måde det syrer til på, fortsætter han.
-Men Anders, det sportsstudie du taler om, at du gik til spinning i, det må da være lukket for mindst 10 år siden. Jeg gik der, før vi flyttede til Flensborg. Og Skalabygningen den er da også revet ned for mange, mange år siden, siger jeg og kigger på ham.
-Nåår ja, det kan godt være, det er lidt tid siden. Jeg fandt også mit lycraudstyr bag i skabet, da jeg flyttede, og det var sådan nærmest smuldret, siger han og kigger ned i den gryderetten og kartoffelmosen.

Hvordan har du det med motion? Dyrker du det for fornøjelsen eller sundhedens skyld, for at få tiden til at gå, eller blot fordi det er en helt naturlig del af dit liv? Kan du svare ja til en af disse grunde, er du på det rigtige spor. Dyrker du slet ikke nogen form for motion, burde du se at komme i gang. Og motion er ikke golf, indendørsfodbold eller Stram op. Det er lige så meget gåture, havearbejde eller cykling til indkøb og arbejde. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vi dyrker motion mindst 30 minutter hver dag med moderat intensitet. Det svarer til, at vi føler os lettere forpustet, men godt kan føre en samtale. Når du det, hver dag?
Du bør også dyrke motion mindst to gange om ugen i 20 minutter med høj intensitet, hvor du bliver så forpustet, at du kun kan tale i korte sætninger.
Jeg kan garantere jer for, at jeg ikke ”kan samtale”, når jeg dyrker spinning, og der er nok heller ikke nogen, der er interesseret i at komme i nærheden af mig, for sveden vælter af mig. Jeg bryder mig generelt ikke om at sidde i et lille mørkt lokale og trampe i pedalerne til øredøvende teknomusik, omgivet af 25 storsvedende mænd og kvinder i meget stramt tøj. Men jeg bryder mig om den fornemmelse jeg har, når jeg er færdig med timen. Når jeg har været i bad og måske oveni købet dampbad. Så er jeg så meget ovenpå, at jeg nærmest svæver.

Min bordherre Anders er kommet tilbage på cyklen igen, iført nye cykelshorts, for han var vist vokset ud af de gamle. Så nu vi sveder om kap flere gange om ugen i det lokale fitnesscenter.

Opskrifter er inspireret af den skønne menu, vi fik serveret til søndagsmiddagen og ikke mindst den dejlige dessert. Hovedretten er med en smule lammekød, kikærter og masser af grøntsager. Desserten er meget nem, men den skal tilberedes lige før servering.  

Efterårsgryde
6 personer
Hovedret
Nem
1 time og 15 minutter

2 løg
2-3 fed hvidløg
300 g lammekød fra skulder, bov eller kølle
Olie til stegning
1 spsk tomatpure
1 dåse flåede tomater
500 ml bouillon
1 aubergine
200 g græskar
300 g champignon
1 dåse hvide bønner eller kikærter
Salt og peber

Drys
1 dusk persille
50 g valnødder
1 æble
2 spsk olivenolie
evt. 1 fed hvidløg

Tilbehør kartoffelmos og frisésalat med æbler

Pil og hak løg og hvidløg. Skær kødet i mundrette stykker. Sauter de to slags løg og kød i olie, til kødet er brunt. Hæld tomatpure og eddike på og herefter flåede tomater og bouillon. Kog op og skru ned for varmen. Skær aubergine og græskar i terninger og halver champignonerne og hæld grøntsagerne i gryden sammen med bønner. Krydr med salt og peber og lad det simre i ca. 30 minutter til kød og grøntsager er møre. Hak persille, valnødder og æble og bland det med olie og hakket hvidløg. Server kartoffelmos og drys til den varme ret.

Brunede æbler i rosmarin
6 personer
Dessert
Nem
20 minutter

500 ml god vaniljeis
6 æbler
3 spsk sukker
25 g smør
100 ml fløde
Nålene fra 1-2 stilke rosmarin

Tag isen ud af fryseren.
Skær æblerne i kvarte, fjern kernehuset og skær æblet i terninger.
Varm sukker på en pande, uden at røre i det.
Tilsæt smørret og rør rundt.
Rør fløden i.
Hæld æbler og rosmarinstilke på panden og rør rundt et par minutter.
Server straks med is til.


