søndag den 26. august 2018

SÆSON FOR SQUASH



Courgette på fransk, zucchini på italiensk eller squash på engelsk. På dansk bruges alle tre betegnelser. 

Courgetten stammer fra Sydamerika, hvor den er blevet dyrket af indianerne, længe før europæerne kom dertil. Det engelske navn er også af indiansk oprindelse. I Danmark har courgetten været almindelig brugt  fra begyndelsen af firserne.
Courgetten er den umodne græskarfrugt. Hvis man lader courgetten udvikle på planten, bliver den til et almindeligt græskar. Courgetter findes nu i en mængde former og farver, men som handelsvare er det den aflange, mørkegrønne type, der har slået bedst an.

Kødet er hvidligt og fast med en meget neutral smag og bløde kerner. Den er anvendelig i fars, brød, syltet, i kager, stegt i salater, som erstatning for pasta eller kød.


Syltede squash
30 minutter
Nem
Til 1 glas
Syltning

1 mindre squash
50 ml vand
75 ml eddike
50 ml sukker
1 stilk rosmarin
1 stilk timian
2 skiver chili

Skær squashene i trekanter. Kog vand, eddike, sukker, rosmarin, timian og chili op i en lille gryde. Hæld squashene i når det koger. Sluk for varmen og hæld det hele i et lille glas. Opbevar på køl.


Squashsalat

30 minutter
Nem
Hovedret til 1 person eller tilbehør til 2

1 mindre squash
2 skiver chili
olie til stegning
1 fed hvidløg
2 spsk mørk balsamico
salt, peber
1 æg
1 tomat
1 spsk fløde
1 håndfuld blandet salat
evt. brød eller pasta.

Skær squashene i trekanter og hvidløg i skiver. Varm olie på en pande og vend squashene, og chili og hvidløg rundt til de tager farve. Skru ned for varmen og hæld balsamico på. Krydr med salt og peber. Steg videre i 5 minutter. Skær tomaten i terninger. Hæld dem på panden og vend rundt et par minutter. Rør æg og fløde sammen og steg en tynd omelet på en anden pande. Skær omeletten i tynde strimler og vend dem i squashene sammen med salaten. Server evt. med brød eller pasta.

Ferietraditioner




Hver sommer er der retter, der skal spises, bær der skal plukkes, og kager der skal bages i min mors sommerhus ved vandet.

-Mor har du kanel?
-Ja, det har jeg helt bestemt. Det kan godt være, at udløbsdatoen var en gang i nullerne.
-Hvis det bare ikke bevæger sig og stadig dufter af kanel, kan vi sagtens bruge det.
 Min mor sidder i den store, hvide kurvestol under parasollen, læser avis og gnækker. 

Den grønne træterrasse er så varm, at fodsålerne brænder, når vi løber over den for at komme de få meter ned til vandet. Men jeg skal ikke i vandet lige nu. Nu skal jeg bage. Brunsvigerkage. For jeg bager hele tiden året rundt, også når solen bager ned. Og hvert år er der ting vi skal lave, retter vi skal spise, og steder vi skal besøge, i de uger vi er i min mors sommerhus i Havnsø på Nordvestsjælland. 

Og bagning af brunsviger er en af traditionerne. Det skal være en stor bageplade, som vi skærer i mange små stykker og tager med ned på stranden. Der møder vi naboerne, og så står vi i badedragt og bikini og spiser fed gærdej med tykt lag af brun farin, mens vi snakker om vandtemperaturen, hvilken dag vi skal fange krabber og spille 500, og hvornår vi kan komme ud også ro i kajak.

Vi skal også plukke solbær, ribs og stikkelsbær i Bentes have. Bente er min mors veninde, der bor lige ved siden af. Bente gider ikke plukke sine bær selv og syntes, det er herligt at vi, og ikke fuglene spiser dem.
Vi skal også ud og plukke kirsebær på en nedlagt præstegård, hvor der bor nogen søde polakker som, for seks dåseøl, giver os lov til at plukke alle de kirsebær vi kan slæbe med os. I år blev det til 10 kilo!

