torsdag den 31. oktober 2013

Sur-søde græskar


Har du masser af græskar tilbage efter at have udhulet, kunne du prøve noget nyt - sylt dit græskar. Her i Tyskland spiser vi gerne syltede græskar. De bliver serveret til de samme retter som man ville servere syltede rødbeder, asier og agurker til i Danmark.

225 g renset græskarkød
1 cm frisk ingefær
½ chili
½ dl eddike
50 g sukker
4 nelliker

Rengør græskaren og skær den i små mundrette stykker. Er det en hokkaido, kan skrællen bruges, ellers må den kasseres. Skær ingefær og chili i tynde skiver. Varm eddike og sukker op i en gryde. Tilsæt græskar, ingefær, chili og nellike og lad det simre i ca. 10 minutter til det er mørt. Hæld det hele på en rent glas og afkøl.




onsdag den 30. oktober 2013

Salat der smager..



Ikke et ord om kød………Men masser af grønt. En vegetarisk dag om ugen er ikke kun sundt for dig, men også for miljøet.


TIP: Rist gerne lidt sesam til at pynte salaten med.

200 g speltkerner
4 dl vand
4 portobello svampe
1 spsk mørk eddike
4 forårsløg
1 lille spidskål
3 gulerødder
1 radicchio

Dressing
1 spsk sherryeddike
1 spsk mørk balsamisk eddike
1 tsk honning
1 fed hvidløg
3 spsk olivenolie
Salt og peber

4-6 tynde skiver rugbrød
Olivenolie til stegning

Skyl kernerne og kog dem møre i letsaltet vand efter anvisning på emballagen. Rengør grøntsagerne. Skær portobellosvampe i skiver og steg dem i lidt olie en pande i ca. 5 minutter. Hæld balsamico over og lad det bruse op. Stil dem til side. Skær forårsløg og spidskål i tynde skiver. Riv gulerødderne og skær dem i lange strimler. Del radicchio i mindre stykker. Rør ingredienserne til dressingen sammen og vend grøntsagerne og kerner i. Steg rugbrødet i olivenolie og krydr godt med salt.

FOTO: Bjørn Jacobsen til Ugebladet SØNDAG

tirsdag den 29. oktober 2013

Krydrede kødboller i tomatsovs




Retten smager allerbedst, hvis den bliver tilberedt dagen i forvejen, og det passer fint, for så laver du hakkebøffer i dag og så denne ret til i morgen. 

½ kg hakket lammekød eller oksekød
2 løg
4 fed hvidløg
1 æg
2 spsk mel
2 tsk stødte koriander
2 tsk spidskommen
1 knivspids kanel
Olie til stegning
2 brikker hakkede flåede tomater ca. 800 ml
1 spsk sukker
2 spsk eddike
Salt og peber

Hæld kødet i en skål. Hak løg og hvidløg fint og hæld halvdelen i kødet. Tilsæt æg, mel og halvdelen af krydderier. Rør farsen sammen og lad den hvile i ½ time. Sauter den anden halvdel af løg og hvidløg i olie med resten af krydderierne. Hæld tomatpure på og lad det simre 5 min. Smag til med sukker, eddike, salt og peber. Form farsen til små boller og varm dem i tomatsaucen. Lad det simre ca. 20 minutter til bollerne er gennemstegte.

FOTO: Bjørn Jacobsen til  Ugebladet SØNDAG

mandag den 28. oktober 2013

Linsesuppe med ristede kerner



Det er i den grad suppevejr. Og du skal ikke bevæge dig ud og købe ind til denne suppe - det er alt for farligt-, blot lade dig inspirerer af opskriften og bruge det du har i køleskabet.
Suppe er perfekt restemad. Man kan koge og blende linser, bønner og grøntsager og spæde op med bouillon. 
TIP: Til dem der gerne vil have en gul suppe men ikke kan udstå græskar, er de gule linser og gulerødder et godt alternativ.
200 g gule linser
1 pastinak
3 gulerødder
1 løg
1 hvidløg
1 tsk spidskommen
1 spsk stødte koriander
Olie til stegning
1 l bouillon gerne Habamare
Salt og peber
3 spsk græskarkerner
Friske koriander til pynt

Skyl linserne i flere hold rent vand. Rengør grøntsagerne og skær dem i små stykker. Sauter grøntsagerne i olie med krydderierne. Hæld linser og bouillon på og kog i ca. 30 minutter til linserne er møre. Blend suppen og smag til med salt og peber. Rist græskarkernerne på en varm pande til de begynder at ”springe”. Pynt suppen med græskarkerner og friske koriander.

