Aftenstemning fra morgenstunden

På Benedict i Berlin serverer de morgenmad døgnet rundt, og konceptet er et hit. Restauranten er fyldt 24/7 med festklædte gæster.

Guten Morgen, siger tjeneren, da jeg stikker hovedet ind i restauranten.

Guten Morgen? Siger jeg lidt forundret tilbage.

Guten Morgen. Kann ich ihnen helfen? Spørger han smilende.

Klokken er halv elleve om aftenen, og forvirringen er total. Jeg ser rundt i restauranten, som er fyldt med unge smarte berlinere, forretningsfolk og turister, der sidder og spiser æg benedict, mysli og omeletter, for på Benedict serverer de morgenmad døgnet rundt.

Ved et tilfælde er jeg kommet til at bestille hotelværelse på et af Berlins smarteste hoteller Max Brown, som samtidig huser en af de hippeste morgenmadsrestauranter i byen.

De fleste gæster i restauranten bor ikke på hotellet men kommer udefra, og der er lang kø ud på gaden fra morgenstunden for at få lov til at sidde ved de små og store marmorborde, imellem palmer, billardbord, neonskilte og storblomstret tapet. Her er ikke nogen, der er morgensure, er mærket af hovedpuden eller har morgenhår. Gæsterne har gjort sig lækre, damerne har aftenmakeup, fake-fur og stilletter på, og mændene har strøget skjorten og sat håret med duftende olier. Dem der kommer på Bendict vil ses, og det bliver de.

Næste morgen vågner vi til duften af friskbagte rundstykker og stegt bacon, der trænger sig gennem dørsprækken til vores værelse.

I restauranten vimser vores tjener Victor rundt om bordet og tager imod bestillingen på Avocado bagel frühstück, Pancakes med cookies og chokolade, Shakshuka, Croque Madame, A kiss from Istanbul og Eggs Benedict med røget laks. Retter der, når jeg sidder her og skriver, får min mund til at løbe i vand. Vi får serveret kaffe i alle afskygninger, med og uden mælk, dobbelt og enkelt-shot og morning glory, der er en friskpresset gulerods-og æblejuice med en anelse lime og pyntet med mynte. Der hører en cocktail eller kaffe med til de fleste retter og en stor kurv med boller. Victor fylder brødkurven op, så snart vi har tømt den, og det går stærkt, for brødet er hjemmebagt og lunt, og vi kan smøre det med hjemmesyltet æble-kanelsmør eller Nutella. Og selvom vi spiser morgenmad, sidder jeg med den følelse, at det aftensmad, vi er i gang med. Stemningen, Queen og Toto der bruser ud af højtalerne, den måde tjenerne og de øvrige gæster opfører sig på, har intet, absolut intet med en morgenmadsrestaurant på et almindeligt hotel at gøre. Her har de løftet dagens vigtigste måltid op til et helt nyt niveau.

Og ja, dem der syntes, det er let og lækkert-at gå op til en buffet, sammen med 50 andre og fylde tallerkenen op med cocktailpølser, der har ligget for længe, røræg, der kommer ud af en karton, marmelade fra en spand, og hvad de ellers byder på ude i verden. De vil blive skuffede på Benedict. For her bliver du nød til at studere kortet, læse dig gennem retterne og tage stilling til, om du vil have et pocheret æg eller omelet, til den ret du har valgt. Og så bliver man nok også nød til at se lidt lækker ud fra morgenstunden, men det er jo heller ikke noget problem vel?

Max Brown Ku’Damm og Benedict
Max Brown er en hollandsk hotelkæde fra 2014. De har to hoteller i Amsterdam, et i Düsseldorf, det nævnte her i Berlin, og så er der et på vej i Wien. De billigste værelser i Berlin er på 14 kvadratmeter. De er fyldt godt ud med en kæmpe dobbeltseng, svævende marmorreoler, yndige glaslamper, puf, bord og andet nips, der hygger. Alt sammen i en moderne stil og meget lækkert. Badeværelset er ligeledes småt men smukt indrettet, og der er lækre sæber og cremer til rådighed. I receptionen er der en bager, der har åbent til ca. 19. Her kan man ligeledes købe kaffe. Receptionen er åben 24/7. Der er cykeludlejning til 15 € om dagen.

Vi var heldige/ i god tid og betalte ca. 60 € for et dobbeltværelse.

Og så er der en skønne Bendict, hvor hotellets gæster, så vidt vi kunne forstå, kommer foran i køen. Benedict har flere restauranter i Israel. Morgenmaden koster ca. 20€ pr. person, og så har de også pocheret ægget specielt til dig.

