søndag den 22. maj 2016

Da de hvide asparges blev TV-stjerner




I sidste uge var Danmarks Radio på besøg i Flensborg og Freienwill. De vil finde ud af, hvorfor de hvide asparges er glemt i Danmark, når vi har et nærmest religiøst forhold til dem i Tyskland.

-Vi vil gerne finde ud af, hvorfor danskerne ikke spiser lige så mange asparges som tyskerne. Tror du, der er nogle gastrointeresserede blandt mindretallet, der vil hjælpe os med en aspargesfest til Madmagasinet på DR1? Et aftenskolehold, en madklub eller lignede? Spørger Morten Brink Iwersen, der er journalist på Danmarks Radio.
-Tjaa, jeg skriver om mad i Flensborg Avis, og jeg holder madkurser for Foreningen Norden. Men jeg vil da gerne høre mig omkring, om der er andre, der beskæftiger sig med mad, svarer jeg.
-Hmmm, hvis du kommer i tanke om nogen, må du gerne ringe, svarer Morten Brink Iwersen og lægger på.
Hvad var det, tænker jeg og sidder lidt med telefonen i hånden.
Ugen efter ringer han igen.
-Det er jo helt vildt som tyskerne elsker asparges. Der bliver udpeget aspargesprinsesser, der er aspargesfester, og så har restauranterne de vildeste menukort, kun med asparges. Jeg har lige set en restaurant, de havde en aspargesbuffet- tænk dig – en hel menu kun med asparges, siger Morten Brink Iwersen ivrigt.
-Ja, der er et stort hype omkring asparges i Tyskland. I gennemsnit spiser hver tysker 1,4 kilo asparges om året. Og de fleste kan få dem meget lokalt. Vi er også så heldige, at vi lige uden for Flensborg, har en familie der dyrker asparges, siger jeg.
-Tror du, det er nogen, der vil være med i udsendelsen? Spørger Morten Brink Iwersen.
-Det tror jeg bestemt. Det er Uwe Hardt og Heike Nebbe, der har Flensburger Landspargel, og Heike er lærer på Lyksborg Danske skole, så hun taler selvfølgelig dansk, forklarer jeg.
-Det er for vildt, perfekt, nærmest råber Morten Brink Iwersen ind i røret og fortsætter.
- Og så tænkte vi på, om du ikke vil være med som eksperten, der udtaler sig om, hvorfor tyskerne spiser så mange asparges?
-Nej, det kan der ikke blive tale om. Jeg er ikke ekspert i tyske madvaner. Men jeg kan fortælle, om det jeg ser her i byen, og hvad jeg har oplevet i blandt andet Baden, som også bugner med asparges, siger jeg.
-Det er også helt fint, siger Morten Brink Iwersen, der også gerne vil vide, hvor vi køber asparges.
-Vi køber asparges på markederne i Sydslesvig, og så køber vi dem i de små aspargeshuse, som producenterne sætter op rundt omkring i byen, fortæller jeg. Der er jo ingen grund til at sige, at jeg også køber nogen i Sky og Lidl når jeg ikke orker at gå flere steder på én dag.
- Og hvordan det kan være at, de ellers så sparsommelige, tyskere, vil bruge så mange penge på hvide asparges? Spørger Morten Brink Iwersen.
-Ja, det er jo et stort spørgsmål. Men aspargessæsonen er kort og man finder desuden ikke andre grøntsager, der smager af hvide asparges. De grønne asparges har smag af andre grønne grøntsager, som bønner og ærter. Der er vist også noget med, at de hører til de med til de madvarer, der går under betegnelsen afrodisiaka, siger jeg. 
-Fantastisk, det bliver stort, vi glæder os meget til at komme og besøge jer. Vi mødes på Südermarkt på onsdag klokken 11, siger Morten Brink Iwersen.
-I skal være velkommen, siger jeg og ved ikke helt, om jeg glæder mig eller skræmmes ved tanken om at skulle optræde på dansk tv.

Hvis du vil se, hvordan det gik, kan du se Madmagasinet på DR1 onsdag den 25. maj.

Er dine grønne asparges helt friske, kan du nøjes med at skælle den nederste del, i stedet for at knække den af


Butterdejssnack


Nem
Uden kød
45 minutter
4 personer
Snack til vinen/ tilbehør til forret

Ca. 3 grønne og 3 hvide asparges
1 rulle butterdej
1 æg
50 ml cremefraiche
50 g parmesan
salt, peber

Tænd ovnen på 210 grader.
Skræl det nederste af de grønne asparges eller knæk den træge ende væk og kasser den. Skræl de hvide asparges fra hovedet og ned. Rul butterdejen ud på bagepapir på en bageplade. Skær dejen i 12 firkanter. Rør æg og cremefraiche sammen. Smør det på butterdejen. Skær de to slags asparges i stykker der passer til butterdejen. Kog asparges møre i letsaltet vand i 4 minutter. Tag asparges op og dup dem tørre i et viskestykke. Fordel asparges på butterdejen. Riv osten og drys den over. Krydr med salt og peber. Bag butterdejen i ca. 12 minutter, til de bliver lysebrune. Server lune eller afkølede.

