Viser opslag med etiketten Italien. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Italien. Vis alle opslag

tirsdag den 19. december 2017

Kulinarisk kalender den 20. december



På scooter til San Remo

I dagens kulinariske kalender tager vi til Italien.

Ceriana i Norditalien
Jeg skræver op på scooteren og slynger desperat armene om Camilla. Hun gasser op og sætter i gang. Jeg er rædselsslagen. Sidst jeg kørte på en scooter, var på Kos i 1983. Turen endte på skadestuen, og jeg har stadig ar på knæene efter styrtet. Men vi skal på marked i San Remo 12 kilometer nede af bjerget, og det er umuligt at finde en parkeringsplads til den lille Fiat 500, som vi også har til rådighed. Så vi vinker til de gæster, der allerede sidder på Bar Rina og drikker morgenkaffe, og kører langsomt ned af bjerget. Camilla pludrer om alle de fordele, der er ved at køre på scooter. Man mærker solen og den varme luft, kan dufte eukalyptustræerne og den tomatsovs, som den italienske mamma er ved at koge. Jeg prøver at slappe af og sænke skulderne, og da vi kører om det syvende hjørne åbner middelhavet sig foran mig, og jeg er solgt. Efter en lille halv time parkerer vi på Piazza Cristoforo Colombo. Her er et mylder af italienere, tyske skoleklasser og masser af danskere. De italienske damer kan noget med at se godt ud fra morgenstunden, så jeg smører rød læbestift på og sætter håret, der er blevet noget klasket efter hjelmen. Vi følger strømmen mod det udendørs marked. Først støder vi på boder med bløde cashmeretrøjer i douce efterårsnuancer, tynde dunjakker, læderhandsker med nitter, kopitasker, pikant undertøj, xx-large underbenklæder, hørsengetæpper og plastiklegetøj. Vi holder godt fast på vores ejendele, men langsomt tømmes vores tegnebog alligevel. Der er også et mekka for madelskere. Inde i Mercato coperto på
brød af kikærtemel
Frokost i San Remo
spinattærte med ricotta og en tiramisu. Mætte og tilfredse bevæger vi os tilbage til


Pasta med squash

Hovedret
Nem
25 minutter
Vegetar
Til 2 personer

Pasta til to personer
1 gul og 1 grøn squash
2 fed hvidløg
olivenolie
Salt, peber
Parmesan til servering

Kog pastaen mør i letsaltet kogende vand. Skær squash i terninger. Pil og hak hvidløg. Steg squash og hvidløg i rigelig olie på en rummelig pande i ca. 5 minutter. Krydr med salt og peber. Hæld vandet fra pastaen og hæld pastaen på panden med squash. Vend det rundt og spis straks med friskrevet parmesan.

 
Aperol spritz
Lorenzo serverer verdens måske bedste Aperol spritz
1 stor drink
Nem
5 minutter
Til 1 person

40 ml Aperol
150 ml mousserende vin, gerne Prosecco
et skvæt mineralvand
Isterninger
1 appelsinskive

Hæld Aperol i et vinglas, fyld op med mousserende vin og mineralvand. Top med isterninger og appelsinskive.



Det er ikke strengt nødvendigt at have bil. Der går bus til Ceriana fra Sanremo, og man kan tage toget fra lufthavnen i Nice eller Milano til Sanremo.
http://loveitaly.blachmann.dk/
Ceriana ligger i 350 meters højde i Armeadalen. Byen har 1300 indbyggere, og det er lige netop mange nok til at have alle faciliteter hele året. Her er tre dejlige cafeer og en god restaurant, et hotel, flere købmænd og en slagter med lokalt kød og specialiteter. De eneste turister der kommer forbi, er dem der cykler i bjergene, og som har lejet de andre ferielejligheder i byen.


onsdag den 14. januar 2015

Italiensk inspireret tomatbrødsuppe



Hold igen med saltet da bouillonen ofte er meget salt. 

Til jer der har fået kål nok, er der en meget skøn suppe der mætter og varmer.

1 løg
3 fed hvidløg
olie til stegning
1 spsk eddike
1 spsk oregano
1 tsk chiliflager
1 l purerede tomater
Ca. ½ l bouillon
1 fennikel
2-4 tomater
½ flutes, baguette, ciabatta eller lign.
sukker, eddike, salt og peber
krydderurter til servering og rigelig med revet ost

Pil og hak løg og hvidløg. Varm olien op og sauter de to slags løg. Hæld eddike over og lad det bruse op. Drys oregano og chili over, hæld tomat og bouillon på og lad det simre i 10 minutter. Rengør fennikel og skær den i små strimler. Skær tomater og brød i mindre stykker. Hæld grøntsager og brød i suppen, varm igennem og smag til med sukker, eddike, salt og peber. Pynt med krydderurter og top med parmesan.