Hjemme igen

Jeg er flyttet til København, hvor jeg har fået en varm velkomst. Men jeg savner Flensborgs kulinariske udvalg af stort og småt.

-Velkommen hjem, hvor er det dejligt at have jer tilbage i København, siger damen, der står overfor mig med varme og kærlighed i stemmen. Hun breder armene ud og suger mig ind i hendes kæmpe favn. Hun slipper grebet, ser mig i øjnene, griber mig om ansigtet og kysser mig på begge kinder.
Jeg prøver forsigtigt at sige, at jeg såmænd har følt mig hjemme i Flensborg de sidste 17 år, men det overhører hun fuldstændigt. Hun kalder på sin svigerinde, der kommer løbende, og så får jeg samme tur en gang til.
Til min mands indsættelse som sognepræst i Garnisonskirken var der 475 gæster. Kirkens menighed, tidligere kollegaer, gode venner, bekendte, deres forældre og børn og deres venner mødte op søndag formiddag for at opleve denne københavnerbegivenhed. Vi har, med andre ord, fået den varmeste velkomst.

Men vi er ikke flyttet hjem, vi er nærmere flyttet hjemmefra, og selvom vi taler sproget noget bedre her end i Flensborg, er der stadig mange ting, vi skal have lært. Hvor køber man ind og ikke mindst, hvad køber man? Der er minimælk, skummetmælk, letmælk og sødmælk i en konventionel variant, en økologisk, en fra jerseykøer, en der er blevet malket indenfor de sidste 24 timer og en fra det lokale mejeri. Hvorfor er der så meget discount, skohylder, duftlys og hundekurve i supermarkedet, der hvor der burde ligge pølser og pastavarianter? Og hvor er slagteren, hvor jeg kan købe fire skiver røget skinke i den tykkelse, jeg bryder mig om, og en lille bøtte Fleischsalat til min frokost? Hvor er markedet med de lokale producenter, hvor man kan holde sig opdateret med, hvad der er i sæson netop nu?
København er skøn, og snart lærer jeg, at det er her, jeg har hjemme. Indtil da savner jeg Flensborgs helt fantastiske udvalg af god mad og de dejlige folk, der bor der.
Dagens ret er en vegansk ret, det er nemlig ret hipt her i hovedstaden.  Gulerodssuppen er med linser, kokosmælk, karry og koriander. Er koriander, det værste du ved, og syntes du bare, det smager af sæbe, skifter du den ud med persille og kokosmælken ud med fløde, så er suppen ikke vegansk mere, men blot vegetarisk. 

Gulerodssuppe
2-3 personer
Hovedret
Nem
45 minutter
Vegansk/ vegetarisk


1 løg
2 fed hvidløg
400 g gulerødder
olie til stegning
1 tsk stødt ingefær
1 spsk karry
750 ml bouillon
150 ml kokosmælk/ fløde
150 g kogte linser i alt

Karrykerner
50 g solsikkekerner
1 tsk karry
1 tsk sukker
¼ tsk salt
½ tsk chiliflager

Koriander eller persille til servering
Brød

Pil løg og hvidløg og skær det i terninger.
Skræl kun gulerødderne, hvis de er gamle, ellers er det nok at vaske dem og skære toppen af.
Skær gulerødderne i skiver. Gem 1 lille gulerod til servering.
Varm olien i en rummelig gryder, hæld løg på og lad dem blive klare.
Hæld hvidløg, gulerødder, ingefær og karry i gryden og rør rundt et par minutter.
Hæld bouillon, kokosmælk og 100 g linser på og kog op. Skru ned og kog tilgulerødderne møre.
Blend suppen og smag til.
Skær den sidste gulerod i små terninger og hæld den i suppen sammen med 50 g linser lige før servering.
Rist solsikkekerner på en varm pande. Hæld karry, sukker og salt på og rør rundt til sukkeret er smeltet. Hæld chili på og afkøl. Drys kernerne over suppen, og spis brød til.