Grønne asparges med katerskinke og æg

Nem
45minutter
4 personer
Forret

8 friske grønne asparges
4 æg
4-8 skiver røget skinke
olie, eddike
salt, peber

Skræl asparges i lange tynde strimler. Halver hovederne på langs. Hæld kogende vand over aspargesstrimlerne. Lad dem ligge et minut. Hæld vandet væk og hæld koldt vand over. Pocher æggene eller kog dem smilende. Hæld vandet fra asparges og dup dem tørre. Fordel dem i 4 dybe tallerkner, skær skinken i mindre stykker og drys dem over aspargesene. Dup lidt olie og eddike over, krydr med salt og peber. Læg æggene på salaten og server straks.



Aspargestip

Du kan høre om aspargesene er friske ved at gnide dem mod hinanden. Hviner de- er de friske.

Du kan skrælle aspargesene om morgenen og pakke dem ind i skrællerne og et viskestykke og opbevare dem i køleskab til de skal bruges.

De hvide asparges skal skrælles, og det nederste stykke skal brækkes af, hvis det er trægt. Hvor meget de skal skrælles afhænger af, hvor friske de er.
Hvis du er i tvivl om, hvor meget du skal skrælle væk, kan du prøve at brække aspargesen over. Hænger der noget af den yderste skræl ved, skal der mere af.

De grønne asparges skal ikke skrælles, men det nederste stykke skal brækkes af her. Køber du helt friske grønne asparges, behøver du ikke knække det nederste stykke af, du kan nøjes med at skrælle det.

FOTO: Gertrud Sabroe Termansen til Flensborg Avis den 20. maj 2016

torsdag den 19. maj 2016

Turen går til Krakow


Turen går til Krakow

 
De runde sesambrød bliver solgt fra små boder rundt omkring torvet
-Hvor skal I hen i ferien? Spørger en kollega mig interesseret.
-Vi skal til Krakow, siger jeg glad.
-Hvor? Spørger hun.
-Krakow i Polen, siger jeg.
-Hmmm, hvordan er I kommet på den ide? Spørger hun søgende.
Først nu hører jeg underen i hendes stemme.
-Jo, min svigermor var ansat på den danske ambassade i Warszawa i begyndelsen af 1960-erne. I weekenden tog de på tur til Krakow. Det har hun nogle meget festlige og gode minder om, som hun gerne vil genopleve. De spiste god mad, drak masser af drinks, de dansede og så kørte de i hestevogn, forklarer jeg.
-Ja, det giver jo mening, siger hun.
Hos den næste jeg fortæller om vores næste rejsemål, er der også nogen minder der dukker op.
-Ja, der var jeg med min folkeskoleklasse, vi skulle besøge Auschwitz. Det sidder stadig i mig, siger hun og kigger ned i jorden.
Og hun er ikke den eneste der har været i Krakow på grund af den største, tyske koncentrationslejr, der ligger ca. 70 kilometer fra byen. I Krakow myldrer det med børn og unge, der er på klassetur til Auschwitz-Birkenau, som museet hedder i dag. 

Vi tager ikke til Auschwitz denne gang, men besøger i Schindlers fabrik, der ligger 10 minutter fra centrum. Her er også propfyldt med teenagere. De opfører sig helt teenageagtigt. Løber hujende gennem gangene, fniser og lige pludselig er de stille og eftertænksomme. De kalder deres venner til sig og diskuterer de alvorlige temaer. Musset er fornylig restaureret og viser ikke udelukkende, som man skulle tro, en udstilling om Schindler fabrik og gerninger. Museet er et  bymuseum, der fortæller om vilkårene i Krakow under besættelsen. Det gør det ikke mindre spændende.
Det moderne museum MOCAK har til huse i nabobygningen. Da vi besøger stedet er en af de udstillede genstande et neonrør bøjet med teksten ”Kunst macht frei”. MOCAK har en fin café, hvor man kan skylle indtrykkene ned med en kop kaffe eller noget stærkere. 

Zapiekanka med rosiner og røget ost
Udenfor museerne holder der små golfvogne med plads til 4-12 personer. De kører rundt som mini-turistbusser, og kan hyres for en slik. Vi skal kun ind til den jødiske bydel, og får chaufføren overtalt til at køre os den lille tur. Vi kører maksimalt 30 kilometer i timen, men i en vogn med voksdug som vægge og et bræt som sæde, virker det som en tur i rutschebanen. Chaufføren underholder og fortæller, hvor vi skal spise, drikke og købe ind. Midt i morskaben stopper han på pladsen Bohaterów Getta. Her er opstilling af tomme stole, der er et symbol på de ejendele jøderne efterlod, da de blev sendt til udryddelseslejrene i 1942. Vi stiger ud af vognen og går stille rundt, inden vi i hæsblæsende fart bliver kørt videre til det jødiske kvarter Kazimierz. 