FOTO: Bjørn Jacobsen for SØNDAG

onsdag den 5. februar 2014

Onsdags tun




Kender du denne ret? Hvis ikke, er det på tide at lære den at kende. Du får det mest velsmagende og billigste fiskemåltid, man kan ønske sig - og alt det i løbet af den tid, din pasta skal koge. 

TIP: Jeg behøver vel ikke skrive, at jo bedre råvarer du køber til dette måltid, jo bedre bliver det.  
 
Spagetti til 2 personer
1 glas tun
1 løg
1 fed hvidløg
Fedtstof til stegning
1 spsk balsamisk eddike
1 dåse tomater
2 spsk capers
1 stilk frisk rosmarin eller 2 tsk tørret

Kog spagettien al dente i letsaltet vand efter anvisning på emballagen. Dræn tunen. Pil og hak løg og hvidløg og sauter det i fedtstof. Hæld eddike over og lad det bruse op. Tilsæt tomater, capers, rosmarin og tun og kog igennem i 10 minutter. Vend spagettien i sovsen. 



søndag den 30. september 2012

Sylt Italien

I foråret var jeg inviteret til Brecia i Norditalien for at møde en række fødevarerproducenter. Det var en stor fornøjelse at høre dem fortælle om deres varer, se på de smukke emballager og ikke mindst smage.
Der var flere af produkterne, der var økologiske, men det var ikke noget de reklamerede med på emballagen. Der er så meget snyd med mærkninger, at forbrugerne overhovedet ingen tillid har til dem. Til gengæld ved forbrugerne, at når den køber pasta fra en bestemt producent, er den naturligvis økologisk.
Der var også rigtig mange syltede produkter. Masser som også har inspireret det danske køkken, men også en del som vi kan lade os inspirere af endnu.

Dagens syltede kender I. Den er smuk og smager så herligt. Brug den til hakkebøffen eller i en sandwich.

3 peberfrugter i forskellige farver
4 fed hvidløg
Frisk timian
Olivenolie

Tænd ovnen på 170 grader. Rengør peberfrugterne og skær dem i strimler. Bag dem i ca. 45 minutter til de er bløde. Pil skallen af hvidløgene og kog dem i let saltet vand i 5 minutter. Læg hvidløg og peberfrugter i et glas, kom lidt frisk timian ved og hæld olie over. Opbevar på køl.



mandag den 28. maj 2012

En bid af Italien




Når jeg kigger ud af vinduet fra min stue, ser jeg ind i en bid af Italien. Mine genboer består nemlig af italienske Paola, tyske Christoph og deres to børn Giacomo og Giulia.
Jeg har fået lov til at få en bid med og overvære Paola og Christoph tilberede lækre italienske delikatesser, i deres unikke og meget italiensk indrettede køkken midt i Flensborg.
Familien har boet 115 år i Flensborg i det dejlige hus på Stuhrs Alle. De rejser til Italien to – tre gange om året og besøger familien - og for at proviantere. Hver gang jeg spurgte om, hvor de købte de forskellige råvarer, fortalte de, at dem havde de taget med hjem fra Italien. De får også sendt bl.a. olivenolie og friske krydderurter hjem. Men det store stykke parmesan ost der kom på bordet, var købt på torvet her i Flensborg.
Denne søndag stod menuen på hjemmelavet tagliatelle med valnøddesauce. Herefter grillede peberfrugter med olivenolie og capers og stegt fennikel med balcamico eddike med hjemmebagt brød og til dessert panna cotta med kirsebær sovs. De opskrifter der ikke er med nu, kommer senere.

Salsa di noci eller valnøddesovs
3 dl fløde
50 g parmesan
250 g valnødder
10 blade salvie
Salt
Hak valnødder og salvie i blenderen. Varm fløden op i en pande og tilsæt parmesan og de hakkede nødder. Varm saucen igennem og smag til med salt. Vend den friskkogte pasta i saucen og server straks.

Stegt fennikel
2 fennikel
Olivenolie til stegning
½ dl balsamico
Rengør fennikel og skær dem i tynde skiver. Varm olien op, vend fennikel rundt på panden et par minutter. Hæld balsamico på og lad det simre i 10-15 minutter. Smag til med salt.

mandag den 7. maj 2012

Monococco


På en dejlig rejse til Norditalien fornylig, blev jeg præsenteret for en meget skøn økologisk pasta, der blev lavet på en meltype der hedder Monococco. Pastaen er super velsmagende, af fuldkorn og så skal den kun koge 4-5 minutter.
Den pastaform, der er brugt til denne ret hedder Fiori- blomst. Det kan da ikke være yndigere.

500 g fuldkornspasta
1 løg
5-10 fed hvidløg
500 g små tomater
olivenolie
Chili
Salt og peber
1 bundt basilikum

Kog pastaen efter anvisning på emballagen. Pil og hak de to slags løg. Halver tomaterne. Sauter løg og hvidløg i olivenolie. Hæld tomaterne på og vend det rundt et par minutter. Hæld vandet fra pastaen og hæld pastaen på panden. Krydr med salt og peber og lidt chili og server straks med basilikum.