Teksten har været bragt i Flensborg Avis i oktober 2019.


mandag den 22. juli 2019

To good to go

Min datter og to veninder er i sommerhus hos min mor, og hun får dem sendt afsted efter brød.



Min mobil ringer, det er MOR.
-Ihh, nu skal du høre. De har også fået Too Good To Go hos købmanden her i Havnsø, og pigerne har lige været nede og hente en pose. Du gætter aldrig, hvor meget de fik med hjem? Jeg når aldrig at gætte, for min mor fortsætter talestrømmen.
-De fik et gulerodsbrød og mindst 17 stykker wienerbrød. Der var kanelsnegle, chokoladeboller, ”bagerens dårlige øje” og wienerbrød med hindbærmarmelade.
-Hold da op, får jeg listet ind.
-Ja, og ved du hvad, jeg spurgte, om vi ikke skulle dele med naboerne, men det mente pigerne, bestemt ikke at vi behøver. De er helt sikre på, at vi nok skal få det spist. 

Min mor er vild med Too Good To Go. Hun syntes, det er helt fantastisk, at hun for 29 kroner kan rydde en hylde hos bagerne og fylde sin fryser op med brød, som vi så skal spise i tide og utide. Hun frekventerer ofte Reinh. Van Hauen bageri og Emmerys i København. Hun har prøvet at hente sandwich og sushi, og det hele er vidunderligt. Og nu er denne herlighed også nået til DagligBrugsen i Nordvestsjælland.
Men det er ikke kun i Danmark, at man kan købe de varer, som butikkerne ikke har fået solgt. Too Good To Go er kommet til Flensborg, og i sidste uge møder jeg min veninde. Hun har netop været i Real i Fördepark for at hente en pose varer til 3,5 euro. Vi aftaler, at hun skal ringe dagen efter og fortælle, hvad der er i posen.
-Jeg har fået 1 pose gulerødder, der skulle bruges med det samme, en pakke tricolore paprika, hvor den grønne havde et par brune pletter, 1 net almindelige løg og 3 melede æbler. Altså basisvarer og ikke noget jeg vil køre efter en anden gang. Måske ændrer udvalget dagligt? Spørger hun.
-Det gør det sikkert.
Jeg har hentet en portion frokost hos Esszimmer på Ochsenmarkt i Flensborg. Det koster 3-4 euro, og kan man lide god solid tysk mad, er det lige i skabet. Nordsee er med, og mens jeg sidder og skriver på denne klumme, kan jeg se, at Klosterbäckerei i Mathildenstraße også er kommet med, og at jeg kan hente en lykkepose, som de kalder det, for 3 €.
Hvad er der tidligere sket med de varer, kunne man tænke? Der er sikkert mange af dem, der er landet hos Tafel. Men jeg er helt sikker på, at der er nok til alle, der henter hos Tafel, min mor og dem der godt kan lide et godt tilbud.
Du får lige opskriften på Too Good To Go-kugler, der blev delt med naboerne.



Too Good To Go kugler 

Sød snack
Nem
20 minutter

400 g daggammelt wienerbrød
25 g smør
3 spsk kakaopulver
2 tsk chiafrø
50 g rosiner
havregryn til drys
evt 1 tsk romessens

Skær wienerbrødet i mindre stykker og blend det med smør, kakaopulver, chia, rosiner og evt romessens til en masse.
Rul små kugler i havregryn og stil dem på køl til de skal serveres.

fredag den 19. juli 2019

Ferie, ferie, ferie



Den danske sommer er lunefuld, kold og våd, men opgiv ikke, det skal nok blive godt vejr.