I havnekiosken skal vi spise is. Og traditionen er, at vi går de to kilometer ned til havnen. På turen ser vi, hvad der er sket på de små veje det sidste år. Er der er nogen, der har fået bygget ny carport, revet det rådne skur ned, anlagt køkkenhave eller fået nyt tag?
Køen til isene er lang, og det er godt, for så kan vi bruge tiden på at vælge, om det skal være softice eller kugler, flødebolle eller guf og om størrelsen af vaflen skal være almindelig, stor eller vulgær. Isen indtages på molen foran det røde træhus, hvor havnekontoret holder til. Vi sidder og guffer is i os og kigger på sejlbåde og over på Nekselø og Vejrhøj. På hjemturen snakker vi om, at Havnsø har en dejlig iskiosk, men mangler en lille god restaurant, der er værd at køre efter. Det ville give den lille by et fint løft.

Det er min oldefar, der byggede det lille sommerhus for snart 100 år siden. Han var 160 høj, og da det er sådan, at man bygger køkkenbordet i hoftehøjde, var det naturligvis også det, min oldefar gjorde. Min mor er også 160 høj, så hun syntes, at køkkenet er helt perfekt. Jeg er ca. 15 centimeter højere, så jeg har lidt på fornemmelsen, at jeg laver mad i et dukkehuskøkken. Efter en halv time er jeg så sammenkrumlet, at jeg må udenfor, for at blive rettet ud. Man kan også kun bruge to blus af gangen, ellers ryger sikringerne, så køkkenforholdene diktere salater, måske et kogt eller stegt æg og selvfølgelig kager.
Efter to uger hos min mor er jeg helt udhvilet, og jeg længes hjem til mit køkkenbord og glæder mig vildt til næste år, hvor vi igen skal plukke bær, spise is og bage brunsvigerkage.  

Opskriften på brunsviger har du sikkert, så her kommer der en skøn kage med marmelade og friske bær.  Hvis du ikke har brunsvigeropskften skriver du bare.

Bærkage 

1 time inkl. hævetid og bagning
Nem
Til ca. 8 personer
Bagværk

100 g blødt smør
125 g sukker
2 store æg
200 g mel
1 tsk vanilje
1 tsk bagepulver
150 ml yoghurt
150 g solbærmarmelade
Friske bær til pynt

150 ml cremefraiche
1 spsk flormelis
1 tsk vanilje

Pisk smør og sukker sammen. Rør æggene i et af gangen. Bland mel, vanilje og bagepulver og rør det i dejen skiftevis med yoghurten. Hæld dejen i en smurt form. Fordel solbærmarmeladen på dejen og tryk den ned i. Bag kagen i ca. 30 minutter. Afkøl let og pynt med friske bær. Smag cremefraichen til med sukker og vanilje og server til. 

Tekst og opskrift har været bragt i Flensborg Avis

onsdag den 11. juli 2018

With a little help from my friends






Det er HELT i orden at få lidt hjælp, når vi laver mad i sommerferien – og resten af året. Hjælpen kan være færdigretter, eller hjælp fra nogen af dem, der normalt ikke holder til i køkkenet under madlavningen.

-Hvad skal vi dog spise, hvis det regner, og vi ikke kan grille?
Min kollega skal holde ferie i en lille, lånt campingvogn med sin datter, og udsigten til at røre frikadellefars og pille kartofler i fælleskøkkenet på campingpladsen, ser ikke ud til at få hendes humør til at toppe.
-Spis dog en sandwich, eller køb en bakke salat og nogen færdige fiskefrikadeller i Brugsen. Det er ferie – slap af, forsøger en anden kollega.
Hendes ansigt lyser op, og jeg kan se at feriebarometeret igen sviger ud til den positive side.
-Det er da det, vi gør, siger hun og vender glad tilbage til arbejdet.
Sammen uge sidder jeg til forældremøde, og mødrene bliver enige om, at vi skal mødes til hygge med børnene inden sommerferien. Vi skal alle medbringe en ret eller allerhelst en kage til buffeten.
–Jeg har aldrig i mit liv bagt en kage, siger Marcels mor og kigger forskræmt mig.
-Jeg plejer at købe de frosne, er de ikke okay? Fortsætter hun.
-Selvfølgelig, siger jeg.
Da vi mødes ugen efter, er Marcels mor pavestolt. Hun og Marcel har bagt deres første kage. En Dr Oetker citronkage. De står ved buffeten og deler ud af kagen, som var det den, der havde ført dem til sejren i ”Den store bagedyst”. Alle er naturligvis begejstrede for hendes værk, og vi guffer den i os.

