Sover du godt?

Radioen starter. Klokken er 6.46 og de morgenfriske værter fortæller om dagens krige, undersøgelser fra universitetet i Uppsala og statsledernes tåbeligheder.

-Godmorgen, siger min mand, og mener det. Han kysser mig på panden, springer ud af sengen, åbner vinduerne og løber fløjtende og syngende gennem lejligheden. Han åbner dørene ind til børnene og råber ”Op og skid og pis og bræk jeeerrrr”.  Det var noget hans far gjorde, så det gør han også.

Alt imens dette senarie finder sted, ligger jeg stadig i sengen. Jeg vil ikke op. Ikke på vilkår. Jeg gør det ikke. Men når de søde radioværter siger, ”Klokken er syv, og der er nyheder med Bjørn Bymann”, så står jeg alligevel op.

Soveværelset er nu blevet iskoldt. Lampen i min side af sengen virker ikke, så her er mørkt. Jeg kan ikke finde mine briller, jeg vælter cremerne på mit natbord og roder rundt på gulvet efter mine sutsko. Jeg kommer i tøjet. Jeg kan dufte kaffen og høre, at familien sidder og sludrer oppe i køkkenet. Det lyder hyggeligt. Som en zombie nærmer jeg mig. 

-Vuf, siger min mand, da han ser mig.

-Du ligner, en af de der kinesiske foldehunde, siger han og lægger hænderne op sit ansigt, og presser det sammen.

-Hvordan har du sovet? Spørger min søn Adam.

-Jo, tak, jeg har sovet fint, jeg har bare ikke lyst til at vågne lige nu, eller de næste to-tre timer, siger jeg.

Men sandheden er, at jeg har ikke sovet særlig godt. Jeg falder hurtigt i søvn, men vågner en fire-fem gange i løbet af natten. Denne fornemmelse af ikke at have sovet godt, sidder i mit ansigt som tunge rynker.

Og det er ikke sundt at sove dårligt. Jeg har været til stor gene ved mange middagsselskaber, hvor jeg har underholdt med min lede søvn. Jeg har modtaget mange råd, men der er desværre ikke nogen af dem, der nogensinde har hjulpet.

Forsøg viser, at hvis rotter bliver holdt vågne, taber de pelsen og får infektioner. De bliver tossede og dør meget hurtigt. Jeg er ikke begyndt at tabe håret, er ikke syg og jeg er heller ikke blevet helt tosset, men jeg opsøger alligevel søvnekspert Jan Ovesen, for at få vejledning til en bedre søvn.

-Gå tidligere i seng, siger han og smiler til mig.

-Det er ikke så slemt, når du falder hurtigt i søvn igen. Du er bare vågen i den del af søvncyklussen, som vi kalder døsen. De fleste andre mennesker sover videre, men du vågner, siger Jan Ovesen, og ser ud som om, at det kan jeg da sagtens leve videre med. 

Jeg vil vide, hvad jeg skal gøre. Jeg vil have tips og råd med hjem.

-Hvis du er stresset, skal du, inden du går i seng, lave lister, med det der stresser dig, siger Jan Ovesen.

-Det vigtige er, at du ikke modtager mails, sms’er eller andre beskeder, der kan stresse dig, eller hidser dig op, så jeg anbefaler, at du skal slukker alle elektroniske apparater klokken otte.  Der det med det blå lys fra skærmen, det kan også påvirke vores søvn i negativ retning, siger Jan Ovesen og fortsætter.

-Du kan ikke spise dig til en bedre søvn og henviser til en række bøger, der er udkommet om samme emne.

-Men det skal da nævnes, at det ikke nogen god ide, at spise et stort måltid lige før du skal sove. Og det med kaffe er meget individuelt. Der er masser af mennesker, der kan drikke en kop godnatkaffe lige inden de skal sove, og så er der andre, der kan mækre koffeinen i kroppen, otte timer efter de har drukket den sidste kop, siger Jan Ovesen.

Jeg tager rådene med mig hjem.

