søndag den 9. september 2012

Smuk kål

Denne uge vil komme til at stå i kålens tegn og ja man kan sagtens bage med kål!
Kål er jo, som alle sikkert ved, noget af det sundeste, vi kan spise. De forskellige kåltyper indeholder forskellige vitaminer og mineraler, så derfor er det vigtigt at varierer kålespiseriet.
Producenterne er gode til at finder gamle og nye typer, som de dyrker til os: bl.a. røde spidskål, lilla og grønne blomkål. Støt dem, støt din krop - spis mere kål.

Her er det en meget nem salat og sådan skal det også være. 

1 grønt blomkål
2 spsk lys eddike
1-2 tsk sukker
1-2 tsk salt
peber
2 spsk olivenolie
Evt. 2-3 spsk ristede solsikkekerner

Rengør blomkålen og del den i små buketter. De fine blade og stokken kan sagtens spises. Kom blomkålsbuketterne i en skål. Knug eddike, salt og peber ind i kålen. Hæld olie over og server med ristede solsikkekerner.
Grønt blomkål

Ingen kommentarer:

Send en kommentar