Hjemme igen

Jeg er flyttet til København, hvor jeg har fået en varm velkomst. Men jeg savner Flensborgs kulinariske udvalg af stort og småt.

-Velkommen hjem, hvor er det dejligt at have jer tilbage i København, siger damen, der står overfor mig med varme og kærlighed i stemmen. Hun breder armene ud og suger mig ind i hendes kæmpe favn. Hun slipper grebet, ser mig i øjnene, griber mig om ansigtet og kysser mig på begge kinder.

Jeg prøver forsigtigt at sige, at jeg såmænd har følt mig hjemme i Flensborg de sidste 17 år, men det overhører hun fuldstændigt. Hun kalder på sin svigerinde, der kommer løbende, og så får jeg samme tur en gang til.

Til min mands indsættelse som sognepræst i Garnisonskirken var der 475 gæster. Kirkens menighed, tidligere kollegaer, gode venner, bekendte, deres forældre og børn og deres venner mødte op søndag formiddag for at opleve denne københavnerbegivenhed. Vi har, med andre ord, fået den varmeste velkomst.

Men vi er ikke flyttet hjem, vi er nærmere flyttet hjemmefra, og selvom vi taler sproget noget bedre her end i Flensborg, er der stadig mange ting, vi skal have lært. Hvor køber man ind og ikke mindst, hvad køber man? Der er minimælk, skummetmælk, letmælk og sødmælk i en konventionel variant, en økologisk, en fra jerseykøer, en der er blevet malket indenfor de sidste 24 timer og en fra det lokale mejeri. Hvorfor er der så meget discount, skohylder, duftlys og hundekurve i supermarkedet, der hvor der burde ligge pølser og pastavarianter? Og hvor er slagteren, hvor jeg kan købe fire skiver røget skinke i den tykkelse, jeg bryder mig om, og en lille bøtte Fleischsalat til min frokost? Hvor er markedet med de lokale producenter, hvor man kan holde sig opdateret med, hvad der er i sæson netop nu?

København er skøn, og snart lærer jeg, at det er her, jeg har hjemme. Indtil da savner jeg Flensborgs helt fantastiske udvalg af god mad og de dejlige folk, der bor der.

Dagens ret er en vegansk ret, det er nemlig ret hipt her i hovedstaden.  Gulerodssuppen er med linser, kokosmælk, karry og koriander. Er koriander, det værste du ved, og syntes du bare, det smager af sæbe, skifter du den ud med persille og kokosmælken ud med fløde, så er suppen ikke vegansk mere, men blot vegetarisk. 

Gulerodssuppe

2-3 personer

Hovedret

Nem

45 minutter

Vegansk/ vegetarisk

1 løg

2 fed hvidløg

400 g gulerødder

olie til stegning

1 tsk stødt ingefær

1 spsk karry

750 ml bouillon

150 ml kokosmælk/ fløde

150 g kogte linser i alt

Karrykerner

50 g solsikkekerner

1 tsk karry

1 tsk sukker

¼ tsk salt

½ tsk chiliflager

Koriander eller persille til servering

Brød

Pil løg og hvidløg og skær det i terninger.

Skræl kun gulerødderne, hvis de er gamle, ellers er det nok at vaske dem og skære toppen af.

Skær gulerødderne i skiver. Gem 1 lille gulerod til servering.

Varm olien i en rummelig gryder, hæld løg på og lad dem blive klare.

Hæld hvidløg, gulerødder, ingefær og karry i gryden og rør rundt et par minutter.

Hæld bouillon, kokosmælk og 100 g linser på og kog op. Skru ned og kog tilgulerødderne møre.

Blend suppen og smag til.

Skær den sidste gulerod i små terninger og hæld den i suppen sammen med 50 g linser lige før servering.

Rist solsikkekerner på en varm pande. Hæld karry, sukker og salt på og rør rundt til sukkeret er smeltet. Hæld chili på og afkøl. Drys kernerne over suppen, og spis brød til.

Teksten har været bragt i Flensborg Avis i oktober 2019.