Se mere på maxbrownhotels.com

Æg Benedict

Æg Benedict er en ret med en smørristet bolle, pocheret æg, bacon og hollandaisesauce, der kan varieres i det uendelige.

Der er mange historier om, hvorfor det hedder æg Benedict. En af dem går på, at børsmægler Benedict fra Wall Street går ind på Waldorf Hotel i New York. Han har tømmermænd og bestiller lige det han har lyst til nemlig ovennævnte ingredienser, som køkkenet sætter sammen til en ret, som herefter bliver opkaldt efter ham.

French toast

Nem

2 personer

30 minutter

2 små æg

2 spsk fløde

½ tsk kanel

½ tsk kademomme

4 skiver briochebrød

smør til stegning

crunchy jordnøddesmør

2 bananer

2 spsk saltede jordnødder

Granatæblekerner eller frosne bær

Ahornsirup

Pisk æg og fløde sammen med kanel og kardemomme.

Vend brødene i æggeblandingen.

Smelt smør på en pande.

Steg brødene lysebrune.

Lad dem køle lidt af.

Smør jordnøddesmør på.

Skær bananerne i skiver og læg dem på brødet.

Pynt med jordnødder og granatæbler.

Hæld ahornsirup over.

Morning Glory

Nem

3-4 glas

15 minutter

Du skal bruge en saftpresser

500 g gulerødder

3-4 æbler

Lime eller citronsaft

Isterninger

Mynte eller spansk kørvel

Skær gulerødderne og skær æblerne i kvarte. Pres gulerødder og æbler, smag til med citron eller lime. Server i glas på stilk med isterninger og pynt med mynte eller spansk kørvel.

Æg Benedict

Middelsvær

2 personer

30 minutter

Bør spises straks

Hollandaisesauce

75 g saltet smør

2 æggeblommer

1 spsk koldt vand

salt, peber

Citronsaft

150 g frossen spinat

50 ml piskefløde

2 skiver engelsk muffin

smør til stegning

salt, peber

2 æg

4 skiver laks

Smelt smørret i en lille gryde, og tag gryden af varmen. Pisk æggeblommer og vand sammen. Hæld smørret i æggene, samtidig med, at der piskes. Smag til med salt, peber og en anelse citronsaft.

Tø spinaten op. Hæld fløde i og krydr med peber. Steg muffins i smør på en pande. Pocher æggene, et af gangen.

Anret brødet med flødespinat, laks og æg og server hollandaise til.

Tekst og opskrifter har været vist i Flensborg Avis

Hele Danmarks Indsamling

I fire timer omdannede vi vores hjem til frokostrestaurant

Søndag den 21. januar omdannede vi vores hjem til frokostrestaurant til fordel for Danmarks Indsamling 2018. Min mand og vores børn var tjenere, og jeg stod i køkkenet og lavede mad til de 59 gæster, der kom og besøgte os.

Det er søndag formiddag, klokken er lidt over 11, og jeg står ved køkkenbordet og piller æg. Min husbond er i kirke, min søn spiller håndboldkamp, den ældste datter støvsuger, og den yngste giver hunden mad. Det lyder som en helt almindelig søndag i vores hjem, men det er det ikke. For om 45 minutter vil vores stuer, være omdannet til restaurant. Sådan en restaurant, hvor man bliver budt velkommen og ens vinterfrakke bliver hængt på bøjle. Hvor man får anvist et bord og bliver spurgt, om man har lyst til noget at drikke, mens man studerer menukortet. Vi har prøvet det tre gange før, men sidste gang var for et helt år siden, så jeg er nervøs. Nervøs for om jeg har husket, at notere alle dem der har bestilt bord. Om der er brød nok, sild nok, vin nok. Om kagen har fået for lang tid, og ikke mindst om det bliver en god og hyggelig oplevelse for min familie, der skal være tjenere, og for de 50 gæster der kommer lige om lidt.

Til daglig er min mand præst, men denne søndag var han overtjener.

Jeg går ned for at rede hår og skifte forklæde.

Nu er klokken halv tolv, og det meste af personalet er ikke klar endnu. Det var nu, de skulle have af vide, hvad der er i de forskellige retter, at alle vinene er tørre, og hvordan vi ordner det med bonner og regninger. 

