De danske svin har været til numerolog

Hvert år skifter flere tusinde danskere navn. Men i begyndelsen af året var der en del flere, der

fik nyt navn. De ca. tolv millioner danske svin har gennem en årrække gået til numerolog, og i foråret besluttede deres ejere sig for, at hr. og fru svin samt alle deres børn nu er blevet til familien gris.

Jeg sætter mig med ned ved bordet og præsenterer mig for min bordherre.

-Jeg hedder Jørgen, siger han og smiler bredt.

-Ja, det har jeg ikke altid heddet. Jeg er døbt Jens, men jeg har været til numerolog, og hun anbefalede, at jeg skiftede navn til Jørgen.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, så jeg nikker.

-Ja, og jeg siger dig, det har givet pote. Jeg har aldrig haft så meget succes i mit liv. Jeg kan ikke følge med, alle de opgaver jeg får, og jeg har også mødt mit livs kærlighed. Jørgen smiler glad og kigger længselsfuldt over til nabobordet, hvor hans kæreste sidder. 

-Hmm, siger jeg.

-Ja, det er faktisk sådan, at jeg nogen dage –mest om onsdagen- bliver nød til at sige, at jeg hedder Jens. For ellers kan jeg simpelthen ikke følge med på arbejdet.

-Spændende siger jeg og overvejer et kort øjeblik, om jeg skulle skifte navn til Bolette. Jeg skyder tanken fra mig, og går op og henter noget mere mad. Da jeg kommer tilbage fra buffeten, er Jørgen ved at fortælle sin solstrålehistorie til resten af bordet.

Hvert år skifter cirka fire tusinde danskere navn. Det gør de af mange grunde, men for de fleste handler det nok bare om at få det navn, som ens venner alligevel kalder en. Som Camilla der bliver til Mille, eller Birgitte der bliver til Gitte. Hvis der var nogen, der hed svin, ville de helt sikkert også lynhurtigt betale de 480 kroner, det koster at skifte navn til gris.

Det har ganske givet været meget dyrere at få kommunikeret ud til forbrugerne, at svin nu hedder gris i Danmark, og der ligger årelange undersøgelser til grund for navneændringen.

Allerede i 2012 gik Landbrug & Fødevarer i gang med at undersøge danskernes kødforbrug. De finder ud af, at de danske svin har en kedeligt ry hos især de yngre forbrugere, og at flere finder ordet gris mere appellerende.

-Og rigtig mange –særligt unge forbrugere– er forvirrede omkring tilberedning af gris og er generelt usikre på, hvordan man laver mad med gris. Da grisen er en stor del af dansk madkultur, ønsker vi at hjælpe forbrugerne med at få et godt resultat på tallerkenen. I mange år har vi for eksempel kaldt en udskæring af den finpudsede filet for fadkoteletter, fortæller Vickie Enné Ryge, der er chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer.

-Og hvordan er det man tilbereder en fadkotelet? Jo, man steger den først på panden, og så lægger man den i ovnen i en halv times tid. Hvordan smager den så? Rigtig gættet –som skosåler. Det er et stykke magert kød, som ikke kan tåle så meget varme, så navnet var forkert. Nu kalder vi dem for minutkoteletter. For de skal kun have et par minutter på hver side, fortæller Hanne Castenschiold ligeledes fra Landbrug & Fødevarer.

Til gengæld fandt de ud af, at forbrugerne godt lide at spise grisekød, og de er især begejstrede for smagen.

-Forbrugere vil gerne spise boller i karry, grillede spyd med skinketern, spareribs, lækre grisekoteletter og selvfølgelig flæskesteg til jul, fortæller Hanne Castenschiold.

En anden undersøgelse viser, at når unge søger efter retter, opskrifter og anden information om grisekød, så søger de på ordet 'gris'. Så det er ifølge Landbrug & Fødevarer endnu en grund til at tilpasse sprogbrugen.

-Tager man et kig på restaurantscenen, så kan man se, at ordet gris i flere år har været anvendt på menukortet –også på toprestauranterne. Derfor siger vi gris. Om kødet er fersk eller forædlet – nu siger vi gris, fortæller Vickie Enné Ryge.

Jeg håber, at landmændene, slagterierne, detailhandelen og interesseorganisationerne og ikke mindst grisene bliver glade for navneforandringen, og at det bringer dem blot en lille smule af den lykke, som min bordherre Jørgen oplevede, da han skriftede navn. 

Helstegt nakkefilet i hyldeblomst

3 timer

nem

hovedret

ca. 5 personer

Ca. 1,2 kilo nakkefilet

Salt, peber

500 g gulerødder

2 rødløg

50 ml ufortyndet hyldeblomstsaft

2 spsk æbleeddike

evt. timian, rosmarin, oregano

Tænd ovnen på 140 grader, varmluft.

Gnid kødet med salt og peber.

Skræl gulerødderne og skær dem i stave.

Pil løgene og skær dem i både.

Læg gulerødder og løg i en stegepose.

Hæld hyldeblomstsaft og eddike i posen sammen med krydderurter.

Læg kødet ind i posen ovenpå grøntsagerne og læg posen i et ovnfast fad.

Steg kødet i ca. 2 ½ time.

Skær kødet i skiver og læg det i en bolle med chutney og salat. Eller server det med grøntager, salat og nye kartofler.

Spicy frikadeller

1 time

nem

hovedret

4 personer

500 g hakket okse- og grisekød

2 fed hvidløg

1 løg

1 tsk revet ingefær

2 æg

revet skal af 1 lime

2 spsk sesam

1 spsk soja

salt, peber

fedtstof til stegning

Tilbehør

1 avokado

1 mango

2 spsk peanuts

1 spsk sesam

friske koriander

lime

Brød

Hæld kødet i en skål.

Pil og hak løg og hvidløg og ælt det i kødet med æg, limeskal, sesam og soja og krydr med salt og peber.

Form farsen til små frikadeller og steg dem på en pande.

Server med avokado, mango, peanuts, sesam, friske koriander, lime i en sandwich.

Kotelet med nektarin og sommerkål

30 minutter

nem

hovedret

4 personer

4 tykke koteletter med ben

salt, peber

2 nektariner

12 fed hvidløg

timian

rosmarin

olie og smør til stegning

2 spsk mørk balsamisk eddike

3 spsk piskefløde

2 spsk citronsaft

1 tsk sukker

salt, peber

1 sommerspidskål

2 nektariner

1 håndfuld grøn salat

Krydr koteletterne med salt og peber.

Skær nektarinerne i både.

Varm olie og smør op og brun koteletterne på begge sider.

Skru ned for varmen og hæld nektariner, hvidløg, timian og krydderier på panden. Hæld balsamico over, og steg færdigt til ca. 8 minutter. 

Tekst og opskrifter har været bragt i Flensborg Avis

Fotos Gertrud Sabroe Termansen