Her mærker man tydeligt at Krakow besøges af næsten 10 millioner turister om året. Her er mange restauranter, og det er svært at skelne skidt fra kanel. Så vi ender med at spise en Zapiekanka på Plac Nowy – Den nye Plads. I rotunden midt på pladsen er der små vinduer, hvorfra man bestiller og modtager sin Zapiekanka. En Zapiekanka er et stort stykke flutes dækket med for eksempel røget ost og spinat. De lokale vælger at toppe delikatessen med ketchup. Rotunden der er bygget i 1900 blev brugt til jødisk slagterudsalg indtil krigen. Nu er der salg af den polske pizza dagen og natten lang. Jeg tror den smager bedre, hvis man har drukket en del piwo inden. På pladsen er der små støvede boder med souvenirs, hjemmelavede tingeltangel og grøntsager. Rundt om pladsen er der barer og caféer, og om natten er det her man fester. Det ses og lugtes tydeligt. 

Den krakowske pizza Zapiekanka købes i de små huller i muren
Fra Plac Nowy bevæger vi os mod Rynek Glowny. Pladsen er fra 1200-tallet og Europas største markedsplads. For hvert skridt man tager mod byens hjerte, ændres stemningen. Det hele bliver pænere og mere poleret. Krakow kom igennem anden verdenskrig uden de store bygningsmæssige ødelæggelser, så Wawel-slottet, de utallige kirker og den smukke plads Rynek Glowny står imponerende flot. Midt på Rynek Glowny ligger der en stor, smuk bygning. Det er den over 500 år gamle klædehal- Sukiennica. Tidligere blev der handlet krydderier og silke, nu er den fyldt med russiske babushkadukker, rav, glas og broderi til turisterne. Rundt om pladsen sidder turisterne og nyder deres kaffe og piwo, mens de kigger på unge, adrætte artister som underholder med hiphop og akrobatik. Det er også her på Rynek Glowny at hestevognene holder til. Unge, smukke damer sidder på kuskebænken og lokker kunderne til. Så snart der er gået en turist i fælden, kommer der en lille mand løbende og overtager tøjlerne. Men det er såmænd også i orden.


Min svigermor har udset sig en hvid karet, og vi bliver hjulpet op i vognen. Der er plaider og puder til alle, og så
Tag en droche på Rynek Glowny
begynder turen gennem byen. Den unge dame underholder og fortæller om de bygninger, vi kører forbi. Hun leder vores øjne hen på tegninger over dørene, der er for de ordblide postbude! Hun fortæller om kirker med jugendmalerier og glasmosaikker og drager på Wawel-slottet. Hun fortæller om byporte og told. For en kort tid kan vi lægge guidebogen væk og nyde byen, mens vi bliver godt underholdt.
Vi bliver sat af på pladsen igen, og svigermor er glad. Nu mangler vi kun, at komme ind i alle de kirker vi lige er kørt forbi. Men inden det må vi have frokost, og den bliver indtaget på en bænk i parken Planty, der løber ligger rundt om Krakóws gamle bymidte. En grøn oase i Polens kulturelle hovedstad.


Turistens polske køkken
Menukortene i Krakow er domineret af pierogi, der er en pastapakke med fyld. Det minder om store ravioli og maultaschen. Fyldet er meget varieret med for eksempel kartoffel, svampe, surkål eller kød. Men det er ofte svært at smage forskel. Pierogi koges og kan efterfølgende steget på panden eller frituresteges. Pierogi serveres ofte med ristede løg.
Rødbedesuppe Barszcz czerwony er en klar suppe med stykker af rødbeder og rodfrugter i og eventuelt også pierogi, nudler eller et æg.
Der er mange syltede agurker, syltede grøntsager og syltet kål, som man får serveret som snack.

Gå en tur igennem de gamle klædehaller på Rynek Glowny
Flyv og bo i Krakow
Norwegian flyver direkte til Krakow fra København. Vi købte biletterne cirka 2 måneder før afrejse og betalte 50 euro/retur pr. person. http://www.norwegian.com/dk/
Bo i gåafstand fra Rynek Glowny. Der er masser af hoteller.

Bonustip
Hvis du rejser fra Københavns lufthavn, skal du huske at tage en madpakke med eller snuppe en sandwich i Lagkagehusets cafe. Den øvrige cafemad er dyr og dårlig.

Krakow fakta
Siden 1978 har Krakows bymidte været på UNESCOS liste over verdens kulturarv.
Krakow var Polens hovedstad fra 1038-1596
Der bor 750.000 i Krakow.
Det er Pave Johannes Paul 2.s hjemstavn


Runde sesambrød

10 stk.
2 ½ time
Middelsvær

100 ml mælk
200 ml vand
20 g gær
1 æg
2 spsk sesam
1 tsk salt
2 spsk honning
ca. 500 g hvedemel

2 spsk honning + 1 spsk vand til pensling
sesam til drys

Varm mælken i en gryde. Hæld vandet i og fjern gryden fra varmen. Smuldr gæren ned i en skål og opløs gæren i den lune mælk. Rør æg, sesam, salt og honning i. Ælt mel i til dejen er smidig og slipper skålen. Lad dejen hæve lunt og overdækket i 45 minutter. Ælt dejen igennem og del den i 10 stykker. Rul hvert stykke ud til en 40-50 cm lang pølse. Læg den dobbelt og sno den rundt. Saml den og læg lukningen ned af. Varm honningen op med vand og pensl brødene med honningen. Drys sesam over. Lad bollerne hæve yderligere 30 minutter og bag den herefter ved 210 grader i ca. 15 minutter. Afkøl dem på en rist og opbevar dem efterfølgende i en plasticpose.