Jeg vil ikke være fortaler for nemme løsninger i madverdenen, da de fleste færdigproducerede produkter indeholder meget mere sukker, fedt og salt end vi selv ville tilsætte. Herudover indeholder de også ingredienser, som vi almindelige forbrugere ALDRIG ville hælde i vores muffins, smage vores dressing til med eller krydre vores kød med. Og der er ikke noget men.  

Vi kommer blot i situationer, hvor vi bliver nød til at slappe af, læne os tilbage og accepterer, at alt ikke er økologisk, fedtfattigt, vegetarisk, nøglehulsmærket, pakket i genbrugspapir, fra lokale producenter, af oprindelige racer og indkøbt på cykel!  

Og det er så her, hvor det er bedre, at købe nogle varer der går under det helt danske begreb ”convenience”, og kombinerer dem med retter vi selv har tilberedt.

Sommerferiekøkkenet kunne selvfølgelig også tage en helt anden drejning, hvor man får hjælp i køkkenet fra børnene, ægtefællen eller børnebørnene. Det ville være det korrekte at gøre og også en god anledning til at få lavet mere hjemmelavet mad. For det trækker generelt ned i måltidsoplevelsen at spise færdigkøbt mad. 
Undersøgelser fra organisationen Madkulturen viser, at jo mere færdiglavet maden er, jo mindre syntes vi, om det vi spiser. Og vi har også den fornemmelse, at det ikke er så sundt, som hvis vi havde tilberedt middagen selv.
Marcels kage var ikke sund, og det er de kager, jeg bager heller ikke. Men vi nyder at bage og lave med, men og uden hjælp fra færdigretter og vores venner. God fornøjelse i sommerferiekøkkenet.

I dagens opskrifter forsøger vi at pifte en købekage op og blande en velsmagende pastasalat, der passer perfekt til grillmaden.
Vil du hellere sammensætte din egen muffinsdej og røre din dressing sammen, finder du masser af opskrifter her på bloggen.

Brug de nemme løsninger på en sund måde

Når du bruger en købedressing kan du måske hælde dem over små blomkålsbuketter, broccoli eller sommerspidskål – i stedet for en salat. Din tarm vil elske dig for det valg.
Vælg som udgangspunkt produkter uden tilsætningsstoffer, kunstige aromastoffer, smagsforstærkere og farve
Vælg det økologiske alternativ, hvis det findes
Vælg produkter, der er fremstillet i Tyskland eller Danmark
Køb med god samvittighed snittede og vaskede rodfrugter, kartofler, kål og salat samt frosne grøntsager og krydderurter
Undgå frosne grøntsager med krydderier og salt

Chokolademuffins med bær


45 minutter
nem
12 muffins

1 pakke chokolademuffins
Æg
Brug mælk i stedet for vand
Brug smør i stedet for margarine

Ekstra:
12 g kirsebær
100 g blåbær
50 g ribs

Tilbered kagerne efter anvisning på emballagen.
Fordel dejen i formene og fordel bær på kagerne.
Bag kagerne efter anvisning på emballagen.
Afkøl dem inden de tages ud af papiret.
Opbevar dem i en plasticpose.


Hot sommersalat


40 minutter
nem
tilbehør til 4 personer

250 g pasta
1 flaske chilisovs ca. 200 ml fx. fra Heinz
Salt, peber og chili
300 g små tomater
75 g feta
75 g grønne oliven
5 stilke basilikum

Kog pasta efter anvisning på emballagen og afkøl den.
Vend pastaen i dressingen.
Smag til med salt, peber og chili.
Halver tomaterne.
Smuldr fetaen.
Fordel tomater, feta, olien og basilikum over pastaen.
Pastasalaten kan laves i god tid i forvejen, vent dog med at skære tomaterne i skiver, til lige før du serverer salaten.