Jeg sover ikke bedre, men jeg ved, at det ikke er så slemt, og de der kinesiske hunde, de er da helt vildt nuttede.

Søvnens cyklus

Søvnforskerne inddeler søvnen i fire stadier, der alle producerer forskellige hjernebølger og elektrisk aktivitet. Døsen er den første af søvnens stadier. Musklerne i kroppen bliver afslappede, og kroppen kan finde på at udføre små spark eller pludselige ryk. Bevægelserne skyldes formentligt. at kroppen har svært ved at kontrollere overgangen fra vågen spændthed til total afspændthed. Stadium to er let søvn, her bliver hjernebølgerne langsommere. Her  har vi ikke længere nogen forbindelse med bevidstheden. For voksne mennesker fylder andet stadie omkring halvdelen af søvnen. Søvnens tredje stadie er den dybe søvn. Hjernebølgerne er meget langsomme, og det er her man virkelig sover og kroppen bliver restitueret.

De tre første stadier af søvnen kaldes N-REM - non rapid eye movement - altså søvn uden REM bevægelser. Stadie 4 kaldes REM. Under REM søvn drømmer vi. Øjnene bevæger sig frem og tilbage, og hjernebølgerne minder om dem fra den vågne hjerne. Drømmesøvnen varer normalt omkring tyve til femogtyve procent af natten hos voksne mennesker. Drømmene stopper i REM-søvnen og man falder tilbage til søvnens første stadie og søvncyklussen starter forfra. Søvncyklussen har cirka samme længde natten lang. Men de enkelte stadier ændrer karakter og længde. Efter første cyklus er den dybe og behagelige søvn kortere, og REM søvnen længere. Sidst på natten vil REM søvnen have overtaget meget af tiden, og den dybe søvn er stort set overstået.

En søvncyklus varer mellem 90 og 110 minutter. Cyklussen kører, indtil vi vågner, typisk kan man nå fire-seks omgange inden natten er omme.

 

FLERE FAKTA OM SØVN

Dårlig søvn gør dig fed og i dårligt humør

Dårlig søvn kan være en kilde til fedme, viser flere studier. I en amerikansk undersøgelse har forskerne fundet ud af, at folk, der i gennemsnit sover 7,7 timer om natten generelt er slankere end dem, der sover mindre end det.

Søvn og humør hænger også uløseligt sammen. Hvis du ikke sover nok, vil du på længere sigt med garanti komme i dårligt humør. Ikke alene giver for lidt søvn kortere lunte - man bliver også betydeligt mere nærtagende, sur og tvær.

Sov godt og få bedre karakter

En undersøgelse viser, at studerende der får vejledning til en bedre søvn – og bruger rådene – får betydelig bedre karakterer, end de studerende der ikke følger de gode råd om søvn.

Samme tid hver dag

Prøv at holde en konstant døgnrytme, også i weekenderne.

Det er afgørende for en sund døgnrytme, at man står op og går i seng nogenlunde samme tid alle ugens dage.

Dagens opskrift giver dig ikke luft i maven og urolig søvn men masser af gode rodfrugter. 

Ovnbagte rodfrugter med gedeost og honning

Tilbehør til 4 personer

Tilberedning 45 minutter

Nem

1,5 kilo blandede rodfrugter kan være rødbeder, pastinak, gulerødder, persillerod

1 stort løg

2 spsk olivenolie

2 spsk honning

salt, peber

frisk timian

frisk rosmarin

1 rulle gedeost

Tænd ovnen på 225 grader.

Rens grøntsagerne og skær dem i lange strimler. Læg grøntsagerne på en bageplade med bagepapir. Vend dem i olie og honning og krydr med honning, salt, peber og krydderurter. Bag rodfrugterne i ca. 20 minutter. Skær gedeosten i skiver og læg den på grøntsagerne i ca. 5 minutter til osten smelter. Server straks.

Tekst og opskrift har været bragt i Flensborg Avis den 29. januar 2016
Foto Gertrud Sabroe Termansen