Jeg ligger i annekset til min mors sommerhus. Klokken er 7.36, og regnen banker mod taget. Det må
være den lyd, der har vækket mig, for normalt ville jeg sove til klokken ti, hvor min mor ville komme og vække mig med en kop sort kaffe og sige, at morgenmaden havde været færdig en times tid. Det er ikke nogen grim lyd, regndråberne, egentlig er den både beroligende og behagelig, og jeg ligger lidt og kigger op på de hvidmalede loftbrædder, den gule natlampe og på reolen med rækken af slidte børnebøger, som mine børn og jeg kan udenad. Her dufter af vådt græs og træbrædder. Jeg kan høre min ene datter sove tungt, og den anden mumler i søvne. Det er alt sammen, lige som det skal være, faktisk kommer jeg ikke meget tættere på at være lykkelig. Men som i alle eventyr er der lige en slange eller hurdle, vi skal igennem. Og denne er, at vi er i begyndelsen af juli, det er 12 grader, og jeg holder SOMMERferie med mine tre børn i min mors mikroskopiske sommerhus en spytklat fra stranden.
Før i tiden sendte vi postkort, der kom frem, uger efter vi selv var kommet hjem. Nu følger vi med i de daglige opdateringer på de sociale medier. Her er postkortet fra Havnsø strand med udsigt over Nexelø.
Jeg overvejer, hvad vi skal lave i dag. Vi skal næppe ligge på stranden og bygge sandslotte, stå på hænder i vandet og se hvem der kan dykke længst. Vi skal heller ikke ro kajak med naboen, fange krabber med den anden nabo eller hente mega store isvafler i is-huset på havnen. Min krea-mor vil sikkert foreslå, at vi tegner akvareller af Nexelø, lære at skive med kalligrafi-pen eller maler Mandela-mønstre på flade sten. Min ældste datter vil elske de tre aktiviteter, og vi vil ikke kunne få øjenkontakt med hende og min mor i dagevis, hvis de gik i gang. Så er der de to andre børn og mig. Jeg ville sylte, bage, koge og brase med dem. Men køkkenet er, som nogen måske fra en tidligere klumme kan huske, meget lille, og hvis vi er mere end to derude, kan vi ikke vende os, uden at have lavet en koreografi. Så det med at bage kager eller sylte solbær og hindbær, er ikke noget vi gør samme men hver for sig.
Jeg må have inspiration udefra, så jeg griber efter min telefon for at se, hvad mine venner og bekendte har bedrevet det sidste døgns tid. Jeg bliver først bombarderet med billeder af smilende og vinkende mennesker i biler og lufthavne på vej ud i Europa. Andre er ankommet til Porto Soller, Pisa, Luca og Sifros. De kører storsmilende på scootere og el-cykler op ned af bjerge omgivet af pinjer og cypresser. De sidder på altaner med Aperol-spritz så store som badekar, at de dækker for udsigten til det azurblå Middelhav. De hygger sig på cafeer, hvor de drikker espresso macchiato og spiser små delikate kaffekager med lysebrun creme. Andre sidder på strandrestauranter og drikker retsina og spiser souvlaki. Der er nogen, der sejler ud for Krk og guffer cevapcici i sig. Solen skinner på alle billederne, de er alle sammen solbrune, og de smiler lykkeligt til hinanden. Jeg ligger under den tunge dyne i annekset og bliver en lilllle smule misundelig, det indrømmer, jeg gerne.
Jeg må være døset hen, for nu står min mor i døren med den dampende varme, sorte nescaffe.
Så er der morgenmad, siger hun og puffer blidt til pigerne.
Klokken er blevet ti, regnen er forsvundet, og solen skinner ind gennem det grønternede gardin.
Jeg hopper i badedragten og løber ned i vandet. Det er klart og koldt på den gode danske måde. Sandet er finkornet, og der er ganske få krusninger på havet. Resten af dagen går i pendulfart mellem drømmesengen og stranden. Det er vindstille, så tre af os spiller ”500” på terrassen, mens min mor og datter maler og laver collager. Alt er lige som det skal være.
God sommer. 

Teksten har været bragt i Flensborg Avis den 19. juli 2019

mandag den 8. juli 2019

Indkøbslisten



Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har nævnt i mine klummer Flensborg Avis, at man altid bør skrive en seddel, når man skal købe ind. Det er så irriterende at være gået i byen efter bagepapir og smør og så komme hjem med 500 g bønner og 2 liter mælk. Så da min mand skal holde et arrangement, hvor deltagerne skal tilberede en tre retters menu, beder han mig om at skrive en indkøbsliste. Men den skal skrives tydeligt.