Kvalitet koster



Man kan være heldig og købe en bakke helt fantastisk velsmagende jordbær til spotpris i supermarkedet. Men hvis man vil helt sikker på at få en god spisekvalitet, skal de købes et sted, hvor man må smage på varen, før man køber.

I radioen fortæller de historien om Bent, der har købt et par Ekko sko. På Ekkos hjemmeside koster skoene 1200 kroner. Det syntes Bent er voldsomt mange penge for et par sko, så han surfer lidt rundt på nettet, og i løbet af kort tid finder Bent de samme sko til den halve pris. Bent er glad, han elsker at gøre en god handel, så han bestiller skoene. Skoene kommer, og så er Bent ikke så glad mere. Han har købt en ringe kopi af et par Ekko sko til 600 kroner. Det er godt nok mange penge for et par dårlige sko. 

Jeg vil forkæle min familie og køber et kilo jordbær til 7,5 euro i en bod foran Sky. Her står den sødeste unge mand og sælger lokale, friskplukkede jordbær. Jeg smager på varen, inden jeg selv får lov at vælge hvilken bakke, jeg vil have. 
Jeg har lige set, at han har tjekket den midterste og fjernet et bær, der ikke levede helt op til den tårnhøje standard, som han sætter for sine bær, så den nupper jeg. Jeg cykler forsigtigt hjem med mine bær. De bliver skyllet, duppet tørre og lagt på et fad. Familien er begejstret, de rabler op om at DE jordbær smager af sommer. Min mand har faktisk tårer i øjnene og forlanger fløde og sukker fra den helt specielle krystal-strøsukker-beholder fra hans mor. Vi når aldrig at få fløde til og sukker til, for bærerne er væk hurtigere end jordbærdug forsvinder fra sommersolen.
Om lørdagen køber jeg fire bakker jordbær, i alt 2 kilo, for fem euro på markedet. Sælgeren er også meget sød, og hans øvrige varer ser friske ud. Jordbærrene er bare ikke gode. De har haft et hårdt liv i bakken, og er blevet lidt stødte. Det kan jeg leve med, men desværre smager de også møffet. Jeg vasker dem og dupper dem tørre, lægger dem på et fad, men de ligger der stadig efter et par timer. Så de ryger i en gryde med rabarber og bliver kogt til syltetøj. Det egner de sig fint til.
Jeg lærer lidt hver dag. Af denne oplevelse –og af Bents køb –,  lærte jeg, at hvis det er for billigt, så lever det nok ikke helt op til den standard, som vi forventer.

 
Crublekage

Nem
4 personer
dessert
15 minutter
1 time inkl. bagning
Gluten- og æggefri

450 g jordbær
250 g rensede rabarber
1 spsk sukker+ 1 tsk vanilje+1 spsk boghvedemel
50 g hasselnød
50 g smør
50 g havregryn
50 g boghvedemel
100 g rørsukker

Tænd ovnen på 180 grader varmluft/ 200 grader almindelig ovnvarme.
Nip jordbærrene og del dem i kvarte.
Skær rabarberne i tynde skiver.
Læg jordbær og rabarber i en ovnfast form.
Bland 1 spsk sukker, vanilje og 1 spsk boghvedemel og drys det over.
Hak nødderne og bland dem med smør, havregryn, boghvedemel og rørsukker til en smuldret dej.
Fordel dejen over bær og rabarber.
Bag kagen i ca. 30 minutter til dejen er sprød.
Nyd den lun eller afkølet, gerne med cremefraiche eller is.


Jordbæryoghurt med chia

Nem
4 små glas
Morgenmad og brunch
15 minutter

225 g jordbær + 4 til pynt
2 spsk sukker
2 tsk chia
250 ml yoghurt 3,8 %

Nip jordbærrene og blend dem med sukker og chia. Vend halvdelen af puréen med yoghurt og hæld yoghurten i fire glas. Hæld resten af puréen over og pynt med små jordbær. Opbevar i køleskab til yoghurten skal spises.