Pierogi
Du skal bruge en lille håndpastapaskine eller en kagerulle

Til 4 personer som forret
Tid 1 time
Kræver tålmodighed

4 store løg
rigelig smør til stegning
100 g bacon
250 g spinat
ca. 150 g blåskimmelost eller 100 g parmesan
200 durum hvedemel
2 æg
1-2 tsk olie

Persille til pynt

Pil løgene og skær dem i tynde skiver. Smelt smørret på en stor pande og steg løgene bløde. Det tager mindst 20 minutter. Krydr godt med salt og peber.
Skær baconen i strimler og steg den.
Vask spinaten og damp den i det vand der hænger ved. Afkøl den. Smuldr eller riv osten.
Hæld mel i en skål. Slå æggene ud i melet og ælt dejen sammen med olien. Ælt gerne i 5-10 minutter. Dejen skal ikke være for tør. Læg dejen på køl i 15 minutter. Del dejen i mindre stykker. Kør dejen gennem pastamaskinen, så det bliver en tyk lang plade. Gentag således at dejen bliver tyndere og tyndere. Læg dejen på bordet. Læg en lille portion spinat og ost på. Krydr med salt og peber. Dæk med dej og skær pastapakken til. Gentag til der ikke er mere dej og fyld.
Kog pastapakker i kogende, saltet vand i cirka tre minutter. Server varme med ristede løg og bacon. Pynt med persille.

Artiklen har været bragt i Flensborg Avis den 6. maj 2016
Foto fra Krakow Louise Dandanell Ørsted
Madfoto Gertrud Sabroe Termansen

mandag den 2. maj 2016

De sande forårsbebudere


Vi er inviteret til den fineste konfirmationsfest. 
Gæsterne myldrer ind i den store hall, og tjenerne tilbyder mousserende vine, økologiske rabarberdrinks og snacks med jordskokker, ramsløg og sødt marineret svinekød. Forældrene har røde glædeskinder, og konfirmanden er helt i hvidt med udslået, blondt hår. 
Der er dækket op i stuen og pyntet med ranunkler. Vi sætter os ved de runde borde, og stemmerne stiger til himmelhøjder. Den stolte far byder velkommen, og så kommer kokken. 
Jeg bliver hurtigt i tvivl om, hvem der er hovedperson til dette arrangement. Er det manden med forklædet, der står og taler? Eller er det hende, der har bekræftet dåben tidligere i dag? Kokken taler, og taler, og taler. Han taler om forårsbebudere, nye kartofler, fjordrejer og det bedste af det bedste. Han taler om sousvide, vakuumpakning og emulsioner. Han fortæller om hvid chokolade, han bager ved 150 grader, rabarber han sylter, og is han laver på fløde nede i kælderen. Jeg overvejer at stoppe ham –som fadder har man vel et ansvar- men jeg gør det ikke. Og heldigvis, for der er ingen tvivl om, at konfirmanden er hovedperson. Det vidnede de øvrige fine taler også om. 
Men der er nogen, der må fortælle de moderne  hipsterkokke, at det er rigeligt med et menukort, for vi glemmer hurtigt, hvad det er, han fortæller. Men maden glemmer vi ikke, den VAR fantastisk. 

Inspireret af forårsbebuderne har vi kogt friske asparges og lavet en herlig tærte til. Og de røde rabarber kan nemt forvandles om til en smuldrekage. 

Aspargestip

Du kan høre om aspargesene er friske ved at gnide dem mod hinanden. Hviner de- er de friske.
Du kan skrælle aspargesene om morgenen og pakke dem ind i skrællerne og et viskestykke og opbevare dem i køleskab til de skal bruges.
Hvis du er i tvivl om, hvor meget du skal skrælle væk, kan du prøve at brække aspargesen over. Hænger der noget af den yderste skræl ved, skal der mere af.

Kogte asparges

1 kilo asparges
salt
1 skive citron

Knæk det nederste af aspargesen af og kasser det. Skræl aspargesene fra under hovedet og ned.
Kog aspargesene i saltet vand med en skive citron i cirka 5 minutter. De skal have bid. Dup dem tørre i et rent viskestykke og æg dem på et fad. Server dem varme eller lune til tærten.

 

Spinattærte

Dej
150 g mel
1 tsk salt
75 g smør

Fyld
250 g nye kartofler
500 g frisk spinat
50 g parmesan
3 æg
2 dl cremefraiche eller fløde
Salt og hvid peber

Hæld mel og salt i en foodprocessor. Hak smørret ned i melet. Lad maskinen køre til dejen samler sig. Kom eventuelt 1-2 spsk vand i. Læg dejen på køl i ½ times tid. Tænd ovnen på 200 grader. Rul dejen ud og læg den i en tærteform 22 cm i diameter. Prik huller i den med en gaffel og dæk med bagepapir og tærtebønner. Forbag tærtebunden i 15 minutter.
Rengør kartoflerne og kog dem møre i letsaltet vand. Skær kartofler i skiver. Vask spinaten og damp den i det vand, der hænger ved. Riv osten. Rør æggene sammen med cremefraiche og ost og krydr rigtig godt med salt og hvid peber.
Fjern bagepapir og tærtebønner fra tærtebunden. Fordel spinat og kartofler på tærtebunden og hæld ægge blandingen over. Bag tærten færdig i ca. 30 minutter.


