søndag den 21. juli 2013

Hyldekylle

Er der nogen der ikke ælsker et lår eller to? Her er de marineret i hyldeblomstsaft. Når kødet koges, inden det bliver marineret er det meget lettere at styre på grillen.


8 kyllingelr
bouillon
1 tsk salt

5 stilke timian
½ dl ufortyndet hyldeblomstsaft
Skal og saft af ½ citron
Salt og peber

Læg kyllingelårene i en gryde og hæld bouillon over, så det næsten dækker. Kog op, skru ned og lad det simre under låg i ca. 30 minutter, til kødet er mørt. Dup kødet tørt.
Pil bladene af timianen og bland dem med hyldeblomstsaft, citronskal og citronsaft. Smag til med salt og peber.
Grill kyllingelårene og pensl undervejs med marinaden. Server resten af marinaden som dressing til blandet salat.



fredag den 19. juli 2013

Scones og tekundskab

Chokoladescones
Intet teselskab uden scones. De små søde boller er bagt med bagepulver og skal derfor ikke hæve. Da man heller ikke skal røre for meget i dejen efter melet er kommet i gør det dem meget hurtige at bage.


Sådan brygger du en god kop sort te:
Bring vand fra den kolde hane i kog. Hæld teblade i kanden. Hæld det friskkogte vand over tebladene. Lad teen trækker den tid der er angivet på emballagen. Rør rundt i kanden. Hvis det er en te med gavesyre bør den hældes i en anden opvarmet kande, således at bladene bliver siet fra. Nu er teen klar til at blive serveret. 




Chokoladescones
300 g hvedemel
1 spsk bagepulver
1 tsk salt
75 g smør
75 g chokolade
1 dl sødmælk eller ½ dl fløde + ½ dl letmælk



Tænd ovnen på 200 grader. Hæld mel, bagepulver og salt i en skål. Hak smørret i og smuldr det med fingrene til en grynet masse. Hak chokoladen groft og hæld den i dejen. Saml hurtigt dejen med mælk, uden at ælte den for meget. Rul hver dejkugler tykt ud 2- 3 cm., og pres 12 scones ud med en rund form eller et glas. Sæt scones på en bageplade med bagepapir og bag dem i ca. 12 minutter. Køl dem af på en rist og opbevar dem i en plasticpose til de skal serveres.
Server scones som de er eller byd smør og marmelade til.

søndag den 14. juli 2013

Citronroulade og lidt om te

Citronroulade






Der bliver nogle gange kigget skævt til én, hvis man drikker mælk og sukker i teen, men det skal du ikke lade dig kue af. Vælg blot den rette te. Og til te med mælk er en Kenya den rette. Mælken neutralisere garvesyren og sukker kan fremhæve smagsnuancer i teen.
Hvis du ønsker at drikke din te uden mælk er Darjeeling 2. flush og Ceylon O.P. gode valg. 
Grøn og hvid te bør ikke drikkes med mælk. 


Roulade med citroncreme

 Bunden
3 æg
100 g sukker
50 g mel
75 g kartoffelmel
¼ tsk hjortetaksalt 
Fyld
Skal af 2 citroner
100 g blødt smør
2 spsk citronsaft
2 æggeblommer
2 spsk flormelis
Sukker til pynt

Tænd ovnen på 210 grader. Pisk æggene sammen. Hæld sukker i lidt ad gangen og pisk til dejen er let skummende. Sigt de to slags mel og hjortetaksalt sammen. Vend forsigtig melet i dejen. Læg bagepapir på en bageplade. Hæld dejen ud på bagepapiret og spred det ud med en spatel i hele bagepladens form. Bag bunden i ca. 5 min til den er netop lysebrun. Vend rouladen over på andet stykke bagepapir drysset med sukker. Træk bagepapiret af den bagte bund og køl af på en rist.
Riv citronskallen. Rør smør, citronskal, citronsaft og flormelis sammen og pisk æggeblommerne i. Smag evt. til med mere sukker. Fordel cremen over den afkølede bund og rul den sammen på den lange led. Dæk rouladen med husholdningsfilm og et fugtigt viskestykke til den skal serveres. Lige før servering rulles rouladen i sukker. 

FOTO: Bjørn Jacobsen for SØNDAG
 

fredag den 12. juli 2013

Cheesecake med blåbær

Cheesecake
Solen skinner ikke, og det er en god grund til at bage og drikke te.

