Viser opslag med etiketten Spanien. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Spanien. Vis alle opslag

torsdag den 15. november 2012

Spanske småretter


Her på denne lille bar kunne man få serveret bocataos - der betyder sandwich eller små, mundrette stykker mad. Inden vi går i julemood i køkkenet og servere alt andet end små retter kommer jeg Bocatas fyldet  i butterdej i stedet for og så er der lige en nød.


På enhver bar kan man til gengæld få Empanadillas de der butterdejsdings, der smager skønt til lidt cava eller anden boblevand.

50 g manchego
50 g udstenede grønne oliven
25 g soltørrede tomater
15 g ansjoser
1 spsk tomatpure
½ tsk stødt chili
½ tsk paprika
Endvidere
1 rulle butterdej
Sammenpisket æg til pensling

Tænd ovnen på 200 grader. Skær ost, oliven, tomater og ansjoser i små tern. Vend det hele med tomatpureen og krydr med chili og paprika. Rul dejen let ud og tryk cirkler (8 cm i diameter) ud med en udstikker eller et glas. Læg lidt fyld på den ene halvdel, fold sammen og pres lukningen sammen. Sæt dem på en bageplade med bagepapir og pensl med æg. Bag dem i ca. 12 minutter eller til de er lysebrune.

Der blev ikke serveret mandler på nogen af de barer vi frekventerede, men chips i små poser. Det skal dog ikke forhindre mig i at lægge ud med krydrede mandler, som passer skønt til øl, vand og vin og som kan spice enhver (kål)salat op. Lav rigeligt  – de smager himmelsk.

250 g mandler
2 spsk olivenolie
1-2 tsk paprika
1 tsk salt

Tænd ovnen på 200 grader. Smut mandlerne og dup dem tørre. Vend mandlerne i olie og hæld dem  ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag mandlerne i ca. 15 minutter til de får farve. Vend dem rundt et par gange. Tag mandlerne ud af ovnen drys paprika og salt over og anret dem i skåle eller små fade.


Dip din grissini i tun

1 dåse tun i olivenolie
1 spsk mayonnaise
1 spsk cremefraiche
1 spsk kapers
1 tsk paprika
1 tsk citronsaft
Salt og peber

Tilbehør grissini

Hæld noget af olien fra tunen. Blend tun med mayonnaise, cremefraiche og kapers. Smag til med paprika, citron, salt og peber. Hvis cremen er for fast kan man blende mælk i. Pynt med kapers og server cremen med grissini.

onsdag den 14. november 2012

Mageløse Mallorca


Jeg har lige set, at en af mine bekendte fejrer kobberbryllup på Mallorca, en anden er netop kommet hjem fra en vandretur på øen og en tredje har været af sted med familie og venner. Den ø kan virkelig noget og der er plads til alle. Det lyder som noget fra et dameblad, det er det ikke. Mallorca kan rumme de tusindvis af gæster, der bliver fløjet ind døgnet rundt. Har du lyst, kan du bo ned til vandet i Alcudia, i Sektor 1-5, på et TUI hotel med 5000 andre. Du kan også leje en lille lejlighed til småpenge lidt væk fra vandet, en finca inde i landet hvor du laver din egen mad, eller som os bo på finca-holtel, hvor du får det hele serveret i skønne omgivelser. Der er mange muligheder og jeg har ikke udforsket dem endnu.

De sidste 4-5 år er vores efterårsferie gået til Tyskland, Frankrig og et smut til Schweiz. En ting har været helt sikkert for alle destinationerne, det har været koldt og klamt og vi har frosset. Så i år blev destinationen Mallorca, øen med mere end 350 solskinsdage. 
Da vi kørte ud fra Palma lufthavn og nord på, var det første der slog mig, at der måtte køre en fejemaskine lige foran os. Mallorca er rent og ryddeligt på den gode støvede måde. Vi tændte radioen og blev en uge på Radio Insel - der er så mange tyske turister og fastboende tyskere, at de har deres egen radiostation! Der er tyske vejskilte og de fleste steder vi gik ind, blev vi mødt med Gutentag i stedet for Ola! Vi blev enige om, at vi var kommet til den sydligste og skønneste tyske delstat.
Jeg er også begejstret for kaos og uorden, men skal jeg holde ferie i en uge, er det ok at bussen kører efter planen og at der er en plan. Er man til vildskab er Island bedre, men der er knap så varmt.


















