fredag den 27. januar 2012

Få tømt skabene

Har du stadig nogen af julens lækkerier stående, er det på tide at få dem brugt. 

Småkager
75 g blødt smør
100 g rørsukker
1 tsk vanillesukker
1 æg
4 dadler
50 g marcipan
30 g mandelsplitter

Tænd ovnen på 220 grader. Pisk smør, sukker og vanillesukker sammen. Pisk ægget i. Skær dadler og marcipan i små terninger og bland dem i dejen med mandlerne. Sæt dejen i ca. 20 toppe på en bageplade med bagepapir og bag dem i ca. 9 minutter.


Rødkål med kirsebær
Fik I ikke spist alt kirsebærsovsen? så brug den her.


2 dl kirsebærsovs eller kirsebær i lage
1 spsk eddike
½ rødkål
2 æbler
10 mandler
Salt og peber
Hæld kirsebær og eddike i en skål. Skær kålen i tynde skiver. Skær æblet i både. Vend kål og æble i kirsebærrene. Hak mandlerne og rist dem på en tør pande til de tager farve. Hæld dem over salaten. Smag til med eddike, salt og peber.


Boller med julens rester

50 g nødder
100 g svesker
25 g gær
1 dl lun letmælk
2 dl yoghurt
1 tsk salt
50 g havregryn
Ca. 275 g mel
Hak nødder og svesker groft. Rør gæren ud i mælken. Rør yoghurt i, sammen med nødder og svesker, salt og havregryn. Ælt mel i til dejen er smidig og slipper bordet. Lad den hæve i 45 minutter. Form dejen til ca. 20 boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Lad dem hæve i yderligere 30 minutter. Bag bollerne i 20 minutter ved 200 grader. Afkøl dem på en rist. De er gode nybagte og skønne ristede.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar