Viser opslag med etiketten gril. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gril. Vis alle opslag

mandag den 17. juni 2013

Grill din bolle




Jeg er ikke den store "griller ", faktisk griller vi meget sjældent, så derfor var det noget helt specielt, da vi  for nylig holdt en herlig børnefødselsdag på stranden og bl.a. grillede boller.
I stedet for at børnene skulle sidde i evigheder og lave snobrød, formede vi den færdige dej til boller og grillede dem. Det fungerer både i en gril med og uden låg.


20 g gær
2½ dl lunt vand
1 dl revet æble og gulerrodssalat og hvis du ikke lige har det er 1 dl yoghurt også fint
1 tsk salt
1 tsk eddike
200 g durum hvedemel
Ca. 300 g hvedemel
Rør gæren ud i lidt af vandet. Tilsæt resten af vandet, råkost, salt og eddike. Rør durummel i. Ælt hvedemel i til dejen føles fast og slipper bordet. Dejen skal være lidt fastere end normal bolledej, da den skal bages direkte på grillristen. Lad dejen hæve en times tid. Ælt dejen igennem og tag den med ud til grillen eller bålet. Form bollerne og tryk den lidt flade og læg dem direkte på grillristen over svag varme. Bag dem under låg i ca. 8 minutter. Det er ikke nødvendigt at vende dem. Bruges du ikke låg skal de vendes efter ca. 5 minutter.


mandag den 3. juni 2013

Salatsæsonen er startet

Mens vi venter på de danske grøntsager, må vi ty til de udenlandske og i denne salat er det dem på glas, der skal bruges. Her kan du tillige komme af med alle resterne. Det kunne være kapers, soltørrede tomater, oliven, artiskokker, løg og andre syltede grøntsager fra sydlige himmelstrøg.
Her er de blandet i en fuldkornsbulgur og pyntet med basilikum og rødløg. Behøver jeg at sige at salaten er herlig til grillmiddagen?

200 g fuldkornsbulgur
Olivenolie til stegning
ca. 4 dl bouillon gerne Herbamare
i alt ca. 150 g oliven, artiskokker, tomater, capers...
1 fed hvidløg
2 spsk lys eddike
Sukker, salt og peber
1 lille rødløg
frisk basilikum

Varm olien i en gryde. Hæld bulgur over og rør rundt til det begynder at dufte lidt af popcorn. Hæld bouillon over og læg låg på og skru ned til simretemperatur. Se om de er møre efter ca. 10 minutter eller om de skal have lidt mere væske. Kog færdig og afkøl let. Skær grøntsagerne i mundrette stykker, pil og hak hvidløg og vend det hele i bulguren. Brug lidt af olien fra nogen af glassene. Hæld eddike over og smag til med sukker, salt og peber. Pil løget og skær det i tynde skive.Pynt med løg og basilikum.