Rabarbersmuldrerkage

450 g rabarber i tynde skiver
Smør til fadet
2 spsk rørsukker
75 g smør
75 g rørsukker
1 tsk kanel
1 tsk stødt ingefær
1 tsk kardemomme
50 g havregryn
1 spsk sesam
2 spsk mel, gerne spelt

Læg rabarberne i et smurt ovnfast fad. Drys sukker over og vend det rundt. Smuldr smør, rørsukker, krydderier, havregryn, sesam og mel sammen og fordel det over rabarberne. Bag kagen i 35 minutter ved 220 grader. Spis lun eller afkølet.

Tekst og opskrifter har været bragt i Kristelig Dagblad den 30. maj

søndag den 20. marts 2016

Sødt og godt


Hvis du vil være sund og slank og undgå huller i tænderne, så skal du holde dig fra sukker. Men vi du have marmelade, marengs, is og karamelliserede mandler, så må du til sukkeret.

Hele huset dufter sødt af ristede nødder og karamel.
-Nøjjj, her dufter for lækkert, hvad bager du? Spørger min datter, Amalie.
-Jeg bager flapjacks, siger jeg og tager formen ud af ovnen.
-Er det til os? Fortsætter hun.
-Ja, det er til jer, siger jeg.
Amalies øjne lyser op. Hun sætter vand over til te og sætter sig til rette ved spisebordet. Amalie har altid elsket sukker, og da hun var mindre, fandt jeg hende ofte, oppe på køkkenbordet, med hele hånden nede i honning-, nutella eller marmeladeglasset. Det er gået over nu, de bliver jo ældre! Og hun er undskyldt, for børn er født med en sød tand, modermælk er sødt, og sukkeret stimulere vores hjerne, og får os til at føle lykke.

Vi bruger en hel del sukker hos os, for jeg bager rigtig, rigtig meget, ofte flere gange om dagen. Men det er ikke altid, at min familie må spise, det jeg bager. Det kan være, kagen skal fotograferes, bruges til et møde senere eller min mands konfirmander. Men denne gang var det til min familie, og de lækre mysli-havregrynskager var en succes.


Sukker er en fantastisk råvare der udover, at den forsøder vores hverdag, har en række forrygende egenskaber.
Sukker kan forstærke smag og aroma, og de egenskaber udnyttes i en lang række levnedsmidler. Små mængder sukker kan for eksempel fremhæve kogte grøntsagers og kødretters smag uden at give sødme. Hvis du drysser sukker på dine tomater, bliver smagen bedre – og forestil dig ketchup uden sukker?
I brød giver sukker forøget volumen, ved at gæren omdanner al eller en del af sukkeret til blandt andet kuldioxid. Den kuldioxid, der derved dannes, giver brødet en væsentlig større volumen.
Sammen med frugtens pektin og syre i nøje afstemt mængde bevirker sukkeret, marmeladen får den rette konsistens. Visse bær og frugter har et så lavt pektinindhold, at der skal tilsættes pektin for at opnå den rette konsistens.
Sukker har betydning for levnedsmidlers frysepunkt. Jo højere sukkerkoncentration, desto lavere frysepunkt. Sænkning af frysepunktet mindsker risikoen for, at der dannes store iskrystaller. Små iskrystaller har en positiv indvirkning på fornemmelsen af isen i munden og dermed også på smagsoplevelsen- hvis din is har ligget for længe i fryseren, vil du måske have oplevet, at krystallerne er blevet store- det er ikke lækkert!
Sukkerets konserverende egenskaber udnyttes i blandt andet syltetøj, saft og syltelage. Hvis sukkerkoncentrationen i et levnedsmiddel forhøjes til et vist niveau, binder sukkeret vandet, og derved hæmmes væksten af mikroorganismer. 

Her får du to opskrifter med sukker. En meget hård version og en flydende. 
 
Hårdt sukker - Brændte mandler

Nem
20 minutter + afkøling

100 g sukker
100 g mandler

Varm sukker og mandler op på en pande over svag varme. Undgå at røre i massen indtil sukkeret er smeltet. Rør herefter rundt i massen og lad det blive brunt, men ikke brændt. Hvis man rører i massen før sukkeret er smeltet, krystalliserer det. Men hvis man fortsætter opvarmningen, smelter det og lægger sig om mandlerne.
Hæld massen ud på bagepapir og afkøl det. 

TIP
Hak de brændte mandler groft og drys dem over vaniljeis. 

TIP
De brændte mandler kan knuses i en blender. Den masse der kommer ud af det, er praliné, der bruges i konfekt blandet med marcipan og overtrukket med chokolade.