Tekst og opskrifter har været bragt i Flensborg Avis

fredag den 29. juni 2018

De danske svin har været til numerolog



Hvert år skifter flere tusinde danskere navn. Men i begyndelsen af året var der en del flere, der
fik nyt navn. De ca. tolv millioner danske svin har gennem en årrække gået til numerolog, og i foråret besluttede deres ejere sig for, at hr. og fru svin samt alle deres børn nu er blevet til familien gris.

Jeg sætter mig med ned ved bordet og præsenterer mig for min bordherre.
-Jeg hedder Jørgen, siger han og smiler bredt.
-Ja, det har jeg ikke altid heddet. Jeg er døbt Jens, men jeg har været til numerolog, og hun anbefalede, at jeg skiftede navn til Jørgen.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, så jeg nikker.
-Ja, og jeg siger dig, det har givet pote. Jeg har aldrig haft så meget succes i mit liv. Jeg kan ikke følge med, alle de opgaver jeg får, og jeg har også mødt mit livs kærlighed. Jørgen smiler glad og kigger længselsfuldt over til nabobordet, hvor hans kæreste sidder. 
-Hmm, siger jeg.
-Ja, det er faktisk sådan, at jeg nogen dage –mest om onsdagen- bliver nød til at sige, at jeg hedder Jens. For ellers kan jeg simpelthen ikke følge med på arbejdet.
-Spændende siger jeg og overvejer et kort øjeblik, om jeg skulle skifte navn til Bolette. Jeg skyder tanken fra mig, og går op og henter noget mere mad. Da jeg kommer tilbage fra buffeten, er Jørgen ved at fortælle sin solstrålehistorie til resten af bordet.
Hvert år skifter cirka fire tusinde danskere navn. Det gør de af mange grunde, men for de fleste handler det nok bare om at få det navn, som ens venner alligevel kalder en. Som Camilla der bliver til Mille, eller Birgitte der bliver til Gitte. Hvis der var nogen, der hed svin, ville de helt sikkert også lynhurtigt betale de 480 kroner, det koster at skifte navn til gris.
Det har ganske givet været meget dyrere at få kommunikeret ud til forbrugerene, at svin nu hedder gris i Danmark, og der ligger årelange undersøgelser til grund for navneændringen.
Allerede i 2012 gik Landbrug & Fødevarer i gang med at undersøge danskernes kødforbrug. De finder ud af, at de danske svin har en kedeligt ry hos især de yngre forbrugere, og at flere finder ordet gris mere appellerende.
-Og rigtig mange –særligt unge forbrugere– er forvirrede omkring tilberedning af gris og er generelt usikre på, hvordan man laver mad med gris. Da grisen er en stor del af dansk madkultur, ønsker vi at hjælpe forbrugerne med at få et godt resultat på tallerkenen. I mange år har vi for eksempel kaldt en udskæring af den finpudsede filet for fadkoteletter, fortæller Vickie Enné Ryge, der er chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer.
-Og hvordan er det man tilbereder en fadkotelet? Jo, man steger den først på panden, og så lægger man den i ovnen i en halv times tid. Hvordan smager den så? Rigtig gættet –som skosåler. Det er et stykke magert kød, som ikke kan tåle så meget varme, så navnet var forkert. Nu kalder vi dem for minutkoteletter. For de skal kun have et par minutter på hver side, fortæller Hanne Castenschiold ligeledes fra Landbrug & Fødevarer.
Til gengæld fandt de ud af, at forbrugerne godt lide at spise grisekød, og de er især begejstrede for smagen.
-Forbrugere vil gerne spise boller i karry, grillede spyd med skinketern, spareribs, lækre grisekoteletter og selvfølgelig flæskesteg til jul, fortæller Hanne Castenschiold.
En anden undersøgelse viser, at når unge søger efter retter, opskrifter og anden information om grisekød, så søger de på ordet 'gris'. Så det er ifølge Landbrug & Fødevarer endnu en grund til at tilpasse sprogbrugen.
-Tager man et kig på restaurantscenen, så kan man se, at ordet gris i flere år har været anvendt på menukortet –også på toprestauranterne. Derfor siger vi gris. Om kødet er fersk eller forædlet – nu siger vi gris, fortæller Vickie Enné Ryge.