Jeg kigger ind i stuen og smiler til min datter, der tænder stearinlysene. Hvis man kniber øjnene lidt sammen, og ser bort fra de fyldte bogreoler og sofaen med alle puderne, kunne det faktisk godt ligne en restaurant. Der er hvide duge på de fem store borde. De er pyntet med blomsterbuketter med franske anemoner, hyacinter og eukalyptus, der stå små saltkar og peberkværne, og vi har fået designet menukort. Min datter har forstykke på, og som hun vimser rundt, ligner hun faktisk en helt professionel tjener. 

Så er klokken blevet lidt i 12, alle er mødt ind, og vi laver en lynbriefing.

-Her er en plan over bordene. Adam tager bord 1, Alberte bord 2, Paul bord 3 og 4, og jeg tager bord 5. De er delt op i a, b og c, da der sidder flere forskellige gæster ved hver, siger min mand. Børnene nikker, og så ringer det på døren. De første gæster kommer ud i køkkenet og hilser.

-Ihhh, hvor har vi glædet os. Men ved du hvad, jeg er ved blive tyk, har du noget, der ikke er for fedt, jeg kan spise? Siger den ene dame.

-Øøhh, siger jeg og kigger ned af den helt normalvægtige gæst.

-Jeg har en dejlig blomkålssuppe med ristede boghvedekerner og persilleolie? Svarer jeg spørgende.

Hendes ansigt folder sig sammen som en rosin.

-Nej, det bryder jeg mig ikke om, siger hun.

Jeg foreslår sild med rødbedesalat, ørredrilette og hønsesalat, men der er ikke rigtig noget der

Der er mad nok til alle gæsterne

frister. Jeg begynder at overveje, om det overhovedet er en god ide det her. Jeg havde måske forestillet mig, at der kom et par vegetarer eller måske en veganer, men at jeg skal have et menukort, med retter der passer i en diæt, den tanke havde ikke strejfet mig.

-Så laver jeg et stykke dejlig rugbrød med kalveculotte til dig, siger jeg og vimser tilbage til køkkenbordet.

Det fortsætter med at ringe på døren, og i løbet af 10 minutter kommer der 29 gæster.

Jeg har stadig kun en bestilling på to stykker smørrebrød til ”diætdamerne”, så dem får jeg hurtigt ekspederet ud af køkkenet.

-Bord 2 b skal have 2 glas grauburgunder, 1 suppe og 1 stor frokosttallerken og en chokolademousse og en kage bagefter, siger Alberte og hælder vin op i glassene, som hun sætter på en bakke.

-Bord 5 a skal have 2 store frokosttallerkner, siger min mand.

Jeg anretter silden til frokosttallerkner,

-Når I er klar til at servere supperne, hælder jeg dem op, siger jeg.

-Jeg er klar, siger Alberte.

-Har de fået brød og smør og bestik? Spørger jeg.

-Jeps, siger hun, og vi ”kører” de første retter til bord 2 b.

Ind til videre går det meget godt, men rækken af de små sedler med bestillinger foran mig bliver længere og længere, og allerede nu syntes jeg, at det ser ud til, at jeg løber tør for både sild og culotte. 

Lidt i to har de tjenende ånder travlt med at få regningerne ud til bordene, så vi kan få plads til

Fem timer i forklæde til fordel for Danmarks Indsamling

de næste gæster, der allerede står og venter ude på trappen. Klokken tyve minutter over to sidder der 33 nye gæster inde i stuen. Stemningen er himmelhøj, de griner og jeg kan se, at der er mad, limonade og ost nok.

-Sikke dejlig mad du har lavet, hvor smagte det alt sammen fantastisk. Vi kommer meget gerne igen næste år, siger tre damer, på vej ud af døren.

-Din hønsesalat er vidunderlig, er der et andet par der siger.

Jeg tænker over, hvordan jeg kan samle lige så mange penge ind på en anden –og måske noget nemmere –måde. Men jeg har ikke noget, jeg kan donere til en auktion på lauritz.com, de oplæg jeg holder om madpakker, er ikke så meget værd, og det er lidt ensomt at bage mindst 100 kager. Så vi omdanner gerne vores hjem til restaurant en gang om året. Og samtidig med at vi glæder en masse gæster, samler vi penge ind, til børn der ikke har noget hjem. Det er da på alle måder en win-win-situation. 

Flensborg Avis betalte udgifterne til alle råvarerne og i alt samlede vi over 1400 euro ind.

Hvis du har lyst til at se mere om arrangementet, kommer der en lille reportage på dr1 den 3. februar, når det store Danmarks Indsamlings show løber over skærmen.