Flydende sukker- Citronade
Nemt
15 minutter + afkøling
Frys evt saften ned i en plastikflaske til den skal drikkes
Portionen giver cirka 500 ml koncentreret saft, der skal blandes med vand

200 g sukker
300 ml vand
Ca. 100 ml friskpresset citronsaft

Varm sukker og vand op til sukkeret er smeltet og afkøl sukkerlagen. Pres citronerne og bland saften i den afkølede lage. Hæld limonaden på en flaske og opbevar den på køl til det skal drikkes. Bland citronaden med vand i forholdet en del saft og cirka fire del vand.



Foto: Gertrud Sabroe Termansen
Tekst og foto har været bragt i Flensborg Avis den 18. marts 2016

onsdag den 24. februar 2016

Lübeck løber ingen steder








Alt er planlagt ned til mindste detalje. Min mand har siddet på nettet i dagevis og udset sig det helt rigtige hotel og den helt perfekte restaurant. Han overvejer allerede, om vi skal have de fire retter med eller uden vinmenu.

Vi tager toget klokken 12.03 fra Flensborg og skifter i Kiel 13.16. Der har vi 28 minutter, så vi kan nå at proviantere med varme drikke. Klokken 14.52 er vi fremme i Lübeck . 
Vi spadserer til hotellet, hvor vi kan tjekke ind fra klokken 15. Hvis det regner eller sner, går vi direkte i hotellets spa og poolafdeling. Hvis vejret er godt, bevæger vi os ud i byen. Vi skal slumre rundt. Vi kan desværre ikke besøge Katharinenkirche, da den er lukket på grund af restaurering. Men vi skal forbi Buddenbrookhuset, vi skal se Günter Grass-Haus, vi skal i Kunsthalle St. Annen, og så skal vi have en drink på Schiffergesellschaft. Efter middagen skal vi i Gotteskeller, for her må vi ryge og drikke, alt det vi har lyst til.


Men det bliver aldrig til noget. Vi kører ingen steder hen. For jeg er syg, rigtig syg. En voldsom forkølelse kombineret med et ondsindet hekseskud. Min læge anbefaler grøn te om morgenen og rød vin om aftenen. Ind imellem kan jeg supplere med salviebolsjer og eukalyptuspastiller. Min fysioterapeut beordrer skiftevis Panodil, cykelture og varmepude. 


Jeg er ynkelig, og jeg ringer til min mor. Hun er den eneste, der – med rette- gider høre på mig.

-Nåårrr putte, siger hun, og jeg får det lidt bedre. Faktisk så godt at jeg kan lave middagsmad. Og det skal jo være med salvie. Så det bliver gnocchi med salviesmør, og så skal vi forkæles med ingefærcookies. De skal være stærke og rive i halsen, når man spiser dem til varm te.


Lübeck løber heldigvis ikke nogen steder, så om et par uger prøver vi at komme af sted igen.

Gnocchi med salviesmør

Til to personer

400 g gnocchi
2 store spiseskefulde smør
frisk salvie
salt, peber
parmesan

Kog gnocchi lige akkurat møre i letsaltet vand. Tag dem op og dup dem tørre. Smelt smørret på en pande. Hak salvien. Vend gnocchi og salvie i det smeltede smør og vend rundt til de får lidt farve. Krydr rigeligt med salt og peber og server straks med parmesan til.

Ingefærcookies
Cirka 28 kager, to bageplader

175 g koldt smør
250 g mel
250 g sukker gerne en blanding af brun farin og stødt melis
1 spsk sirup
1 tsk bagepulver
1 tsk natron
2 spsk stødt ingefær
1 æg

Hak smørret ned i en blender. Hæld mel, sukker, sirup, bagepulver, natron og ingefær over. Start blenderen og kør et øjeblik. Rør ægget sammen og hæld det i lidt ad gangen mens maskinen kører. Stop når dejen samler sig. Sæt dejen på køl i 30 minutter. Form dejen til cirka 28 små kugler (á 25 gram) og sæt dem på to bageplader med bagepapir. Bag kagerne ved 200 grader i 10-15 minutter. Afkøl kagerne på en rist og opbevar dem herefter i en kagedåse. 

Artiklen har været bragt Kristelig Dagblad den 20. februar 2016
Foto Louise Dandanell Ørsted

tirsdag den 2. februar 2016

Sover du godt?



Radioen starter. Klokken er 6.46 og de morgenfriske værter fortæller om dagens krige, undersøgelser fra universitetet i Uppsala og statsledernes tåbeligheder.
-Godmorgen, siger min mand, og mener det. Han kysser mig på panden, springer ud af sengen, åbner vinduerne og løber fløjtende og syngende gennem lejligheden. Han åbner dørene ind til børnene og råber ”Op og skid og pis og bræk jeeerrrr”.  Det var noget hans far gjorde, så det gør han også.
Alt imens dette senarie finder sted, ligger jeg stadig i sengen. Jeg vil ikke op. Ikke på vilkår. Jeg gør det ikke. Men når de søde radioværter siger, ”Klokken er syv, og der er nyheder med Bjørn Bymann”, så står jeg alligevel op.
Soveværelset er nu blevet iskoldt. Lampen i min side af sengen virker ikke, så her er mørkt. Jeg kan ikke finde mine briller, jeg vælter cremerne på mit natbord og roder rundt på gulvet efter mine sutsko. Jeg kommer i tøjet. Jeg kan dufte kaffen og høre, at familien sidder og sludrer oppe i køkkenet. Det lyder hyggeligt. Som en zombie nærmer jeg mig. 