Jeg håber, at landmændene, slagterierne, detailhandelen og interesseorganisationerne og ikke mindst grisene bliver glade for navneforandringen, og at det bringer dem blot en lille smule af den lykke, som min bordherre Jørgen oplevede, da han skriftede navn. 

Helstegt nakkefilet i hyldeblomst

3 timer
nem
hovedret
ca. 5 personer

Ca. 1,2 kilo nakkefilet
Salt, peber
500 g gulerødder
2 rødløg
50 ml ufortyndet hyldeblomstsaft
2 spsk æbleeddike
evt. timian, rosmarin, oregano

Tænd ovnen på 140 grader, varmluft.
Gnid kødet med salt og peber.
Skræl gulerødderne og skær dem i stave.
Pil løgene og skær dem i både.
Læg gulerødder og løg i en stegepose.
Hæld hyldeblomstsaft og eddike i posen sammen med krydderurter.
Læg kødet ind i posen ovenpå grøntsagerne og læg posen i et ovnfast fad.
Steg kødet i ca. 2 ½ time.
Skær kødet i skiver og læg det i en bolle med chutney og salat. Eller server det med grøntager, salat og nye kartofler.

Spicy frikadeller

1 time
nem
hovedret
4 personer

500 g hakket okse- og grisekød
2 fed hvidløg
1 løg
1 tsk revet ingefær
2 æg
revet skal af 1 lime
2 spsk sesam
1 spsk soja
salt, peber
fedtstof til stegning

Tilbehør
1 avokado
1 mango
2 spsk peanuts
1 spsk sesam
friske koriander
lime
Brød

Hæld kødet i en skål.
Pil og hak løg og hvidløg og ælt det i kødet med æg, limeskal, sesam og soja og krydr med salt og peber.
Form farsen til små frikadeller og steg dem på en pande.
Server med avokado, mango, peanuts, sesam, friske koriander, lime i en sandwich.

Kotelet med nektarin og sommerkål

30 minutter
nem
hovedret
4 personer

4 tykke koteletter med ben
salt, peber
2 nektariner
12 fed hvidløg
timian
rosmarin
olie og smør til stegning
2 spsk mørk balsamisk eddike

3 spsk piskefløde
2 spsk citronsaft
1 tsk sukker
salt, peber
1 sommerspidskål
2 nektariner
1 håndfuld grøn salat

Krydr koteletterne med salt og peber.
Skær nektarinerne i både.
Varm olie og smør op og brun koteletterne på begge sider.
Skru ned for varmen og hæld nektariner, hvidløg, timian og krydderier på panden. Hæld balsamico over, og steg færdigt til ca. 8 minutter. 

Tekst og opskrifter har været bragt i Flensborg Avis
Fotos Gertrud Sabroe Termansen


torsdag den 7. juni 2018

Årsmødemiddag



For 16 år siden havde vi de første årsmødegæster til middag i vores hjem. Vi var netop flyttet til

Flensborg og havde ikke den store viden om Sydslesvig. Da vi havde gæster i lørdags, var jeg stadig en lille smule forvirret omkring Sydslesvig, men maden, den har jeg helt styr på.