Læs mere om Danmarks Indsamling her:https://www.danmarksindsamling.dk/

Artiklen har været bragt i Flensborg Avis
Foto: Gertrud Sabroe Termansen 

En velsmagende og god søndag morgen

Det er søndag morgen, klokken er halv otte, og hvis jeg helt selv måtte bestemme, ville jeg blive liggende i sengen mindst tre timer endnu. Men min mand er præst, og har højmessen, min datter har dagens tjans som kirketjener, den yngste går til konfirmandforberedelse og skal derfor også i kirke, og min søn har en holdboldkamp lidt over ni. Jeg burde stå op, men jeg bliver liggende lidt, og dagdrømmer om, hvad der ville ske, hvis vi alle sammen ikke skulle noget søndag morgen. Min mand ville stå op ved halv ni-tiden, lave en kande te, og komme ned i sengen til mig. Så ville vi ligge og kigge ud i haven, konstatere, at belle-de-boscoptræet giver godt i år, og at græsset trænger til at blive slået en sidste gang. Vi ville tale om, hvad vi skulle lave i løbet af dagen og ikke mindst, hvad vi skal spise til aftensmad. Vi holder meget af at tale om, hvad vi skal spise. I mange år har jeg forsøgt, at få indført en madplan, så vi søndag aftaler, hvad vi skal spise i løbet af ugen. Men det vil min mand ikke være med til. Han kan under ingen omstændigheder beslutte sig søndag for, hvad han har lyst til om torsdagen. Så derfor taler vi hver morgen om, hvad vi har lyst til samme aften. I aften ville den stå på rester og det ville nok blive en tærte med moste kartofler, kylling, speck, squash og søde kartofler. Ved halv ti tiden, ville jeg løbe en tur med hunden og på vej hjem, ville jeg sveddryppende gå ind til bageren og købe et rugbrød og fem-ti blandede boller, alt afhængigt af, hvor mange svigerbørn og børnenes venner og veninder der overnatter hos os. Hjemme igen ville jeg få min yngste til at hakke nødder til myslien, som vi rister i ovnen. Jeg ville koge en lynhurtig marmelade af de bær, jeg tøede op i går og skære frugtsalat med æbler, pærer og blommer. Min søn ville komme ud og dække bord og riste rugbrød. Ved 11-tiden ville den ældste nærme sig, og vi ville spise morgenmad sammen. Sådan bliver det også i dag, der bliver bare ingen løbetur, men en kirketur i stedet. Hvis jeg står op nu, kan jeg nå at dække bordet, og tilberede det meste, så vi efter kirken, kan sætte os sammen og spise morgenmad eller brunch, som man nok ville kalde det på denne tid af dagen.

Dagens salat er en med alle de ingredienser, vi normalt spiser til morgenmad, tilsat lidt grønt.

Brunchsalat

En lille salat til fire personer.

2 æg

4 skiver bacon

1 skive lyst brød

1 skive rugbrød

30 g parmesan

2 forårsløg

50 g spansk pølse

50 g små tomater

1 avokado

ca. 120 g blandet salat

Dressing

1 ½ spsk olivenolie

2 spsk lys eddike

1 spsk mayonnaise

1 tsk sennep

salt, peber

Kog æggene hårde, pil og halver dem. Steg baconen i lidt olie. Skær brødet i terninger. Fjern baconen fra panden og rist brødet i fedtet fra baconen. Riv parmesanen. Skær forårsløg og pølse i skiver. Halver tomaterne. Halver avokadoen, fjern stenen og skær kødet i skiver. Vask og tør salaten. Rør ingredienserne til dressingen sammen og smag til med salt og peber. Vend salat, parmesan, forårsløg, tomater og pølse i dressingen og fordel den i fire skåle. Pynt med æg, bacon, avokado og brødcroutons.

Artikel og opskrift har været bragt i Kristeligt Dagblad lørdag den 30. september 2017

Morgenmad og madpakker til børnehavebørnene

Tove smører madpakker til sine tre børn

Fakta

Børn i 3-6 års alderen har brug for cirka 3000-4000 kj om dagen.

Det svarer til 1 plade Rittersport, ½ liter Cola og en håndfuld chips.

Det kunne også være en portion havregryn med rosiner og lidt banan. Madpakke med rugbrød, tomat, skinke, blomkål. Flere grøntsager, frugt og riskiks i løbet af eftermiddagen. Aftensmad er måske spagetti med kødsovs og råkost.