Traditionen med afternoon tea stammer fra England tilbage fra begyndelsen af 1800 tallet. Afternoon tea skulle servers som et behageligt mellemmåltid og teen skulle serveres i det fineste porcelæn og gerne med scones og sandwich til.
Five o’clock tea var en afledning af afternoon tea og det forgik ofte på fine hoteller der også bød op til dans om eftermiddagen.

Til 6 glas cheesecake
Bund
120 g ingefær kiks
60 g blødt smør
Fyld
300 g flødeost
100 g sukker
1 spsk citronsaft
1 spsk hvedemel
3 æg
 Ca. 150 g blåbær

Tænd ovnen på 175 grader. Blend kiks og smør sammen til en ensartet masse og fordel den i små ovnfaste forme. Pisk flødeost, sukker og citronsaft sammen. Vend mel i og pisk æggene i et af gangen. Hæld cremen over bundene. Fordel blåbærrene ovenpå. Sæt glassene i ovnen og bag kagerne i ca. 25 minutter, til de giver efter for et let tryk. Afkøl kagerne og server dem med friske blåbær til.

FOTO: Bjørn Jacobsen til SØNDAG








BBQ



Selom - eller netop fordi- jeg har en fortid hos Jensens Bøfhus kunne jeg ALDRID drømme om at købe de marinerede ben de har liggende i papkasser i kølediskene. Det er alt for nemt at tilberede sin egen dressing.
Jeg syntes, du skal smage dig frem til din favorit. Jeg er igen på den med at koge kødet, inden det bliver grillet- det giver et dejligt resultat.
Denne portion er til 2 personer
1 fed hvidløg
1 cm frisk ingefær
1 tsk chilikerner/flager
2 spsk muscovado sukker eller brun farin
½ tsk stødt koriander og ½ tsk stødt spidskommen
3 spsk ketchup
3 spsk soja

Ca. 600 g ribben

Riv eller hak hvidløg og ingefær fint og bland det med de øvrige ingredienserne til marinaden.
Læg benene i en gryde. Hæld vand over så det dækker og kog op. Lad det simre i 5 minutter. Tag benene op og dup dem tørre.
Gril kødet. Pensl med marinaden under grilningen. Server resten af marinaden til kødet sammen med grillede kartofler og salat med nektarin.

tirsdag den 9. juli 2013

Meget mere end bare en frugtsalat





Denne frugtsalat kan være et måltid i sig selv, da den er fyldt med pandekager! Brug de bær der er lige nu og server en herlig creme eller vaniljeis til.


2½ dl skyr
ca. ½ dl koncentreret hyldeblomstsaft
1 dl koncentreret hyldeblomstsaft

200 g jordbær

150 g hindbær
125 g blåbær
2 blodappelsiner
½ melon
4 tykke brunchpandekager
25 g mandler

Rør skyr og hyld sammen. Rør mere hyld i hvis det er for fast og smag til med sukker, hvis det er for surt. Rengør frugterne og skær dem evt. i mindre stykker. 

Skær skrællen af appelsiner og melon og skær dem i mundrette stykker. Bland frugterne sammen og hæld koncentreret hyldeblomstsaft over. Skær pandekagerne i mindre stykker, bland dem med frugterne. Arranger det i fire glas, pynt med hakkede mandler og server hyldecreme til.
Vent med at vende pandekagerne i frugtsalaten til lige før den skal serveres. Ellers bliver det måske lidt  mattet.

FOTO: Bjørn Jacobsen for SØNDAG

mandag den 8. juli 2013

Grill veninde grill


Så bliver der tændt op i de små haver. Og det er ikke kun i grillen men også for kreativiteten af marinader, salater, kartoffelretter.....eller mangler du inspiration til din marinade? Så kommer der et par bud i løbet af ugen.

Vi lægger ud med lam, men marinaden kan også bruges til oksekød. Har du ikke tid til at marinere kødet, kan du pensle med marinaden undervejs i grilningen.


1 bundt friske koriander
1 rødløg
1 spsk honning
Saft og skal af 1 lime
½ tsk chilikerner
2 spsk olivenolie
Salt og peber
4-8 lammekoteletter

Hak korianderblade og løg fint og bland det med de øvrige ingredienser. Smag til med salt og peber. Hæld halvdelen af marinaden i en frysepose, læg koteletterne i posen og mariner kødet i ca.1 time. Dup kødet tørt og gril det. 
Server den anden portion marinade til kødet sammen salat og nye kartofler..

FOTO: Bjørn Jacobsen for SØNDAG