Telefonen ringer, og min mand lægger boremaskinen fra sig. Det er fra SSF. De vil høre, om vi har lyst, tid og mulighed for at åbne vores hjem for fire-fem årsmødegæster fra Danmark. De kommer til middag på lørdag. Vi elsker at holde middage og fester, så vi siger, at det kan vi da sagtens. 
Vi er netop flyttet til Flensborg, og min mand er for en kort overgang ikke præstemand men handymand. Han er ved at hænge billeder op, samle reoler og pakke dukkehuse, senge og borde ud. 
Jeg prøver at holde styr på vores to meget små børn samtidig med, at jeg forsøger at lære alle de nye forkortelser og ikke mindst institutioner at kende. 
For en uge siden boede vi midt på Frederiksberg, og jeg var ikke i tvivl om at Victor er en restaurant, Psykopaten en bar, og SDU er en forkortelsen for Syddansk Universitet. 
Nu skal jeg så kende forskel på SSF og SSW, vide at Fællesrådet har en Styrelsen og at Samrådet ikke er det samme som et samarbejdsråd. Jeg skal helst vide, hvem der er medlemmer af 6-mandsudvalget og kende formanden for Grænseforeningen. Og så er der selvfølgelig det med, at SdU er forkortelsen for Sydslesvigsk danske Ungdomsforeninger, og det hedder sådan, selvom de også tilbyder petanque for ældre og ”stram op” til midaldrende. 
Jeg havde ikke styr på noget som helst for 16 år siden, men så vidt jeg husker, gik middagen udmærket, selvom jeg ikke kunne fortælle en eneste historie om eller fra regionen. 
Jeg var helt sikkert også lykkelig over, at gæsterne allerede skulle være på Flensborg Hus ved syv-tiden, så jeg kunne lægge vores børn i seng og få lagt det sidste på plads i skabene. 

Med tiden har jeg lært, hvad de fleste af foreningerne står for. Jeg har siddet i diverse samarbejdsråd og Fællesrådet i årevis. Jeg har været formand for både børnehave og skole, og jeg har desværre også været med til at lukke både børnehave og en skoler. 
Jeg tager ofte fejl og kommer til at sige SSW, når jeg mener SSF. 
Jeg finder nok aldrig ud af, hvem der kan sammen med hvem, og hvorfor de næsten aldrig kan blive enige. 
Det bliver desværre heller ikke mig, der bliver senior-ambassadør for Sydslesvig. 
Til gengæld byder vi meget gerne kommende årsmødegæster på middag. Så da Gaby fra SSF endelig ringer og spørger, om vi har lyst til at have fem gæster til middag på lørdag, siger vi selvfølgelig ja. Vi skal nok tale en masse om Sydslesvig, og så skal vi spise dejlig mad.

Menuen til årsmødegæsterne var naturligvis sammensat af det bedste, som Sydslesvig og Sønderjylland har at byde på netop nu. Rabarber, jordbær, krydderurter, spæde salater, kyllinger og ikke mindst asparges. 

Vil du vide mere om det danske mindretal syd for grænsen, SSW, SSF, Skoleforeningen og de andre institutioner i Sydslesvig, kan du læse mere her:

http://www.sydslesvig.de/
http://syfo.de/
http://www.sdu.de/
http://www.ssv-landsforbundet.dk/de/die-partei.html
http://www.skoleforeningen.org/

Og her er opskriften på en dejlig rabarberdrink og søde mandelbunde med hvid chokoladecreme og jordbær.


Rabarberdrink

Til 4 personer
Alle flag bliver fundet frem i Sydslesvig,  når der er årsmøde
Drink
Nem

½ limefrugt
Isterninger
200 ml rabarbersaft
4 spsk vodka
4 glas halvtør hvidvin

Skær limefrugten i fire både og fordel dem i glassene med isterninger. Hæld rabarbersaft og vodka over og top med hvidvin. Server straks.


Mini jordbærtærter

12 tærter

50 g mandler
75 g mel
40 g sukker
1 knivspids salt
50 g koldt saltet smør
1 spsk sammenpisket æg

150 ml stuevarm piskefløde
100 g hvid chokolade

500 g jordbær
125 ml gele

Blend mandlerne helt fint til mel.
Bland mandelmel, mel, sukker og salt.
Skær smørret i terninger.
Hæld melblandingen og smør i en foodprocessor og kør til dejen er smuldret.
Rør ægget sammen og hæld det i foodprocessoren.
Kør til dejen netop er samlet.
Læg dejen på køl i 30 minutter.
Rul dejen ud og stik 12 cirkler ud ca. 8 cm i diameter.
Sæt dem på en bageplade med bagepapir og bag dem i ca. 7 minutter ved 180 grader, til bundene er lysebrune. Afkøl dem på en rist.
Smelt den hvide chokolade over vandbad.
Pisk fløden til skum.
Vend chokoladen i flødeskummet.
Varm geleen op og dyp jordbærrene i gelen.
Fordel cremen på bundene og dæk med gele-jordbær.