En ting der stadig undrer mig er, hvordan de nænner at forvandle deres smukke, friske grøntsager og frugter til SÅ brune tapasretter. Men jeg elsker tapas, ideen om de mange små lækre retter, der kommer svævende ind til bordet, passer mig godt.
I dag har jeg konverteret en af de små tapasretter til én enkelt ret.


Krydrede kødboller i tomatsovs
Kan du ikke få fat i Ras el hanout krydderi, kan man krydre med ¼- ½ tsk af følgende stødt krydderier: kardemomme, kanel, laurbær, chili, koriander, ingefær, spidskommen, muskatnød eller blot et par af dem!

Fars
400 g hakket lammekød
2 æg
½ dl mælk
2 spsk mel
1 spsk Ras el hanout krydderi
50 g rosiner            
2 spsk sesam
Salt og peber
Sauce
1 løg
3 fed hvidløg
2 tsk gurkemeje
1 dåse tomater
1½ dl bouillon
Bland kødet med æg, mælk, mel, krydderier, rosiner og sesam. Krydr med salt og peber og stil farsen på køl. Pil løg og hvidløg og skær det i små tern. Svits de to slags løg i olie, hæld gurkemeje over og vend det rundt. Hæld tomater og bouillon på og lad det simre i 5 minutter. Form farsen til små boller med en teske og sænk dem ned i tomatsovsen. Lad kødbollerne simre i ca. 5 minutter. Tag dem op efterhånden som de er færdige og gentag til alle er gennemstegt. Læg de færdige kødboller tilbage i gryden, når alle er stegt. 

Kikærtesalat

2 dåser kikærter
2 spsk olie
2 spsk citronsaft
1 spsk tahin
1 lille fed hvidløg
Salt og peber 
Godt med persille
Dræn kikærterne. Rør olie, citronsaft og tahin sammen og smag til med hvidløg, salt og peber. Vent kikærterne i dressingen og hæld dem i en serveringsskål. Smag til med salt og peber og vend persille i.
 




fredag den 1. juli 2011

Drik rigeligt!


Døgnet igennem taber vi væske ved bl.a. udånding, sved og urin. Den væske må selvfølgelig erstattes og i alt har vi behov for ca. 3 liter væske om dagen. En del får vi heldigvis fra maden, men resten, ca. 2 liter, bliver vi nød til at drikke.
I varmen, er det meget vigtigt at få nok at drikke. Også selvom man er på biltur og ikke gider at stoppe hele tiden for at besøge det lille hus. Det kan få fatale følger, hvis man ikke drikker nok. Væskemangel viser sig nemlig hurtigt i form af svimmelhed, glemsomhed og manglende koncentrationsevne - meget uheldigt især hvis man sidder bag rettet. Men væskemangel kan heldigvis helbredes på den tid, det tager at drikke to glas vand. 
Spis derfor gerne supper her i varmen - denne her plejer at være populær og er god at have med i termokanden på turen.

 

Gazpacho
500 g tomater
2 røde peberfrugt
1 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
Sherry eddike
Sukker
Salt og peber
Til pynt
¼ agurk
1 gul peberfrugt
1 stængel bladselleri
½ rødløg
Tilbehør hvidløgsbrød

Skær et kryds i tomaterne og hæld kogende vand over dem. Lad dem stå et par minutter og flå skindet af med en lille kniv. Halver de røde peberfrugter, fjern kerner, de hvide hinder og stilken. Skær dem i mindre stykker og kom dem i blenderen med tomaterne. Blend tomat og peberfrugt med hvidløg og olivenolie og smag til med eddike, sukker, salt og peber. Stil suppen på køl og lad den trække et par timer, inden den spises. Rengør agurk, peberfrugt, bladselleri og rødløg og skær det i små bitte stykker. Server de fintskårne grøntsager i små skåle til suppen sammen med hvidløgsbrød.