-Har du skrevet den? Spørger min mand lettere irriteret. Det er ikke første gang han efterspørger den indkøbsliste, han skal bruge, når han skal ud og købe ind til Herreværelset, der finder sted i aften. Nu står han og hunden i døren og er på vej ud og gå tur og købe ind, og de vil meget gerne have sedlen med.
-Jeps, jeg har skrevet den, siger jeg og vifter med det aflange stykke papir.
-Der står også noget på bagsiden, siger jeg.
Min mand bliver helt træt. Øjnene trækker sig tilbage, panden får dybe rynker og munden bliver lille og stram.
-Hmff, siger han, tager modvilligt imod sedlen og lunter ud af døren. Udsigten til at skulle igennem kolonial-, grøntsags-, oste-, mælkeprodukt- og kødafdelingen i Citti Markt fylder ham bestemt ikke med glæde, nærmere tritesse.
Jeg elsker at købe ind. Jeg syntes, det er herligt at slumre rundt og finde lækre sager, og jeg er ligeglad om det er på Wochenmarkt eller i Lidl. Jeg kan godt lide kombinationen. Jeg holder mig aldrig til min indkøbsseddel, men lader mig lokke af gode tilbud og nye produkter. Min mand derimod køber KUN det, det står på sedlen. Selvom han lige taget det sidste af mælken, køber han det ikke, hvis det ikke står på listen. Det kunne jo være, at jeg skulle ud og lave en reportage fra en bondegård og derfor fik et par liter mælk med hjem.
Efter et par timer kommer min mand hjem. Han koger, og det er ikke fordi at temperaturen er meget over 17 grader.
-KOM, KOM, kom herhen siger han.
Jeg rejser mig og går hen til køkkenbordet.
-Hvad står der dér? Spørger han hidsigt. Han banker pegefingeren ned på sedlen og har nærmest fråde omkring munden.
-1 nedlag, 750 g rometer, 1 kaaurk, 125 g nucola, og hvad i alverden er tun i dale og nisenjs/Baiser,?
Jeg når ikke at høre det sidste, for jeg er ved at tisse i bukserne af grin og løber ud på toilettet.
Da jeg kommer tilbage, er han ikke kølet af endnu.
-Og hvordan er det, du har delt den liste op? Efter grøntsagerne dukker der pludselig 2 citroner op. Hvorfor står de ikke ved de andre grøntsager? Og jeg havde også glemt mine briller, siger han, mens han damper af.
-Undskyld, der står 1 agurk, 750 g tomater, 125 g rucola, tun i dåse og det sidste er marengs. Det hedder Baiser på tysk, så jeg skrev det til dig, hvis du ville spørge efter det, siger jeg med lillepigestemme og bukker hovedet.
-Ja, agurk, tomater, rucola og tun har jeg købt, men den sidste gåde kunne jeg simpelthen ikke løse.
-Det er helt fint, siger jeg og smutter ud og køber marengs. Jeg kommer tilbage med margens, 1 pose kæmpe muslingepastaer, et stykke lagret gouda og en vandmelon. Det var ikke det der stod på min indkøbsliste, men det skal nok blive spist.
Menuen til herrerne i Herreværelset stod på Gazpachosuppe, Vitello tonnato og Eton mess, som herrerne tilberedte, mens de talte om ironi. 


HERREVÆRELSET

Herreværelset er et nyt mødested for mænd i alle aldre. Vi laver mad, spiser og snakker om løst og fast, evt. med oplæg.
Tanken er at skabe et frirum for mænd med hver deres historie og for samtale uden forudsætninger.
Vi ses i menighedslokalerne i Stuhrsallee 17 i Flensborg . Den sidste gang med Jacob Ørsted er den 29. august, kl. 18:30. Pris: 5,00 €.
Tilmelding til præst Jacob Ørsted på tlf. 0461 56446 eller email: oersted@kirken.de 


Teksten har været i Flensborg Avis.