Tekst og opskrifter har været i Flensborg Avis den 1. juni
Foto: Gertrud Sabroe Termansen

mandag den 4. juni 2018

Rabarberminder og en fantastisk kage



Tag med en tur tilbage til barndommens have.

Jeg har lusket mig ud i min mormor og morfars have. Min mormor vil ikke have, at jeg hjælper
med at fjerne ukrudt og luge, men jeg må gerne spise alle de kirsebær, solbær og ribs, jeg kan stoppe i mig, men jeg vil hellere have rabarber.
Jeg sætter mig i skyggen af de kæmpestore grønne blade. Rabarberne trækker jeg op, så det siger det helt rigtige smæld, når de slipper roden. Lyder der et knæk, har jeg gjort det forkert, for så kommer den sidste del af rabarberen ikke med. Jeg børster jord af, sutter på stænglen og stikker den ned i den medbragte sukkerskål. Jeg gyser, når jeg propper rabarberen i munden. Den er så sur og sukkeret så sødt. Jeg tygger på den, og stikker ned i sukkeret igen. Jeg er vild med den sjove fornemmelse af pels, der sætter sig på tænderne. Jeg forestiller mig, at jeg er alene i verden i denne jungle, og jeg skal spise alt det jeg kan, inden de vilde dyr kommer og jager mig væk, eller måske æder mig.
Dette sukkercirkus fortsætter til min mormor og hendes veninde Gyda kommer ud i haven med hver deres Cecil og sorte kaffe. De undrer sig over, at jeg ikke har givet lyd fra mig i lang tid. Gyda bruger sukker i kaffen, så de er også ude og lede efter sukkerskålen. Min mormor hævede aldrig stemmen, og det gjorde hun heller ikke her. De spurgte blot, om jeg var færdig, og om der måske var lidt sukker tilbage til Gydas kaffe. Jeg husker ikke, om skålen var tom, men jeg husker stadig smagen af rabarber og duften af sort kaffe, syrenhækken og Cecil.

I dag er opskriftern med rabarber fra min egen køkkenhave. Bladene er ikke så store, så jeg kan gemme mig under dem, til gengæld er stilkene tynde, smagfulde og meget røde. 

Rabarberviden

Det er kun rabarberstænglerne man bruger. Bladene er ikke giftige, men de er heller ikke velsmagende.
Skær bladene af straks efter de er trukket op af jorden, ellers bliver stilkene slatne. Er stilkene blevet bløde, kan de reddes. Sæt dem i koldt vand og stil dem evt. i køleskabet.
Rabarber kan holde sig i en uges tid på køl. Pak dem i en plasticpose, eller læg dem i et fugtigt viskestykke. De kan også fryses, uden anden tilberedning, end at skære dem i mindre stykker.
Den nemmeste måde at tilberede rabarber på er at skære dem i mindre stykker, hælde sukker og en anelse vand over og koge op. Når stænglerne er bløde er kompotten færdig. Opbevar den herefter på køl.
Rabarber er gode i marmelade med jordbær. Alene er rabarber anvendelige i kompot, chutney, saft, is, tærter, kager og sirup. 

Rabarberkage 

400 g rabarber
100 g smør
125 g rørsukker
3 æg
200 g mel
1 tsk bagepulver
1 dl kærnemælk eller koldskål
ca. 100 g sukker + 1 tsk vanilje til rabarberne

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
Skær rabarberne i tynde skiver.
Rør smør og rørsukker sammen.
Pisk æggene i et af gangen.
Sigt mel og bagepulver i dejen og rør den sammen med kærnemælken.
Hæld dejen i en smurt springform ca. 20 cm. i diameter.
Vend rabarberne i sukker og vanilje og læg dem ovenpå kagen.
Pres dem let ned i dejen.
Bag kagen i ca. 45 minutter.
Afkøl den på en rist.