mandag den 27. juni 2011

Strammer bikinien?

Meget sund frokost


De fleste af os spiser ganske sundt, vi spiser bare alt for store portioner. Det samme gælder slik og, kager og alkohol. Hvis vi nøjedes med en lille portion slik, et lille stykke kage og et enkelt glas vin, ville det ikke vælte ud over bæltet. Men når nu posen er åbnet, kagen er bagt og proppen er oppe, så skal de jo tømmes.
Alkohol har den grumme effekt, at samtidig med at det indeholder mange kalorier sætter disse sig på maven (det er ikke for ingenting at det hedder øl-vom) og når man drikker alkohol, så nedsættes den normale forbrænding samtidig.

Mit bud på fem sommer slankeråd kunne være:
Spis mindre og drik mere vand i varmen
Spis flere små måltider – ellers overspiser du ved de tre hovedmåltider
Skær voldsomt ned på slik, chokolade og kager
Drop alkohol
Spis flere grøntsager og skip ALT det hvide brød


Frokost til én
Vi skal have protein til frokost og det kan vi få i form af bælgfrugter, æg, kød, fisk eller skaldyr. Man må selvfølgelig gerne blande.

100 g kød eller bønner
200 g grøntsager f.eks. asparges og tomater
Basilikum
1 spsk revet parmesan eller feta
2 tsk eddike
1 tsk olie

Tilbered grøntsagerne og skær dem i mundrette stykker. Vend de hvide bønner, grøntsager og basilikum i feta, eddike og evt. lidt olie. Krydr med tørret chili, salt og peber. 

Sundt

 
Middag til én sulten voksen
Gulerod
Kålrabi
Grøn salat
Rød peberfrugt
Forårsløg
Marinade
2-3 spsk soja
1 spsk honning
1 fed hvidløg
1 tsk friskrevet ingefær
Chili
150 g kylling

Rengør grøntsagerne, skær dem i mundrette stykker og læg dem i en serveringsskål. Rør ingredienserne til marinaden sammen. Skær kødet i strimler og hæld marinaden over kødet. Varm en pande og steg kødet i marinaden. Det tager kun et øjeblik. Vend det varme kød i salaten. 


1 kommentar:

  1. Jeg vil følge dine kostråd til punkt og prikke....lidt svær når en afsvalende kold flaske rosé med dugdråber lokker......men jeg drikker kun et glas, ikk!?
    Knus

    SvarSlet