-Vuf, siger min mand, da han ser mig.
-Du ligner, en af de der kinesiske foldehunde, siger han og lægger hænderne op sit ansigt, og presser det sammen.
-Hvordan har du sovet? Spørger min søn Adam.
-Jo, tak, jeg har sovet fint, jeg har bare ikke lyst til at vågne lige nu, eller de næste to-tre timer, siger jeg.

Men sandheden er, at jeg har ikke sovet særlig godt. Jeg falder hurtigt i søvn, men vågner en fire-fem gange i løbet af natten. Denne fornemmelse af ikke at have sovet godt, sidder i mit ansigt som tunge rynker.

Og det er ikke sundt at sove dårligt. Jeg har været til stor gene ved mange middagsselskaber, hvor jeg har underholdt med min lede søvn. Jeg har modtaget mange råd, men der er desværre ikke nogen af dem, der nogensinde har hjulpet.

Forsøg viser, at hvis rotter bliver holdt vågne, taber de pelsen og får infektioner. De bliver tossede og dør meget hurtigt. Jeg er ikke begyndt at tabe håret, er ikke syg og jeg er heller ikke blevet helt tosset, men jeg opsøger alligevel søvnekspert Jan Ovesen, for at få vejledning til en bedre søvn.

-Gå tidligere i seng, siger han og smiler til mig.
-Det er ikke så slemt, når du falder hurtigt i søvn igen. Du er bare vågen i den del af søvncyklussen, som vi kalder døsen. De fleste andre mennesker sover videre, men du vågner, siger Jan Ovesen, og ser ud som om, at det kan jeg da sagtens leve videre med. 

Jeg vil vide, hvad jeg skal gøre. Jeg vil have tips og råd med hjem.
-Hvis du er stresset, skal du, inden du går i seng, lave lister, med det der stresser dig, siger Jan Ovesen.
-Det vigtige er, at du ikke modtager mails, sms’er eller andre beskeder, der kan stresse dig, eller hidser dig op, så jeg anbefaler, at du skal slukker alle elektroniske apparater klokken otte.  Der det med det blå lys fra skærmen, det kan også påvirke vores søvn i negativ retning, siger Jan Ovesen og fortsætter.
-Du kan ikke spise dig til en bedre søvn og henviser til en række bøger, der er udkommet om samme emne.
-Men det skal da nævnes, at det ikke nogen god ide, at spise et stort måltid lige før du skal sove. Og det med kaffe er meget individuelt. Der er masser af mennesker, der kan drikke en kop godnatkaffe lige inden de skal sove, og så er der andre, der kan mækre koffeinen i kroppen, otte timer efter de har drukket den sidste kop, siger Jan Ovesen.

Jeg tager rådene med mig hjem.

Jeg sover ikke bedre, men jeg ved, at det ikke er så slemt, og de der kinesiske hunde, de er da helt vildt nuttede.

Søvnens cyklus
Søvnforskerne inddeler søvnen i fire stadier, der alle producerer forskellige hjernebølger og elektrisk aktivitet. Døsen er den første af søvnens stadier. Musklerne i kroppen bliver afslappede, og kroppen kan finde på at udføre små spark eller pludselige ryk. Bevægelserne skyldes formentligt. at kroppen har svært ved at kontrollere overgangen fra vågen spændthed til total afspændthed. Stadium to er let søvn, her bliver hjernebølgerne langsommere. Her  har vi ikke længere nogen forbindelse med bevidstheden. For voksne mennesker fylder andet stadie omkring halvdelen af søvnen. Søvnens tredje stadie er den dybe søvn. Hjernebølgerne er meget langsomme, og det er her man virkelig sover og kroppen bliver restitueret.
De tre første stadier af søvnen kaldes N-REM - non rapid eye movement - altså søvn uden REM bevægelser. Stadie 4 kaldes REM. Under REM søvn drømmer vi. Øjnene bevæger sig frem og tilbage, og hjernebølgerne minder om dem fra den vågne hjerne. Drømmesøvnen varer normalt omkring tyve til femogtyve procent af natten hos voksne mennesker. Drømmene stopper i REM-søvnen og man falder tilbage til søvnens første stadie og søvncyklussen starter forfra. Søvncyklussen har cirka samme længde natten lang. Men de enkelte stadier ændrer karakter og længde. Efter første cyklus er den dybe og behagelige søvn kortere, og REM søvnen længere. Sidst på natten vil REM søvnen have overtaget meget af tiden, og den dybe søvn er stort set overstået.
En søvncyklus varer mellem 90 og 110 minutter. Cyklussen kører, indtil vi vågner, typisk kan man nå fire-seks omgange inden natten er omme.

 

FLERE FAKTA OM SØVN


Dårlig søvn gør dig fed og i dårligt humør
Dårlig søvn kan være en kilde til fedme, viser flere studier. I en amerikansk undersøgelse har forskerne fundet ud af, at folk, der i gennemsnit sover 7,7 timer om natten generelt er slankere end dem, der sover mindre end det.
Søvn og humør hænger også uløseligt sammen. Hvis du ikke sover nok, vil du på længere sigt med garanti komme i dårligt humør. Ikke alene giver for lidt søvn kortere lunte - man bliver også betydeligt mere nærtagende, sur og tvær.

Sov godt og få bedre karakter
En undersøgelse viser, at studerende der får vejledning til en bedre søvn – og bruger rådene – får betydelig bedre karakterer, end de studerende der ikke følger de gode råd om søvn.

Samme tid hver dag
Prøv at holde en konstant døgnrytme, også i weekenderne.
Det er afgørende for en sund døgnrytme, at man står op og går i seng nogenlunde samme tid alle ugens dage.


Dagens opskrift giver dig ikke luft i maven og urolig søvn men masser af gode rodfrugter. 

Ovnbagte rodfrugter med gedeost og honning

Tilbehør til 4 personer
Tilberedning 45 minutter
Nem

1,5 kilo blandede rodfrugter kan være rødbeder, pastinak, gulerødder, persillerod
1 stort løg
2 spsk olivenolie
2 spsk honning
salt, peber
frisk timian
frisk rosmarin
1 rulle gedeost

Tænd ovnen på 225 grader.
Rens grøntsagerne og skær dem i lange strimler. Læg grøntsagerne på en bageplade med bagepapir. Vend dem i olie og honning og krydr med honning, salt, peber og krydderurter. Bag rodfrugterne i ca. 20 minutter. Skær gedeosten i skiver og læg den på grøntsagerne i ca. 5 minutter til osten smelter. Server straks.

Tekst og opskrift har været bragt i Flensborg Avis den 29. januar 2016
Foto Gertrud Sabroe Termansen 

mandag den 18. januar 2016

Har julen været god ved dig?


Sød kartoffelsuppe


Klokken er lidt over syv, og Eva Dalgaard Andreasen læser dagens nyheder op på p1. Min mand sidder i køkkenet i sin blåternede, uldne dressing-gown og stribede pyjamasbukser. Han drikker kaffe og læser Flensborg Avis. Det er den første hverdag efter juleferien, og børnene er ikke kommet ud af dynerne endnu.

Jeg skal til spinning senere og er derfor i stramme tights, og en langærmet neongrøn T-shirt, der sidder til. 

-Julen har været god ved dig i år, siger min mand og kigger op fra avisen.
Hvad mener han med det? Jeg har hverken fået træningsbukser eller bluse i julegave.
Min mand klapper mig blidt på bagen, og så falder den fede femøre. Han syntes, jeg har lagt mig ud.

Jeg bliver hidsig og hiver ham i maveskindet. Og så går jeg i sundhedsmove. Jeg sætter havregryn, hørfrø, vand og salt over til havregrød til hele familien. Jeg smører magre madpakker til mine børn, skræller gulerødder og skærer æbler i både. Jeg sætter mig ned og skriver en sund madplan for de kommende uger. Vi skal have masser af kål, supper, rodfrugter, kylling, fisk og æg. 

Og jeg ved, det vil lykkes at komme af med de par kilo, der har sneget sig op på maven og ned på bagen i løbet af december. For vi fortsætter jo ikke den marathonspisning af and og nougat, som vi udsatte os selv for i julen. Og så er vi også fælles om det, min mand og jeg. For da jeg greb ham i maveskindet, var der mere at få fat i, end der plejer at være, og det er ikke sundt. 

Så mon ikke januar måned bliver god for os, der spiser lidt mere kål, træder lidt hurtigere i pedalerne, løfter lidt mere vægt og går en ekstra aftentur?

Supper giver os en masse grøntsager, de mætter og man kan spise en stor portion uden at få for mange kalorier. Mandeldrysset er et eksotisk pift som pynter godt i vinterkulden. Og så kan man måske komme af med de mandler, man ikke fik brugt i gløggen i december.

Krydret sød-kartoffelsuppe

2-4 portioner

500 g sød kartoffel
1 løg
1 fed hvidløg
1 tsk olie
1 tsk stødt koriander
1 tsk stødt ingefær
1 tsk stødt spidskommen
8 dl vand + bouillon
1 spsk fløde eller cremefraiche – kan undlades
Salt og peber
4 stilke persille

2 spsk mandlesplitter
½ spsk nigellafrø
½ tsk koriander
½ tsk spidskommen
½ tsk ingefær
½ tsk salt
1 tsk sukker

Skræl de søde kartofler og skær dem i små stykker. Pil og hak løg og hvidløg fint. Varm olie op i en gryde. Hæld kartofler, løg og hvidløg i gryden og krydr med koriander, ingefær og spidskommen. Vend det rundt et par minutter. Hæld vand over til det dækker. Tilsæt bouillon og kog op. Skru ned og lad det simre til de søde kartofler er møre. Hak persillen groft. Hæld fløde og persille i og blend suppen. Smag til med krydderier, salt og peber.
Rist mandler og nigellafrø på en tør pande med krydderier og salt. Drys sukker over når de tager farve. Hæld dem på en tallerken og lad dem køle af. Drys mandlerne over suppen.

Tekst og opskrift har været bragt i Kristelig Dagblad den 16. januar 2016