Morgenmad og madpakker til børnehavebørnene 

-Hvem bestemmer hjemme hos jer? Spørger jeg den lille forsamling forældre, der er kommet for at høre mit oplæg om morgenmad og madpakker i Vesteralle Børnehave i Flensborg.

Forældrene kigger lidt skræmt på mig og ser ud til at tænke ”hvad har damen gang i?”.

Jeg stiller spørgsmålet igen, og nu er der et par stykker der tilkendegiver, at det nok er dem der bestemmer derhjemme.

-Det lyder godt. For i tilfælde af at det er jeres børn der bestemmer, så kan I hente dem. Og så skal jeg holde det her oplæg for børnene. For det med mad handler jo om at bestemme, siger jeg.

Hjemme hos mig er det, min mand og jeg der bestemmer. Også hvad mine børn skal spise. Hvis det var mine børn der bestemte, ville morgenmaden bestå af chokopops og yoghurter med hjørner fyldt med slik. Frokosten ville være hvidt sandwichbrød med spegepølse og ost. Det kan man også godt kalde mad, men det eneste det gør, et at mætte i meget kort tid.

Undersøgelser viser, at børn der spiser morgenmad er lettere til at lege med, har nemmere ved at forstå en besked, lærer mere, får bedre karaktere og er roligere.

-Hvad spiser I til morgenmad? Spørger jeg den lille forsamling.

-Grød, er der en der siger.

-Rugbrød med ost, marmelade og pålæg, byder en anden ind med.

-Havregryn med mælk, siger en anden.

-Det lyder jo helt fantastisk. Det bedste vi kan spise til morgenmad er havregryn med lidt sukker, svarer jeg.

Til et arrangement i Vesteralle Børnehave holder jeg et oplæg om morgenmad og madpakker

Havregryn

Når vores børn vågner om morgenen, har de ikke spist i 10-12 timer, så kroppen har brug for energi. Det vi giver dem om morgenen må gerne holde sulten væk i mindst et par timer. Derfor skal vi have nogle kostfibre og fuldkorn og gerne protein.

Et godt bud på morgenmaden er havregryn, havregrød, mælk, kvark og yoghurt uden sukker eller chokolade.

-Men du må gerne tilsætte 1-2 teskefulde sukker til en stor portion havregryn, siger jeg.

-Hvad? Lyder det fra en mor.

-Ja, problemet med havregryn er, at mange børn ikke synes, det er lige så spændende som de andre morgenmadsprodukter. Så for at få det spist, må der gerne komme sukker på. Men man kan jo også gøre det lækkert med frisk frugt eller tørret frugt og nødder, siger jeg.

-Og en anden måde at få børnene til at spise sund morgenmad på, er at spise det samme som børnene sammen med børnene, siger jeg.

Madpakken

-Kan vi sætte nogle gode ord på en madpakke? Spørger jeg forældrene.

-Flot, den rette mængde, lækker, velsmagende, sund, mættende og duftende, lyder de gode bud.

-For at skære det ud i pap, så giver madpakken med mælkesnitter, yoghurter, chokolade og hvidt brød ikke den form for energi, som vores børn har brug for, siger jeg.

Forældrene nikker og kigger ned i bordet, pædagogerne kigger op og nikker.

-Når nu madpakken ikke indeholder slik, chokolade, chips, yoghurter, mælkesnitter og lignende, hvad gemmer der sig så nede i den madkasse? Spørger jeg.

-Rugbrød, kød, fisk, æg, kvark, grøntsager, frugt, nødder og rosiner, lyder budene.

-Det er helt rigtigt, og så kan det være rester af gårdagens aftensmad, siger jeg.

Jeg har købt ind så forældrene kan smøre børnenes madpakke til næste dag. Og der er forskellige skinker, laks, røget forel, æg, ost, og så er der masser af grøntsager, tomat, kartofler, blomkål, majs, radiser og selvfølgelig agurk. Jeg har både købt et korn an korn rugbrød hos bageren og et brød med lige dele rug og hvede. Der er ikke én forælder der tager blandingsbrødet!

For at forældrene ikke skal sulte i løbet af aftenen, har jeg bagt boller med tomat og oregano, stegt frikadeller med masser af gulerødder og lavet en pastasalat, som især fædrene er mægtig glade for.

Fra medarbejderne har jeg hørt, at børnene var meget tilfredse med de gode madpakker deres forældre havde smurt.

Foto Gertrud Sabroe Termansen
Teksten er en del af en artikel, der har været bragt i Flensborg Avis