FOTO: Bjørn Jacobsen til Ugebladet SØNDAG.

søndag den 27. oktober 2013

Årets æblekage?






Jeg er taknemmelig for, at der for mange år siden var nogen der fik den helt fantastiske ide at plante et æbletræ i den lille have der hører til vores bolig. Hvert år kaster det kilovis af æbler efter os og vi nyder dem i kager, salater, saft og gryderetter. 
Jeg bager til min mands konfirmandhold en gang om ugen og konfirmanderne var intet mindre end superbegejstrede for denne æblekage.
TIP: Dobbelt portion giver ca. 20 stykker og bages i en form på 25x35 cm

4 store æbler gerne belle de boscop
4 æg
250 sukker
125 g marcipan
1 spsk vanilje
1 tsk bagepulver
250 hvedemel
50 g perlesukker
50 g smør

Tænd ovnen på 200 grader. Skræl æblerne, halver dem og skær dem i tynde både. Pisk æg og sukker luftigt. Riv marcipanen og vend den i dejen med vanilje, bagepulver og hvedemel. Hæld dejen i en smurt springform. Arranger æblerne på dejen. Drys perlesukker over æblerne. Skær smørret i små bidder og fordel det over kagen. Bag kagen i ca. 45 minutter.

torsdag den 24. oktober 2013

Valnøddekage med karamelglasur

Hvad skal jeg bruge alle mine valnødder til? spurgte min bordherre mig forleden aften. Ja, det er jo et sandt luksusproblem at have for mange valnødder! Men da de ikke skal gå til spilde, kan jeg forslå at riste lidt valnødder på en pande til de begynder at dufte. Hælde dem i en skål og blande med rosiner og så spise dem som snack mens man ser noget snask i fjernsynet. Ellers er valnødder gode i enhver kålsalat, råkost, brød, bolle og så i denne kage.

TIP: kagen smager også skønt uden glasur og den holder sig godt, hvis man kan holde sig fra den.

175 g blødt smør
200 g sukker
100 g brun farin
2 æg
150 g mel
1 tsk bagepulver
75 g hakkede valnødder
75 g hakkede rosiner
1½ dl surmælksprodukt

karamelglasur
150 g smør
75 g brun farin
½ dl mælk
75 g florsukker

Masser af valnødder til pynt

Tænd ovnen på 180 grader. Rør smør, sukker og farin sammen. Pisk æggene i. Bland mel og bagepulver sammen og sigt det i dejen. Hak valnødder og rosiner og bland dem i dejen sammen med surmælksproduktet. Hæld dejen i en smurt springform og bag den i 45 minutter. Afkøl kagen på en rist.
Varm smør og farin op til kogepunktet. Hæld mælken i og kog i 2-3 minutter. Tag gryden af varmen og sigt florsukker i. Fordel glasuren over den afkølede kage og pynt med valnødder.


mandag den 21. oktober 2013

Rosenkålsalat

Jeg ved ikke med Jer, men jeg har i den grad brug for en ordentlig gang kål efter denne meget lange og kulinarisk helt fantastiske efterårsferie.
Jeg lægger ud med en rosenkålsalat og det er så fint at rosenkålene kan bruges enten rå eller lynkogte og lune.

500 g rosenkål
50 g revet parmesan
1 håndfuld ristede, hakkede hasselnøddeolie
Olivenolie
Lys eddike
Salt og peber

Skær kålen i tynde strimler og læg dem på et fad. Dup olie og eddike over og pynt med revet ost og ristede nødder.